Vaccination mod mæslinger (MFR)

Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom. Forløbet af mæslinger kan variere fra et relativt mildt forløb med udslæt og feber til alvorlig sygdom med betændelse af hjernehinderne. De fleste børn kommer sig helt, og vil ikke have mén efter infektionen, men forskellige komplikationer ses med forskellig hyppighed efter mæslinger:

• Mellemørebetændelse vil ses hos ca. 1 ud af 15 med mæslinger.
• Lungebetændelse vil ses hos ca. 1 ud af 25 med mæslinger.
• Hjernebetændelse vil ses hos ca. 1 ud af 2.500 med mæslinger.
• Blodplademangel vil ses hos ca. 1 ud af 3.500 med mæslinger.

I lande som Danmark med god hospitalsstandard er dødeligheden lav, men vil optræde blandt 1 ud af 2.500-12.000 mæslingetilfælde, afhængig af om man anvender danske historiske eller aktuelle europæiske tal for dødeligheden. I udviklingslande er dødeligheden desværre væsentligt højere, mellem 1 og 5 per 100 mæslingetilfælde.

En alvorlig men sjælden senfølge efter mæslinger er den sent indtrædende hjernebetændelse SSPE (Subakut Scleroserende Pan Encephalitis), som kan debutere adskillige år efter sygdommen. Før indførslen af vaccinen optrådte SSPE med en hyppighed på ca. 1-11 tilfælde pr. 100.000. For børn der smittes før 1-årsalderen, er hyppigheden af SSPE formentlig højere.

Fordi mæslinger nu er sjælden i Danmark, kender mange forældre ikke til de ovenfor beskrevne komplikationer, og der er risiko for, at de - i virkeligheden - langt sjældnere bivirkninger til vaccination, kommer til at synes hyppigere og vil kunne veje tungest, hvis forældrene er i tvivl, om barnet skal vaccineres.

Læs mere om mæslinger i sygdomsleksikon.

MFR-vaccinen indeholder levende svækket mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus.

• Vaccinen indgår i børnevaccinationsprogrammet, og tilbydes ved 15 måneder (MFR1) og 4 år (MFR2). MFR1 kan dog gives fra 12-månedersalderen og fortsat være effektiv.
• Ved udbrud med mæslinger kan børn vaccineres fra 9 måneder, i særlige tilfælde fra 6 måneder (off-label).
• Hvis barnet vaccineres før 12-månedersalderen, skal der gives yderligere to vacciner, som anbefalet i børnevaccinationsprogrammet.

Det skal understreges, at der ikke er en generel anbefaling om at fremrykke vaccination i tilfælde af mæslingeudbrud. Hvis der optræder tilfælde i nærmiljøet og der er bekymring hos forældrene, kan første dosis dog gives ved 12 måneder samtidig med DiTeKiPol/Hib og pneumokokvaccination.

Anvendelse af MFR-vaccination udover børnevaccinationsprogrammet

• Uvaccinerede personer på 18 år og derover, der ikke har haft mæslinger, kan få én gratis MFR-vaccination – uden forudgående antistofmåling. Har man allerede fået én MFR-vaccine som barn, er yderligere vaccination ikke nødvendig.
• Kvinder, som ikke er immune for røde hunde, kan vaccineres gratis.
• MFR-vaccinen kan i visse tilfælde anvendes forebyggende til ikke-vaccinerede børn og voksne, der har været udsat for smitte indenfor de seneste 72 timer. Læs mere om postekspositionsbehandling her.

De fleste danskere er beskyttet mod mæslinger gennem vaccination eller tidligere smitte. Ved tvivl, kan denne guide være behjælpelig til at afklare et evt. behov for vaccination.

Ved stor risiko for smitte i forbindelse med udlandsrejse kan vaccinen gives fra 9 måneder – i særlige tilfælde fra 6 måneder efter lægelig vurdering (off-label). Læs mere på siden Rejsevaccination af børn.

Læs mere om vaccinen i vaccineleksikon.

De hyppigst bivirkninger er rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed, feber og udslæt. Hos langt de fleste vil bivirkningerne være milde og forbigående.

Sjældne alvorlige bivirkninger:

• Ca. 1 ud af 50.000–100.000 vaccinerede kan opleve påvirkning af antal blodplader (trombocytopeni). Tilstanden kan behandles.
• Hjernebetændelse ses hos færre end 1 ud af 1 million – i Danmark vil en sådan reaktion kun ses én gang hvert 5-10. år, selvom næsten alle børn vaccineres 2 gange.
• Alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk shock) forekommer meget sjældent, typisk én gang hvert 5.–10. år.

Hos børn, der har haft anafylaktisk shock efter den første MFR-vaccination, foreslås det at måle antistoffer mod alle tre vira. Har barnet antistoffer, kan man undlade yderligere vaccination. Har barnet ikke antistoffer, bør det udredes allergologisk, og vaccination bør foregå på hospital.

Vaccinen indeholder ubetydelige mængder æg-protein (nanogram-picogram), hvilket for praktiske formål ikke kan udløse en allergisk reaktion, og vaccinen er derfor ikke kontraindiceret ved æg-allergi og kan gives i almen praksis. Læs mere på siden Allergi og vaccination.

De mulige alvorlige bivirkninger efter MFR-vaccination optræder alle 100-1.000 gange sjældnere end de komplikationer, der ses efter mæslingesygdom.

Store epidemiologiske undersøgelser, herunder danske, viser ingen sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme.

Indberettede bivirkninger på MFR-vaccinen.

Personer uden immunitet bør være opmærksomme på symptomer i op til 18 dage efter mulig smitte. Ved mistanke kontaktes læge eller vagtlæge telefonisk. Mød ikke op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsom.

Diagnostik

Af hensyn til smitteopsporing og muligheden for at give postekspositionsprofylakse bør prøvetagning ske tidligst muligt i sygdomsforløbet. For optimal diagnostisk sensitivitet anbefales både:

• Urinprøve og podning fra næsesvælg eller svælg til PCR
• Blodprøve til IgG- og IgM-antistof (og evt. PCR).

For yderligere information om diagnostik og prøvemateriale, se Mæslinger.

Modtagelse af patient med mistanke om mæslinger

Bemærk, at virus kan spredes med luften til andre rum i bygningen.

• Hvis muligt, bør konsultationen ske i patientens hjem.
• Hvis fremmøde er nødvendigt:
  • Undgå at se patienten i praksis/venteværelse/opholdsrum. Er dette ikke praktisk muligt, indkaldes patienten på et tidspunkt, hvor der ikke er andre til stede.
  • Undgå kontakt med uvaccinerede personer.
  • Hospital: Brug om muligt separat bygning eller bygningsafsnit.
  • Klinik: Overvej udendørs konsultation, hvis vejret og patientens tilstand tillader det.

For forebyggende foranstaltninger i sundhedsvæsenet henvises til anbefalinger som listet på side 52 i NIR Supplerende.

Kun personale, der er vaccineret eller kendt immune, bør have kontakt til patienten.

Rengøring af rum, hvor patienten har været

Mæslingevirus kan smitte via kontakt, dråber og luftbåren spredning og overleve i luften i op til ca. 2 timer. I et rum uden aktiv ventilation (loftshøjde 2,5–3 m) tager det 2–3 timer, før viruspartikler er faldet ned på overflader/gulv.

• Lad rummet stå tomt i mindst 2 timer før rengøring.
• Brug almindelige rengøringsmidler.
• Rengøringspersonale bør være vaccinerede eller have haft mæslinger.

Opsporing og forebyggelse

Hvis man som patient eller pårørende uforvarende har været udsat for smitte i et venteværelse hos lægen eller på et hospital, vil man normalt blive kontaktet af hospitalet, som i samarbejde med overlægen i Styrelsen for Patientsikkerhed vil søge at afgrænse den personkreds, som har været udsat for smitte. Da mæslingevirus er ekstremt smitsomt, vil det ikke altid være muligt at opspore alle eksponerede. Den eneste effektive måde at undgå mæslinger på er derfor at være vaccineret.

Mæslinger er en individuelt anmeldelsespligtig sygdom, som skal anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), også ved bestyrket mistanke, og skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Mæslinger har tidligere været en hyppig sygdom i Danmark, med titusindvis af årlige tilfælde. Efter indførsel af MFR-vaccinen i 1987 faldt antal tilfælde drastisk.

Figur 1 viser en opgørelse af antal mæslingetilfælde i Danmark og dødsfald som følge af mæslinger fra 1862, dødsfald dog fra 1877, og indtil 1980.

Som det ses på figur 1., er der sket et stort fald i dødeligheden. Der er flere mulige årsager til dette, herunder øget adgang til brug af antibiotika samt forbedret intensiv og understøttende behandling af svært syge børn.

Det seneste større udbrud af mæslinger i Danmark var i 2011, hvor der i alt var 84 tilfælde. Siden da er der set mindre udbrud, med 27 tilfælde i 2014 og 15 tilfælde i 2019. I 2024 havde vi i Danmark 25 tilfælde af mæslinger. Figur 2 viser antal mæslingetilfælde fra 2004 – 2024.

Antal mæslingetilfælde i Danmark fra 1994 og frem, kan ses på siden ”Overvågning i tal, grafer og kort”.

Danmark har siden 2017 haft status som havende elimineret mæslinger. Elimination betyder i denne sammenhæng, at sygdommen ikke kan cirkulere længerevarende i landet, og at udbrud hurtigt bringes under kontrol. Elimination er opnået, selvom vi ikke helt opfylder målsætningen om, at mindst 95 % af alle børn får to MFR-vacciner, og det er derfor vigtigt fortsat at arbejde for at øge vaccinationstilslutningen til dette niveau.

Antallet af mæslingetilfælde er stigende i Europa og resten af verden, og der er rapporteret om udbrud i en række europæiske lande. Fra februar 2024 til januar 2025 blev der registreret 32.265 tilfælde af mæslinger i EU/EØS, flest i Rumænien, Italien, Tyskland, Belgien og Østrig. Ikke-immune rejsende er derfor i risiko for smitte og efterfølgende introduktion af virus i Danmark.

Det findes ingen fuldstændig og opdateret oversigt over alle udbrud til enhver tid. ECDC (Det europæiske center for forebyggelse og kontrol af sygdomme) og WHO overvåger den epidemiologiske udvikling og rapporterer jævnligt om anmeldte tilfælde af mæslinger både i og udenfor Europa.

Månedlige rapporter om mæslinger og røde hunde i EU/EØS-land (ECDC).

Månedlige rapporter om mæslinger og røde hunde i verden (WHO).