Respiratorisk syncytialvirus

Respiratorisk syncytialvirus (RS-virus) giver anledning til luftvejssygdom. Alle kan blive ramt af RS-virus. Men især spædbørn, ældre og immunsvækkede er i risiko for et alvorligt forløb af RS-virus. Små børn kan få vejrtrækningsbesvær, hvilket kan give behov for indlæggelse.

RS-virus er en typisk vintersygdom. Den optræder i bølger af 6-10 ugers varighed i perioden fra december til marts som oftest sammenfaldende med influenzasæsonen.

Dog er der i sensommeren 2021 i Danmark set en stigning i antal tilfælde udenfor den normale sæson. Dette er set i flere andre lande også.

Symptomer

RS-virus er almindeligt forekommende og giver I de fleste tilfælde anledning til milde forkølelseslignende symptomer. De fleste kommer sig i løbet af en uge eller to.

RS-virus kan dog i nogle tilfælde give anledning til alvorlig sygdom især hos spædbørn, ældre og immunsvækkede, hvor indlæggelse på hospital i kan blive nødvendigt. RS-virus er den mest almindelige årsag til akut bronkitis og bronkiolitis hos små børn, og kan også give anledning til lungebetændelse.

Hos små børn starter RS-virus infektionen ofte med nysen og løbende næse. Feber er almindeligt. Der kan udvikles hoste, og forværring observeres i nogle tilfælde hvor vejrtrækningen påvirkes. I alvorlige tilfælde bliver vejrtrækningen hurtig og besværet der kan høres hvæsen, og der ses evt blåfarvning omkring mund og fingerspidser pga manglende ilttilførsel. Spædbørn kan få svært ved at amme.

Der kan i nogle tilfælde tilstøde yderligere komplikationer feks lungebetændelse med bakterier, ligesom RS-virus kan forværre eksisterende sygdomme som fx sukkersyge eller hjertekarsygdomme.

Årsag

Respiratorisk syncytialvirus er et virus der hører til virusfamilien Paramyxoviridae. Det er et kappeklædt non-segmenteret negativ-rettet RNA virus. Der findes to typer af RS-virus henholdsvis type A og B. De to typer af RS-virus kan derudover deles op i en række under/genotyper.

Smitteveje

RS-virus smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne, fx dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur.

Inkubationstiden – dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer – er ofte mellem 2 og 8 dage. Symptomerne kan strække sig over 2-3 uger.

Man er almindeligvis smitsom i en uges tid.

Forebyggelse

Hvis du vil undgå at blive smittet - og undgå at smitte andre - skal du:

  • undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge
  • blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg
  • undgå at hoste og nyse i din håndflade. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller til nød ærmet.
  • hyppigt vaske dine hænder med vand og sæbe - især efter du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70-85 %) kan også bruges og bør foretrækkes, hvis det er tilgængeligt
  • undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund uden forudgående håndvask. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne
  • sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring

"Influenza, forkølelse og andre luftvejsinfektioner - sådan mindsker du risikoen for smitte!" (pdf)

Gode råd til at forebygge smitte med virus

Behandling

Der findes ikke medikamenter der virker direkte på RS-virus.

Mange tror, at RS-virus kan behandles med antibiotika. Men antibiotika virker kun mod bakterier, og har derfor ingen effekt på virusinfektioner. Der er kun brug for antibiotika i de tilfælde, hvor der i tilknytning til RSV-infektionen er infektion med bakterier som fx lungebetændelse.

Dog skal man være opmærksom på, at barnet får tilstrækkelig med væske og ernæring.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Mange andre luftvejsvirus kan give lignende symptomer, laboratoriediagnostik kan give den endelige diagnose. Påvisning af RSV-gener er i dag standardmetoden til påvisning af RS-virus. Den diagnostiske test udføres på materiale fra luftvejene.

Statens Serum Institut varetager den virologiske overvågning af RS-virus i Danmark, som rapporteres til WHO. Prøver fra patienter, der er alvorligt syge, bør sendes til SSI for yderligere udredning og karakterisering. Prøver bør så vidt muligt udtages i virus/universel transport medium (UTM/VTM).

Statens Serum Institut karakteriserer løbende et udpluk af prøver fra syge RSV-syge danskere for at følge udviklingen af virus.

Behandling

Der findes ikke medikamenter der virker direkte på RS-virus. I alvorlige tilfælde kan man behandle med antistoffer.

Overvågning og meldepligt

RS-virus er ikke en anmeldelsespligtig sygdom. Ellers overvåges RS-virus igennem sentinelovervågningen, og ved overvågning af laboratoriesvar i MiBa. RS-virus situationen kan i sæsonen følges i det de ugentlige opgørelser, samt i nyhedsbrevet INFLUENZA-NYT.

Diagnostiske undersøgelser

Luftvejsvirus, pakke (influenza- (A, B), RSV (A, B), metapneumo-, parainfluenza- type 1, 2, 3, 4, adeno-, corona- OC43, 229E, NL63, HKU1, rhinovirus, entero, parechovirus) (PCR) (R-nr. 680)
Luftvejsvirus, pakke (polyomavirus KI, WU, influenzavirus type C, bocavirus) (PCR) (R-nr. 223)
Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (RNA) (R-nr. 297)