Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram

Vaccinationsprogrammerne varierer fra land til land, selvom sygdommene, der vaccineres imod, stort set er de samme. Mange lande har et vaccinationsprogram med flere doser af hver vaccine, flere vacciner og andre vaccinationstidspunkter.

I situationen, hvor et barn har fulgt et andet lands børnevaccinationsprogram, men hvor man ikke kan læse vaccinationskortet, er der hjælp at hente i WHO’s oversigt over de enkelte landes børnevaccinationsprogrammer (der skal scrolles lidt ned af siden, der er mouse-over på forkortelser med vaccinernes navne)

Ofte er det aktuelt at fuldføre en vaccinationsserie, som er påbegyndt i udlandet. Her skal barnet vaccineres i henhold til det danske program. Børn, som er uvaccineret eller ufuldstændig vaccineret i forhold til alder, bør ligeledes tilbydes at blive færdigvaccineret hurtigst muligt i forhold til de danske retningslinjer.

Det kan være hensigtsmæssigt at udlevere en pjece med det danske børnevaccinationsprogram. Denne kan bestilles gratis hjem på dansk, engelsk, arabisk, farsi, polsk, ukrainsk, rumænsk og somali, læs mere her

Difteri, tetanus, pertussis og polio

Vaccinationsprogrammer er normalt bygget op om DTwP/DTaP (Difteri-Tetanus-Pertussis, w = helcelle, a = acellulær) og poliovaccine (OPV eller IPV), som gives samtidigt, evt. i kombination. Pertussis-komponenten kan være enten helcelle kighostevaccine, som fortsat er den mest anvendte på verdensplan, eller acellulære kighostevacciner, som anvendes i de fleste europæiske lande, herunder Danmark. De to vaccinetyper anses for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod kighoste. Tilsvarende anses OPV (Oral Polio Vaccine) og IPV (Inaktiveret Polio Vaccine) for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod polio. Starttidspunktet i andre landes vaccinationsprogram er ofte tidligere, og der gives ofte flere vacciner med kortere interval end i det danske program.

Ved planlægning af det enkelte barns vaccinationsprogram anbefales det kun at medregne vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstillende skriftlig eller mundtlig dokumentation. Alle vaccinekomponenter betragtes hver for sig, også selvom de er givet som en del af en kombinationsvaccine. Vacciner mod difteri, tetanus, pertussis og polio givet før 8-ugersalderen medregnes ikke.

Da man ofte ikke ved hvilket produkt, der er vaccineret med i udlandet, ud over at det indeholder DiTeKiPolHib og evt. hepatitis B, må man i disse tilfælde anvende minimumsintervallerne angivet af WHO, som er mindst 4 uger imellem vaccinerne. Hvis der er anvendt Pentavac, er minimumsintervallet mellem de to første vaccinationer ifølge producenten dog otte uger.

Hvis minimumsintervallet mellem to vacciner ikke er overholdt, skal den efterfølgende vaccination overholde minimumsintervallet til den sidst givne af de to vacciner. 

Ved vurdering af behov for tilpasning skelnes mellem usikker og sikker vaccinationsstatus.

Ved usikker vaccinationsstatus kan der være behov for at måle antistoffer mod difteri og tetanus. SSI har overtaget analysen fra en afdeling, der nu hører under AJ Vaccines A/S, og har i den forbindelse ændret og revalideret de benyttede analysemetoder. Samtidig er grænsen for beskyttelse mod tetanus hævet fra 0,01 til 0,02 kIU/L for at sikre, at der ikke bliver meldt falsk positive svar ud. (kIU/L svarer til den tidligere anvendte enhed IE/ml). SSI har udarbejdet flow charts til hjælp til tolkning af analysesvar baseret på de nye grænser, afhængigt af om der er givet boostervaccine en måned før prøvetagning. Til tolkning af antistofsvar kan anvendes følgende retningslinjer:

Antistoffer mod difteri:
> 0,1 kIU/L: beskyttet, næste vaccination gives afhængig af vaccinationsstatus. Se flow chart for hjælp til tolkning af antistofsvar mod difteri.
0,01- 0,1 kIU/L: beskyttet i begrænset omfang. Én eller flere vaccinationer anbefales, afhængig af vaccinationsstatus. Se flow chart for hjælp til tolkning af antistofsvar mod difteri.
< 0,01 kIU/L: ubeskyttet. Dette kan skyldes, at personen aldrig er primærvaccineret, eller at det er meget længe siden, at personen sidst blev vaccineret. Én eller flere vaccinationer anbefales, afhængig af vaccinationsstatus.

Antistoffer mod tetanus:
> 0,2 kIU/L: beskyttet, næste vaccination gives afhængig af vaccinationsstatus. Se flow chart for hjælp til tolkning af antistofsvar mod tetanus.
0,02- 0,2 kIU/L: beskyttet i begrænset omfang. Én eller flere vaccinationer anbefales, afhængig af vaccinationsstatus. Se flow chart for hjælp til tolkning af antistofsvar mod tetanus.
< 0,02 kIU/L: personen er ubeskyttet. Dette kan skyldes, at personen aldrig er primærvaccineret, eller at det er meget længe siden, at personen sidst blev vaccineret. Én eller flere vaccinationer anbefales, afhængig af vaccinationsstatus.

Usikker vaccinationsstatus

Børn under 5 år:
Ved usikre oplysninger om tidligere vaccinationer begyndes forfra med samme interval som i det danske børnevaccinationsprogram, dvs. to måneder mellem 1. og 2. vaccination og syv måneder (mindst seks måneder) mellem 2. og 3. vaccination. Ved kraftige lokalreaktioner anbefales det at måle antistoffer mod difteri og tetanus én måned efter vaccination.

Børn på 5-17 år:
For at undersøge om barnet er tilstrækkeligt primærvaccineret, gives en Di-Te-Ki-Pol/Hib-primærvaccine, (Pentavac) og efter én måned måles antistoffer mod difteri og tetanus. Hvis barnet er fyldt 6 år, kan Hib-komponenten udelades, og i denne situation kan Tetravac anvendes, da den er identisk med DiTeKiPol-delen i Pentavac. For børn, der har oplevet kraftige lokalreaktioner ved foregående vaccinationer, er der mulighed for et alternativt vaccinationsprogram, hvor der gives di-Te-Ki og IPV i stedet for Tetravac. Disse vacciner kan rekvireres gratis fra ordremodtagelse, SSI.

Ved antistofniveau < 0,1 kIU/L for difteri eller < 0,2 kIU/L for stivkrampe kan man ikke regne med, at barnet er primærvaccineret. Det anbefales da at give yderligere to Di-Te-Ki-Pol-primærvacciner (Tetravac) med de anførte minimumsintervaller. Revaccination med Di-Te-Ki-Pol-vaccine gives 4-5 år efter seneste primærvaccine.

Ved antistofniveau >= 0,1 kIU/L for difteri og > 0,2 kIU/L for stivkrampe er barnet formentlig primærvaccineret. Beskyttelsens varighed vil da afhænge af antistofniveauet. Ved efterfølgende vaccination anvendes Di-Te-Ki-Pol-vaccine til revaccination. 

Sikker vaccinationsstatus

Barnet vaccineres efter nedenstående anbefalinger, under hensyntagen til minimumsintervaller for de enkelte vacciner, tabel 1. For anbefaling om hvilke børn der skal tilbydes Hib-vaccine, se særskilt afsnit om Hib. Hvis Hib-vaccination er relevant, anvendes Pentavac til vaccination. Hvis Hib-vaccination ikke er relevant anvendes Tetravac, jf. oven for.

tilpasning_danske_program
 
Børn på 2 måneder til og med 17 år:

For børn, der tidligere er vaccineret med DTP/DTKP, medregnes vaccinationer givet fra 8-ugersalderen, se ovenfor.

Børn der er vaccineret med:
1 x DTP/DTKP, anbefales mindst 1 måned senere to doser Di-Te-Ki-Pol-primærvaccine med mindst 6 måneders interval.

2 x DTP/DTKP, givet med mindst én måneds interval (dog to måneder for Pentavac), anbefales én dosis Di-Te-Ki-Pol-primærvaccine mindst 6 måneder efter sidste DTP/DTKP.

3 x DTP/DTKP, men hvor intervallet mellem 2. og 3. vaccine er mindre end 6 måneder, gives en Di-Te-Ki-Pol-vaccine mindst 6 måneder efter 3. vaccine, således at der i alt gives 4 primærvacciner.

Vaccination med Di-Te-Ki-Pol-vaccine til revaccination (Tetravac) anbefales 3-5 år efter afsluttet primærvaccination, sædvanligvis i 5-årsalderen. Herefter anbefales di-Te-vaccine hvert 10. år for at sikre vedvarende beskyttelse mod stivkrampe og difteri. (Ved ønske om også at booste beskyttelsen mod kighoste kan anvendes di-Te-ki-vaccine til revaccination i stedet for di-Te-vaccine).

Børn under 10 år, der mangler én eller flere primærvacciner, men har fået en lav-dosis boostervaccine (fx AJ diTekiPol booster), skal have den/de manglende primærvacciner efterfulgt af endnu en boostervaccine 3-5 år senere. Tetravac vil kunne anvendes både som primær vaccine og som boostervaccine. For børn under 6 år kan Hib være relevant, se nedenfor.

Polio
OPV (Oral Polio Vaccine) og IPV (Inaktiveret Polio Vaccine) anses for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod polio.

For børn, der tidligere er vaccineret med poliovaccine, medregnes vaccinationer givet fra 8-ugersalderen.

Poliovaccine gives oftest som en del af Di-Te-Ki-Pol-vaccine, enten som primær- eller boostervaccine (afhængig af alder på vaccinationstidspunktet), men kan også gives som monokomponent-vaccine (IPV).

Børn der er vaccineret med:
1 x polio, anbefales to doser IPV med mindst 6 måneders interval.

2 x polio, anbefales én dosis IPV mindst 6 måneder efter sidste poliovaccination.

3 x polio, men hvor intervallet mellem 2. og 3. vaccine er mindre end 6 måneder, gives yderligere en poliovaccine mindst 6 måneder efter 3. vaccine.

Revaccination med IPV anbefales 3-5 år efter afsluttet primærvaccination, sædvanligvis i 5-årsalderen.

Hib
For børn, der tidligere har fået Hib-vaccinationer, medregnes vacciner givet fra 8-ugersalderen.

Børn opnår med alderen naturlig immunitet, hvorfor antal doser reduceres, jo ældre barnet er.

Børn under 5 måneder, som ikke tidligere er Hib-vaccineret, anbefales tre vaccinationer med de sædvanlige intervaller.

Børn i alderen 5-12 måneder, som ikke tidligere er Hib-vaccineret, anbefales to vaccinationer med to måneders interval.

Børn i alderen 1-5 år,  som ikke tidligere er Hib-vaccineret, anbefales kun én vaccination. Hvis børn i denne alder har modtaget én Hib-holdig vaccine, gives der ikke flere Hib-vacciner.

Børn på 6 år eller derover er normalt naturligt immune og skal ikke vaccineres. Dog anbefales en enkelt Hib-vaccination til uvaccinerede splenektomerede børn indtil 15-årsalderen.

Pneumokokker
Alle børn under to år tilbydes vaccination med konjugeret pneumokokvaccine (PCV13). Vaccinen kan gives fra 2-månedersalderen i et tre-dosis-program, som det der anvendes i Danmark.

Børn, der er under 1 år ved første vaccination, anbefales tre vacciner. Minimumsintervaller er én måned mellem 1. og 2. vaccine og to måneder mellem 2. og 3. vaccine. (Såfremt barnet også skal primærvaccineres med DiTeKiPol/Hib, gives de normalt med mindst 6 måneders interval samtidig med 2. og 3. DiTeKiPol/Hib).

Børn, der er over 1 år ved første vaccination, gives to vacciner med mindst 2 måneders interval.

Uvaccinerede børn > 2 år tilbydes kun vaccination, hvis de er i særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom, og dermed er berettiget til klausuleret tilskud fra Sundhedsstyrelsen.

MFR
Vaccinationer givet før 12-månedersalderen medregnes ikke. Såfremt barnet kun er vaccineret mod én af sygdommene (oftest ren mæslingevaccine), vaccineres barnet som vanligt to gange med MFR-vaccine. Minimumsintervallet mellem to MFR-vacciner er én måned.

HPV
Børn i alderen 12-14 årsalderen tilbydes normalt et to-dosis-program.

Minimumsintervallet mellem de to doser er 5 måneder, og vaccinationsserien skal være færdiggjort inden for 13 måneder. Såfremt disse intervaller ikke overholdes, skal der gives i alt tre doser. Minimumsintervallet mellem anden og tredje dosis er i så fald tre måneder.

I alderen 15-17 år tilbydes et tre-dosis-program. Minimumsintervallet i tre-dosis-programmet er én måned mellem 1. og 2. vaccine og tre måneder mellem 2. og 3. vaccine. Ved forsinket vaccination gives næste vaccine så hurtigt som muligt, der begyndes ikke forfra.

Det anbefales at bruge samme HPV-vaccine til hele vaccinationsserien.

Vacciner, der kan være med i andre landes vaccinationsprogrammer

Hepatitis B

Mange lande vaccinerer mod hepatitis B i deres børnevaccinationsprogram. Børn, der er påbegyndt vaccination mod hepatitis B, kan evt. færdigvaccineres med i alt tre hepatitis B- vacciner (børnedosis), hvis forældrene ønsker selv at betale for vaccinationerne.

Børn, der fødes i Danmark af en mor, der er HBV-bærer, skal tilbydes specifikt hepatitis B-immunglobulin ved fødslen samt en vaccinationsserie med hepatitis B-vaccine ved fødslen og efter 1, 2 og 12 måneder. Der bør desuden udføres serologisk undersøgelse to måneder efter endt vaccinationsserie, for at dokumentere effekt af post-eksposure-vaccinationsprogrammet. Der bør undersøges for HBsAg og HBs-antistof.

Børn, der er påbegyndt vaccination mod hepatitis B i udlandet, bør færdiggøre serien, hvis de tilhører en risikogruppe, dvs. født af mor, der er HBV-bærer, eller hvis der i øvrigt findes personer med kronisk hepatitis B i husstanden. Vaccinationen afregnes med særlige ydelseskoder. 

Meningokokker

Nogle børn er vaccineret mod én eller flere typer af meningokokker. Det kan være hensigtsmæssigt at færdiggøre vaccinationsserien, forældrene skal dog selv betale for vaccinerne.

Skoldkopper

Nogle børn er vaccineret mod skoldkopper. Vaccinen indgår ikke i det danske børnevaccinationsprogram, men anbefales i et to-dosis-program til visse risikogrupper. Hvis barnet mangler den sidste vaccination, kan det være hensigtsmæssigt at færdiggøre vaccinationsserien, forældrene skal dog selv betale for vaccinen.

Tuberkulose

Nogle børn er BCG-vaccineret. Vaccinen er ikke en del af det danske program, på nuværende tidspunkt anbefales revaccination ikke. I særlige tilfælde kan det være relevant at vaccinere et mindre barn, som er kommet til Danmark, mod tuberkulose, hvis der optræder tuberkulosetilfælde i familien/nærmiljøet.