PDF-ikonPrintikon

HIV infektion og AIDS

Synonymer

Human immundefekt virus

Årsag

HIV infektion skyldes smitte med HIV (human immundefekt virus). HIV infektion er årsag til AIDS (Acquired immuno deficiency syndrome = erhvervet immundefektsyndrom).

Symptomer

Omkring halvdelen af de mennesker, der smittes med HIV, får ca. to uger efter smitten feber, hududslæt og sygdomsfølelse, som varer fra få dage op til en uge (akut HIV). De øvrige får ingen symptomer.

HIV sygdom bør mistænkes, hvis patienten udviser svækket immunitet, er i risikogruppe eller kommer fra lande med høj forekomst af HIV, jævnfør Sundhedsstyrelsens retningslinjer for HIV-testning og guidelines for indikatorsygdomme.

Infektionen med HIV nedbryder immunforsvaret. Hvis personen ikke er sat i behandling inden, vil immunsystemet efter gennemsnitlig 10 år (fra 2 til over 20 år) være så svækket, at personen bliver modtagelig for mange andre infektioner. Disse kan vise sig som træthed, vægttab, feber og hyppige luftvejsinfektioner og mave-tarminfektioner. Diagnosen AIDS stilles, hvis der opstår følgesygdomme, der er optaget på listen over såkaldt AIDS-definerende sygdomme, som findes i bilag 3 i Sundhedsstyrelsens vejleding om hiv og hepatitis B og C eller hvis patientens koncentration af CD4 T-hjælpeceller falder under en WHO bestemt nedre grænse.

Forekomst

En person, der er smittet med hiv, får en kronisk infektion og vil have virus i kroppen og blodet resten af sit liv. Velbehandlede personer i anti-retroviral behandling (ART) vil dog have så lille en virusmængde i blod og vævsvæsker, at risikoen for smitteoverførsel er meget lille.

Forekomsten af HIV udviser stor geografisk variation. Den højeste forekomst findes i det centrale og sydlige Afrika, hvor op til 30 % er hiv-positive. De laveste forekomster findes i Nordeuropa, fx i Danmark, hvor kun ca. 0,1 % af befolkningen er smittet med hiv. Visse befolkningsgrupper har særlig høj forekomst, i Danmark er det især mænd, der har sex med mænd (MSM), mens der i Afrika er lige mange mænd og kvinder, der er hiv smittet. I Østeuropa og Centralasien stiger hyppigheden af hiv, som det eneste sted i verden. I disse områder er det især intravenøse stofbrugere, der er smittet.

Smitteveje og reservoir

Hiv smitter via blod, ved seksuel kontakt og fra mor til barn i forbindelse med fødsel og ved amning. Smitterisikoen afhænger af den hiv-positives mængde af virus (hiv RNA/viral load) i blod og vævsvæsker.

Moderne medicinsk anti-retroviral terapi, ART behandling, nedsætter risikoen for hiv overførsel væsentligt ved at nedsætte virusmængden i blod og vævsvæsker. For gravide vil behandling reducere risikoen for smitte af barnet fra ca. 20 % (uden behandling) til under 1 %. Nye undersøgelser tyder på, at risikoen for seksuel smitte nedsættes med > 90 %, hvis den hiv-positive er i optimal ART behandling. ART behandling undertrykker virus delingen, men kan ikke fjerne virus, hvorfor ART medicin skal tages resten af livet. Hvis en hiv smittet stopper ART kommer hiv virus straks tilbage i blod og vævsvæsker.

I Danmark er det især mænd, der har sex med mænd (MSM), der smittes med hiv, men også intravenøse stofbrugere og deres seksualpartnere, samt seksualpartnere til indvandrere fra Afrika og Sydøstasien er i risiko for hiv-smitte.

Risikoen for hiv-smitte er ikke lige stor gennem sygdomsforløbet. Den nysmittede udgør den største smitterisiko, da det er i denne fase (op til 3 måneder efter smitte), at virus mængden er størst. Flere undersøgelser har vist, at det er hiv-smittede, der endnu ikke har fået diagnosen hiv, der står for flertallet af nye smittede tilfælde.

I Danmark er der aldrig set smitteoverførsel i arbejdssituationer, og der er heller ikke restriktioner for ansættelse af hiv-smittede i noget fag.

Diagnostik

Hiv er en anmeldelsespligtig infektion. Når et laboratorium, der udfører konfirmatoriske hiv-tests, finder en positiv test, udfyldes en del af anmeldelsesblanket 4001-9, som sammen med det positive svar sendes til den læge, der har rekvireret prøven. Denne udfylder resten af blanketten og indsender den til Afdeling for Infektionsepidemiologi. Aids er anmeldelsespligtig på blanket 1515 samt på specialblanket for aids, som kan downloades.

Afdeling for Infektionsepidemiologi udgiver årligt opgørelser over hiv og aids i EPI-nyt. Virus BL-3 laboratoriet overvåger transmission af hiv, der er resistent overfor antivirale stoffer i danske patienter.

Behandling

Diagnosen stilles ved påvisning af antistoffer mod hiv i en blodprøve, der bliver positiv ca. fire uger efter smitte og forbliver positiv derefter. I sygdommens primære stadium, det vil sige 1 - 4 uger efter smitte, kan man ikke påvise antistoffer i blodet, men det vil være muligt at påvise hiv i en blodprøve med en hiv-antigentest, der måler virusprotein direkte. Der kan også anvendes en mere følsom genteknologisk test (PCR) hvor man påviser hiv-RNA (frie virus partikler) eller hiv-DNA (hiv gener i personens celler). De fleste laboratorier, der tester for hiv, anvender en kombitest, der kan påvise såvel antigen som antistof. Det har tidligere været anbefalet at vente med at få taget en hiv test til 3 måneder efter en eventuel risikosituation. Efter fremkomsten af de mere følsomme tests anbefales det nu at tilbyde testning på det tidspunkt, patienten henvender sig. Med kombinationstesten er et negativt svar sikkert negativt 4 uger efter, man har været udsat for smitte. Med mindre der er symptomer på akut hiv-infektion, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke re-testning.

Da hiv i Danmark hovedsageligt forekommer blandt mænd, der har sex med mænd, har STOP-AIDS, en del af AIDS-fondet, oprettet et tilbud om hiv test med svar og rådgivning indenfor en halv time uden for sundhedsvæsnet i det såkaldte Check Point.

Den såkaldte ”Quick test”, der anvendes, er en ren antistof test, og kan derfor ikke vise helt ny-erhvervet hiv. En negativ "Quick test" kan først opfattes som med sikkerhed sandt negativ svar 8 uger efter en risikosituation. Desuden vil der være enkelte falske positive svar, så alle positive ”Quick tests” skal efterprøves i et laboratorium.

En lang række antivirale stoffer kan hæmme formeringen af hiv hos mennesker, og dermed forhindre udviklingen af aids. Der anvendes en kombination af tre eller flere antivirale midler. Behandlingen er en specialistopgave for landets infektionsmedicinske afdelinger. Over 4.000 hiv smittede er i behandling i Danmark i 2013. Resistens overfor behandling er ikke længere et problem i Danmark, idet der i dag findes mange muligheder for behandlingsskifte.

En del får bivirkninger i starten af behandlingen. Hvis ikke bivirkningerne går over i løbet af et par måneder, kan der skiftes behandling til en kombination af stoffer, den enkelte bedre tåler.

Behandlingen startes i dag, når immunforsvaret kun er moderat svækket. Man monitorerer de såkaldte CD4-celler, og når koncentrationen af disse kommer under 350/mikroliter blod startes behandlingen. Det er muligt at starte behandling tidligere, hvis der er et ønske om at beskytte hiv-negative partnere mod smitte, da det er vist, at velbehandlede hiv-positive har en meget lille risiko for at smitte seksualpartnere.

I Danmark er behandlingen gratis for alle, der har opholdstilladelse i Danmark, samt for personer uden opholdstilladelse, som kan betragtes som akut syge.

Internationalt forskes der i en kur mod hiv . Da man ikke kan være helt sikker på, at alle de hiv inficerede celler kan dræbes, kalder man det for en ”funktionel” kur. Det drejer sig om de næste mange års forskningsindsats, der stiler mod metoder til at dræbe de hiv inficerede celler. Det kan være terapeutisk såkaldt behandlende hiv vaccine i kombination med anti-retorviral medicin og flere andre stoffer.

Forebyggelse

Der forskes intensivt i vacciner mod hiv, men der er endnu ikke udviklet en effektiv vaccine. Foreløbig er kondomer den foretrukne forebyggelse mod seksuelt overført smitte, men hiv-behandling er ved at vinde indpas som en effektiv form for forebyggelse. I undersøgelser udført under kontrollerede forhold i højrisikoområder i Afrika har omskæring af voksne mænd vist at have en vis beskyttende effekt overfor smitte med hiv fra kvinder til mænd. Rene kanyler, sprøjter samt øvrigt injektionsudstyr er den bedste måde at forebygge overførsel af smitte blandt IV stofbrugere.

Den forebyggende effekt af hiv-behandlingen udnyttes også efter mulig eksponering for hiv. Hvis personen henvender sig til sundhedsvæsnet indenfor kort tid efter eksponeringen (i Danmark regnes med 24 timer) er det muligt at forebygge udvikling af hiv med antivirale midler; såkaldt post-exposure profylakse (PEP).

Mikrobicider, som er antivirale midler indlejret i en vaginalgel, er under udvikling, ligesom der pågår undersøgelser, der skal vise, om antivirale midler taget før smitteoverførsel, eventuelt indlejret i vaginal-skum eller ring, kan virke forebyggende (pre-exposure profylakse, PREP).

I Danmark er der indført screening af blod og blodprodukter med molekylærbiologiske teknikker, der kan påvise hiv-RNA. Risikoen for hiv-smitte ved blodtransfusion i Danmark er én ud af 25 millioner transfusioner. Det årlige antal blodtransfusioner er ca. 400.000.

En vigtig forebyggelsesstrategi er en grundig kontaktudredning blandt ny-diagnosticerede. Tidlig opsporing af smittede partnere kan bryde smittekæder og er et vigtigt redskab til at mindske hiv-spredning.

Forskning

HIV projekter på Statens Serum Institut

SSI har i samarbejde med STOP-AIDS, bøssernes hiv-organisation, siden 2000 stået for fem spørgeskemaundersøgelser blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), Sexlivsundersøgelserne. Undersøgelserne fokuserer på sex-vaner og hiv blandt MSM. Resultaterne fra de seneste to Sexlivsundersøgelser er publiceret som rapporter, som kan downloades herfra.

Sexlivsundersøgelsen 2010

Sexlivsundersøgelsen 2009

Sexlivsundersøgelsen 2006

Sidst redigeret 17. december 2013

Søg i Sygdomsleksikon

Eller

Rejser og smitsomme sygdomme

Verdenskort med aktuelle udbrud, Rejser og Smitsomme sygdomme

Find forslag til vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse til en konkret rejse og risikoprofil samt generelle rejseråd.

Rejser og smitsomme sygdomme