Sygdomsovervågning

Overvågning af infektioner, mikroorganismer og vaccinationstilslutning er en central del af det danske og internationale smitteberedskab.

Senest redigeret den 14. august 2025

Læs om de forskellige elementer i sygdomsovervågningen samt lovgrundlaget i sektionerne nedenfor. I den alfabetiske liste ovenfor findes årsopgørelser over sygdomme, information om internationalt samarbejde og referencelaboratorier m.m.

Formål med sygdomsovervågning

Overvågningssystem

SSI's overvågningsdata indgår i en cyklus, hvor forekomsten af infektioner løbende analyseres og sygdomsudbrud opspores og bekæmpes.

Formålet med overvågning er blandt andet at:

opdage sygdomsudbrud
vurdere tendenser og udvikling over tid
bestemme særlige befolkningsgrupper i risiko for bestemte infektioner, eksempelvis forekomst i forhold til alder, køn, geografi og personlige karakteristika som adfærd og etnicitet
vurdere og bestemme effekt af forebyggende tiltag som oplysning til borgerne, forebyggende kampagner og vaccinationsprogrammer
opdage ændringer i bakterier og virus som for eksempel forekomst af modstandsdygtighed (resistens) over for antibiotika eller fremkomst af særlige sygdomsfremkaldende mikrober
bestemme sygdomsbyrden som følge af forskellige infektioner og dermed prioritere forebyggelse og kontrol
rejse forskningsspørgsmål og –hypoteser om smitsomme sygdomme.

Overvågningen består af individuelle kliniske anmeldelse, laboratorieindberetninger, sentinelovervågning og Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

Desuden bidrager gravidscreeningen og bloddonorscreeningen til sygdomsovervågningen.

Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme

En række sygdomme er individuelt anmeldelsespligtige for landets læger (se lovgrundlag). Dette kaldes også kliniske anmeldelser.

Anmeldelse skal ske via Sundhedsdatastyrelsen Elektroniske Indberetningssystem, SEI2, på skemaet Smitsomme sygdomme eller MRSA.

De to elektroniske skemaer har erstattet de tidligere anvendte papirformular 1515, syfilis- og gonorré-formularerne på www.ssi.dk, hiv-formular 4001-9 (”den lyserøde blanket”) og det supplerende aids-spørgeskema, samt MRSA-formular 5001. Ved indberetningen i SEI2 får Statens Serum Institut (SSI) indberetningen, og kopi af indberetninger for relevante sygdomme sendes automatisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Per juli 2022 bør alle læger have adgang til at indberette elektronisk (hospitalslæger, der ikke har adgang endnu, skal kontakte servicedesk i deres region) og mulighed for indberetning via de hidtidige metoder er ophørt.

Det elektroniske skema til indberetning af smitsomme sygdomme i SEI2 tilpasses de enkelte sygdomme, således at der kun spørges til oplysninger med relevans for den sygdom, der indberettes. I skemaet findes vejledende rullemenuer.

Vedr. adgang til ’Smitsomme sygdomme’-skemaet:
Læger ansat i en region skal tilgå SEI2 via den virtuelle arbejdsplads (citrix) og SEI2-appen, og ved oprettelse skal altid ske ved brug af en aktiveringskode. Hvis man ikke har modtaget en aktiveringskode fra sin administrator, kontaktes regionens Servicedesk.

Læger der ikke er ansat i en region, herunder praktiserende læger, læger ansat i kommuner og misbrugscentre kan tilgå skemaet via dette link: elektronisk indberetning, kan selv anmode om adgang direkte i systemet og skal ved eventuelle problemer henvende sig til Sundhedsdatastyrelsen (se kontaktoplysninger i vejledning til Elektronisk indberetning af smitsomme sygdomme, som der linkes til nedenfor)

Læs mere i Vejledning til elektronisk indberetning af smitsomme sygdomme.

Læs mere i Vejledning til elektronisk indberetning af MRSA.

Se informationsvideo om elektronisk indberetning af smitsomme sygdomme.

Se informationsvideo om elektronisk indberetning af MRSA.

Data for de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme kan ses under Overvågning i tal, grafer og kort.

Overvågning af luftvejssygdomme inkl. influenza, covid og RS-virus

SSI overvåger og publicerer data over mange forskellige sygdomme. Her kan du finde links til vores covid-19, influenza og RS-virus dashboards

Interaktive dashboards

Covid-19

Sygdommen covid-19 skyldes en infektion i luftvejene med en type coronavirus kaldet SARS-CoV-2.

Covid-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra en mild øvre luftvejsinfektion til et alvorligt forløb med nedre luftvejsinfektion og påvirkning af flere organsystemer.

Influenza

Influenza skyldes infektion i de øvre luftveje med influenzavirus A, B eller C. Influenza er en typisk vintersygdom. Den tilbagevendende vinterinfluenza kaldes sæsoninfluenza, og den optræder i bølger af 6-10 ugers varighed i perioden december-marts.

SSI overvåger influenza fra uge 40 til uge 20 ved hjælp af en række forskellige overvågningssystemer.

Udover ugentligt opgjorte data i overvågningsperioden, publicerer SSI også daglige data på vores dashboards.

RS-virus (respiratorisk syncytialvirus)

RS-virus giver anledning til luftvejssygdom. Alle kan blive ramt af RS-virus. Men især spædbørn, ældre og immunsvækkede er i risiko for et alvorligt forløb af RS-virus.

RS-virus er en typisk vintersygdom. Den optræder i bølger af 6-10 ugers varighed i perioden december-marts som oftest sammenfaldende med influenzasæsonen. Dog så vi i Danmark i sensommeren 2021 en stigning i antal tilfælde uden for den normale sæson.

Udover ugentligt opgjorte data i overvågningsperioden, publicerer SSI også daglige data på vores dashboard.

Interaktive data for RS-virus (dashboard)

Gravidscreening

Generel screening for hepatitis B har været et tilbud siden 1. november 2005. Fra 1. januar 2010 har hiv og syfilis været en del af den generelle screening.

Rutinemæssig undersøgelse foretages ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge.
Analysen for hiv, syfilis og hepatitis B udføres på samme blodprøve som blodtypebestemmelsen.
Screeningen tilbydes alle gravide og udføres som andre blodprøver efter informeret samtykke og kan fravælges af den gravide.

På rekvisitionssedlen anfører den praktiserende læge, det forventede fødested samt hvis muligt terminsdato, idet blodbanken både skal afgive hepatitis B-svar til den praktiserende læge og til fødestedet.

På vandrejournalen anfører lægen dato for undersøgelserne eller om de evt. er fravalgt.

Negative blodprøvesvar gives rutinemæssigt til den gravide ved 2. graviditetsundersøgelse, og resultatet for hepatitis B indføres i vandrejournalen.

I tilfælde af positivt svar for hepatitis B skal den praktiserende læge sikre, at fødestedet er informeret, så barnet kan gives specifikt immunglobulin og første hepatitis B-vaccine umiddelbart efter fødslen.

Resultatet af hiv- og syfilisundersøgelserne sendes til den praktiserende læge, som af diskretionshensyn ikke bør indføre svaret i vandrejournalen.
I tilfælde af positivt svar på screeningundersøgelse for hiv og syfilis skal den praktiserende læge sikre, at prøvesvaret bekræftes (evt. efter rådgivning fra blodbanken). Dette er især vigtigt ved syfilis, da screeningtesten giver et stort antal falsk positive, som kun kan afkræftes ved serologisk specialundersøgelse.

Blodcentre/laboratorier/afdelinger, der analyserer prøver fra gravidscreeningen, indberetter månedligt antal screenede og positive fund til SSI. Positive screeningsfund, der efterfølgende er konfirmatorisk negative, skal ikke indberettes. Indberetningen sker via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) i skemaet ’Gravidscreening’. Se vejledning her.

Bekræftede positive svar afgives hurtigst muligt til den gravide i forbindelse med en konsultation. Det er den praktiserende læges ansvar straks at henvise den gravide til specialafdeling med henblik på udredning, rådgivning, kontrol og behandling af moder og barn via de relevante regionale specialenheder.

Den praktiserende læge skal endvidere sikre sig, at et bekræftet positivt svar på undersøgelse for hiv og syfilis er modtaget af fødestedet.
Bekræftede, positive svar skal anmeldes via SEI2 på sædvanlig vis jfr. Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Den praktiserende læges opgaver i gravidscreeningen

Fødestedets opgaver

Det anbefales, at fødeafdelingen ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning udarbejder en lokal instruks, så der kan etableres rutiner for håndtering af prøvesvar på undersøgelse for hepatitis B, hiv og syfilis samt indførelse af svar i fødestedets journal.

Hvis det valgte fødested ændres, skal det oprindeligt valgte fødested videresende resultaterne af screeningen til det nye fødested.

Hvis en gravid er HBsAg-positiv, og der skal gives hepatitis B-vaccination og specifikt immunglobulin til den nyfødte ved fødslen, skal dette tydeligt fremgå af journalen.

Når en gravid testes positiv for hepatitis B i gravidscreeningen, sender Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut, 4 måneder efter en immuniseringsformular til fødestedet. Er den gravide ukendt i gravidscreeningen, har fødestedet mulighed for at udfylde en immuniseringsformular lige efter fødslen, og sende formularen til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelses sikre postkasse: sygdomsanmeldelse@ssi.dk.

Derudover er fødestedet forpligtet til at oprette hepatitis B-vaccination og vaccinationsforløb ”Hepatitis B post-eksposition til nyfødte” i FMK (Fælles Medicinkort) / Det Danske Vaccinationsregister (DDV) under ”Opret ny vaccination”, hvor det er muligt at oprette både vaccination og vaccinationsforløb samtidig. Ved indlæggelse på neonatalafdeling skal der være opmærksomhed på at koordinere, fødeafdelingen og neonatalafdelingen imellem, hvor der gives Hep-B vaccination (op opretter forløb i FMK) og immunglobulin, og hvem der sender immuniseringsblanketten til SSI.

Gravide, der får påvist én af de tre infektioner, skal følges i et tæt samarbejde mellem obstetrisk og infektionsmedicinsk/venerologisk/gastromedicinsk afdeling.

Fødestedet skal have rutiner, der sikrer, at egen læge har henvist hiv- og syfilis-smittede til specialafdeling, og at de følges derfra.

Relevante behandlinger og aftaler skal stå i journalen.

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut har i et samarbejde med blodbankerne tilrettelagt en monitorering af ordningen.

Sundhedsstyrelsens vejledning om ordningen kan ses her.

Screening af blod

Blodcentrenes indberetning af visse virusmarkører fundet ved screening af blod

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse varetager overvågningen af den nationale bloddonorscreening. Indberetningen fra blodcentrene foretages elektronisk og fra 1. juli 2021 sker det via SEI2’s webbaserede løsning.

Oprettelse i SEI2 kan ske ved at kontakte Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse pr. e-mail til sygdomsanmeldelse@ssi.dk.

Se endvidere Brugervejledning til elektronisk indberetning

Til indberetningen anvendes to skemaer i SEI2:

Skemaet ”bloddonorscreening”
Dette ligner meget det tidligere skema 1 (”Månedlig indberetning af bloddonorscreening”), hvor blodcentrene hver måned indberetter henholdsvis antal undersøgte donationer, antal førstegangsdonorer samt eventuelle fund af hiv, hepatitis B eller hepatitis C blandt donorerne. Herudover skal der angives:

cpr-nummer for positive donorer
hvorvidt der er foretaget individuel anmeldelse af positive donorer i SEI2-skemaet ”smitsomme sygdomme”
hvorvidt donationsanamnese og lookback har ført til fund af positive recipienter.

Skemaet ”smitsomme sygdomme”
Dette ligner det nuværende skema 2 (”Individuel indberetning af positiv donor”).

Hvis donor tidligere har givet blod og findes positiv for hiv, hepatitis B eller hepatitis C, skal der foretages lookback, som udarbejdes med henblik på at identificere evt. smittede recipienter (modtagere af blod eller blodprodukter). Donationsanamnese og evt. lookback skal ikke længere indberettes til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.

Elektronisk indberetning foretages her.

Laboratoriebaseret overvågning

Med den reviderede Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (BEK nr. 1260 af 27/10/2023), spiller laboratoriebaseret overvågning en større rolle i den nationale sygdomsovervågning, og består af 2 dele:

Indberettede data:
Overvågning baseret på data fra kopi af prøvesvar, som de klinisk mikrobiologiske afdelinger indberetter til MiBa (Den danske mikrobiologidatabase). Disse data suppleres med infektionsrelevante laboratoriedata fra Laboratoriedatabanken (LABA), der indeholder kopi af prøvesvar indberettet fra Klinisk Biokemiske Afdelinger og Klinisk Immunologiske Afdelinger.
Indsendte referenceprøver i form af isolater og andet biologisk materiale: Overvågning baseret på special analyser (fx fuldgenomsekventering) og andre metoder til typebestemmelse og identifikation af virulensfaktorer foretaget på Statens Serum Institut (SSI).

Laboratoriedata indhentes automatisk og løbende af SSI, og rummer oplysninger om prøvemateriale, hvordan den mikrobiologiske diagnose er stillet, hvilket laboratorium der har udført analysen, og hvem der har rekvireret undersøgelsen. SSI arbejder aktuelt på et digitalt overvågningssystem, Keys to Infectious Diseases System (KIDS), der ved hjælp af data algoritmer tolker laboratoriedata med det formål at understøtte effektiv og standardiseret overvågning af de forskellige mikroorganismer. KIDS vil på sigt omfatte størstedelen af de mikroorganismer, som er oplistet i bekendtgørelsen om anmeldelse af smitsomme sygdomme, såvel mikroorganismer der alene er under laboratoriebaseret overvågning (liste 2), som sygdomme der er klinisk anmeldepligtige (liste 1). En fuldt implementeret laboratoriebaseret overvågning vil først blive en realitet om nogle år, da det kræver udvikling af nye MedCom-standarder til overførsel af prøvesvar til MiBa og et andet projekt om integration af LABA-data i MiBa. Den automatiserede laboratoriedataovervågning af en række luftvejspatogener, influenza, kighoste, Mycoplasma pneumoniae og RS-virus, er dog allerede implementeret.

For listen over sygdomme og mikroorganismer, der indgår i den laboratoriebaserede overvågning henvises til Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (BEK nr. 1260 af 27/10/2023), som der findes link til i sektionen ’Lovgrundlag for overvågningen’.

Visse mikroorganismer, er markeret med * i bekendtgørelsens liste, det betyder at laboratorierne skal indsende isolater eller andet biologisk materiale, herunder i visse tilfælde primærprøver eller fuldgenomdata, til SSI.

Det gælder sygdomme/ mikroorganismer, der er særligt alvorlige, sygdomme/ mikroorganismer for hvilke der er et eradikations- eller et eliminationsmål (mæslinger, rubella, polio) og sygdomme/ mikroorganismer, hvor yderligere typebestemmelse på SSI er afgørende for at kunne følge vaccinationseffekt. For visse mikroorganismer skal der indsendes isolater eller andet biologisk materiale, hvis et laboratorium observerer en øget forekomst af mikroorganismen, da yderligere typebestemmelse på SSI er afgørende for udbrudsefterforskningen.

Hvornår, der skal indsendes isolater eller andet materiale, er forskellig fra mikroorganisme til mikroorganisme. For nogle mikroorganismer skal alle isolater indsendes, for andre kun en delmængde, for eksempel de isolater, hvor mikroorganismen har et bestemt resistensmønster. For visse andre mikroorganismer skal der kun indsendes isolater, hvis de pågældende primærprøver er taget i et bestemt tidsrum og analyseret i bestemte laboratorier som led i en aftalebaseret sentinelordning.

Det overvågningsmæssige formål med indsendelsen, afgrænsningen af hvad der skal indsendes mm. findes i Håndbog om indsendelse af isolater m.v. til overvågning og reference. Håndbogen omfatter både de obligatoriske og de frivillige indsendelser.

Kravet om at laboratorierne skal indsende lister over forekomst af diverse mikroorganismer på uge-, måneds- eller kvartalsbasis til SSI er ophævet per 1. november 2023, fraset for E. coli, shigatoksin-producerende (STEC) og Shigella spp. / enteroinvasive E. coli (EIEC) (ipaH-positive), hvor listerne fortsat skal indsendes. På sigt, når den automatiserede algoritmebaserede svartolkning er færdigudviklet, vil kravet om indsendelse af disse lister ophøre.

De månedlige lister over antal foretagne hiv-prøver skal også fortsat indsendes, ligesom det laboratorium, der bekræfter hiv-diagnosen, fortsat skal fremsende forsiden af hiv-indberetningsformularen til SSI, for at muliggøre at SSI kan rykke den rekvirerende/behandlende læge for anmeldelsen. De konfirmatoriske laboratorier skal anføre rekvirentens navn og afdeling eller ydernummer, patientens cpr-nummer, navn og efternavn samt dato for afsendt prøvesvar på formularen, inden den sendes til SSI. Der arbejdes aktuelt på at SSI kan hente laboratorieoplysninger via MiBa og Laboratoriedatabanken. Når det bliver muligt, skal laboratorierne hverken indsende månedlige lister over antal hiv-prøver eller forsiden af hiv-indberetningsformularen til SSI længere. Laboratorierne kan fortsat rekvirere formular 4001-9 hos Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, SSI (sygdomsanmeldelse@ssi.dk).

Lovgrundlag for sygdomsovervågningen

Med ophæng i Epidemiloven (LOV nr. 285 af 27/02/2021) § 2, stk. 5 og § 51, stk. 1 og 2 bestemmer Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (BEK nr. 865 af 20/06/2025) hvilke sygdomme det er lovpligtigt at indberette skriftligt til Statens Serum Institut (SSI) og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), hvilke mikroorganismer der er laboratoriemeldepligt på, samt for hvilke mikroorganismer det er obligatorisk at indsende isolat eller andet biologisk materiale til SSI. Desuden defineres lægers- og laboratoriers opgaver i forbindelse med overvågningen, laboratorieanmeldelse af hiv-undersøgelser, indhentning af supplerende patientoplysninger mv., anmeldelse i forbindelse med screening af gravide og i forbindelse med screening af donorer.

Bekendtgørelsen opdeler smitsomme sygdomme og mikroorganismer på nedenstående lister, hvoraf det fremgår at håndteringen af tilfældene er forskellig. For at se hvilke lister de enkelte sygdomme/mikroorganismer er klassificeret under, henvises til selve bekendtgørelsen.

Liste 1a
Telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og skriftlig anmeldelse til både Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 3 og § 5, samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6.

Liste 1b
Skriftlig anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 5, samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6.

Endvidere telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed på førstkommende hverdag, hvis patienten er et barn i dagtilbud (daginstitution, dagpleje el.lign.) eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn, jf. bekendtgørelsens § 4.

Liste 1c
Skriftlig anmeldelse til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 5, samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6.

Liste 2
Alene laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 6.

Vejledning om anmeldelse af smitsomme sygdomme uddyber og beskriver indholdet i opgaverne i bekendtgørelsen, herunder formål, procedurer og hvilke oplysninger der skal videreformidles. Desuden er nærmere kriterier for skriftlig anmeldelse beskrevet for hver anmeldelsespligtig sygdom. Læs om skriftlig indberetning via Statens Elektroniske Indberetningssystem i sektionen ’Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme’.
STPS og SSI kan i konkrete tilfælde indhente visse supplerende oplysninger fra behandlingssteder, både i relation til et skriftligt anmeldt tilfælde og laboratorieanmeldte tilfælde, når det vurderes nødvendigt for overvågning og bekæmpelse af sygdommen/tilstanden.

Vejledningen indeholder derudover en oversigt over formålet med, og afgrænsning af, indsendelse af isolater eller andet biologisk materiale for de mikroorganismer, hvor indsendelse til SSI er obligatorisk.

I Håndbog om indsendelse af isolater m.v. til overvågning og reference, som er målrettet kliniske mikrobiologiske afdelinger og andre laboratorier i Danmark, er en uddybende information om formålet med indsendelse, afgrænsning for hvornår og hvad der skal indsendes, information om prøvemateriale, emballering, opbevaring, forsendelse, varsling og rekvirering. Desuden hvilke specialanalyser, der udføres på SSI som led i overvågningen, svartid og hvad der indgår i svaret. Og endelig om resultaterne offentliggøres, om de indgår i nationale/internationale projekter, samt kontaktinformation for det relevante laboratorium og den relevante fagperson på Statens Serum Institut. Håndbogen omfatter både mikroorganismer, hvor indsendelse er obligatorisk, og mikroorganismer, der indsendes som del af frivillige ordninger.

Øvrige henvisninger:
Bekendtgørelse om alment farlige sygdomme (BEK nr. 304 af 27/02/2021) fremgår en liste af sygdomme, som ligeledes overvåges.
Bekendtgørelse om smitsomme sygdomme (BEK nr. 1014 af 05/06/2023)

Ved ikrafttræden af Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (BEK nr. 1260 af 27/10/2023), blev følgende bekendtgørelser og vejledninger ophævet Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. (BEK nr. 277 af 14/04/2000), Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 60 af 14. april 2000 om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv., Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 54 af 7. maj 1997 om lægers anmeldelse af Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier, Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS) (BEK nr. 616 af 27. juni 2003), Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 75 af 27. juni 2003 om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS), Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. (BEK nr. 1102 af 20/09/2007), Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. (BEK nr. 845 af 08/09/2009), Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af tilfælde af Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) påvist hos personer (BEK nr. 1002 af 6. oktober 2006), Bekendtgørelse om anmeldelse af tilfælde af Carbapenemase-Producerende Organismer (CPO) påvist hos personer (BEK nr. 1091 af 30. august 2018), Bekendtgørelse om anmeldelse af abekopper (BEK nr. 822 af 7. juni 2022) og Bekendtgørelse om anmeldelse af covid-19 (BEK nr. 348 af 21/03/2023).