Vacciner kan som alle andre lægemidler medføre bivirkninger. For langt de fleste tilfælde drejer det sig om milde forbigående bivirkninger.
Bivirkninger observeret i forbindelse med den kliniske afprøvning af en vaccine, fremgår af produktresumeet. Disse bivirkningerne er angivet med hyppighed, da man ved, hvor mange personer der har fået en bivirkning, og hvor mange personer der har modtaget vaccinen.
Efter en vaccine er taget i brug, kan der fremkomme nye bivirkninger. Indberetninger af bivirkninger er afgørende for Lægemiddelstyrelsens arbejde med at overvåge patientsikkerheden.
Formodede bivirkninger efter vaccination, skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Både sundhedspersoner, patienter og pårørende kan indberette bivirkninger.
Uventede og/eller alvorlige bivirkninger skal altid indberettes.
Allergi og vaccination
Vacciner kan indeholde stoffer, som i sjældne tilfælde kan udløse allergiske reaktioner. Reaktionerne kan være:
lokale: fx rødme og hævelse ved injektionssteder
systemiske: hele kroppen reagerer.
Anafylaksi
Anafylaksi er en sjælden men alvorlig allergisk reaktion, der er karakteriseret ved hurtigt opståede symptomer, som ofte påvirker flere organsystemer samtidigt. Anafylaksi mistænkes ved:
Anafylaksi opstår typisk inden for de første 15-30 minutter efter vaccination, men kan opstå op til 4-6 timer efter vaccination. 80-95 % af tilfældene opstår inden for de første 15-30 minutter.
Anafylaksi skal altid mistænkes, når der opstår symptomer fra flere organsystemer samtidig.
Vasovagal synkope
Vasovagal synkope er en hyppig reaktion ved smertefulde procedurer, som kan mistolkes som blodtryksfald ved anafylaksi. Tilstandene kan bl.a. skelnes ved, at der ved vasovagal synkope er bradykardi (langsom puls), mens der ved anafylaksi vil være (kompensatorisk) takykardi (hurtig puls) og hjertebanken. Vasovagal synkope er ikke en kontraindikation for videre vaccination.
Situationer hvor der skal vises særlig forsigtighed i forbindelse med vaccination
Der bør vises ekstra opmærksomhed ved vaccination, hvis personen tidligere har haft:
en alvorlig reaktion efter vaccination (fx anafylaksi eller sjældne forsinkede immunologiske reaktioner som serumsyge, polyarteritis og erytema nodosum)
kendt eller mistænkt allergi over for indholdsstoffer i vaccinen.
Personer der tidligere har haft en allergisk reaktion efter vaccination:
Hos personer der tidligere har haft en allergisk reaktion efter vaccination, skelnes der mellem lokale reaktioner og systemiske allergiske reaktioner - se figur 1.
Lokale reaktioner som rødme, varme og evt. hævelse ved injektionsstedet, er hyppige og som regel ufarlige. De fleste lokale reaktioner går over af sig selv, og er ikke en kontraindikation for fremtidige vaccinationer, hverken med den samme vaccine eller med andre vacciner.
Personer der tidligere har udviklet generaliseret nældefeber eller anden form for udslæt 24 timer eller senere efter vaccination, er som udgangspunkt ikke i øget risiko for en alvorlig allergisk reaktion ved fremtidig vaccination. I tvivlstilfælde anbefales henvisning til en specialist.
Andre lokale reaktioner kan være:
granulomer: skyldes ofte kontaktallergi overfor alluminium der indgår i visse vacciner. Læs mere om granulomer længere nede på siden.
arthus-reaktion: Sjælden kraftig reaktion med omfattende hævelse af en hel arm eller ben. Der anbefales henvisning til en specialist, før man fortsætter med yderligere vaccinationer. Opstår en Arthus-reaktion i forbindelse med en børnevaccine, skal barnet henvises til en børneafdeling. Der kan være behov for måling af IgG-respons mod de aktive vaccinekomponenter og være behov for at udskyde revaccination.
Håndtering af personer der tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion
Personer der har haft en alvorlig allergisk reaktion efter vaccination, bør altid udredes på en allergologisk specialafdeling.
Organisering af allergiudredning kan variere efter region. Mistanke om allergi overfor vacciner hos børn, bør udredes på børne- og ungeafdeling med højtspecialiseret allergologisk funktion. Voksne bør udredes på en allergologisk specialafdeling eller et regionalt allergicenter.
Mistanke om allergi overfor indholdsstof i vacciner
Mistænkes klinisk betydende allergi, er det vigtigt at kende vaccines indholdsstoffer, før at vaccinen gives. Indholdsstoffer står beskrevet i vaccinens produktresumé. Link til produktresumeet kan findes i Vaccineleksikon.
De hyppigste allergener er:
gelatine
æg
gær
alpha-gal
antimikrobielle midler (neomycin, streptomycin og polymyxin B)
konserveringsmidler (thiomersal)
adjuvans (alimuniumhydroxid/aluminiumfosfat)
latex (fra injektionsudstyr og handsker).
Ved mistanke eller tvivl om allergi overfor indholdsstoffer anbefales henvisning til specialist, fremfor at undlade vaccination.
Vacciner, der kan indeholde æggeprotein
MFR-vaccine: Indeholder meget små mængder æggeprotein. Kan gives i almen praksis. Børn med tidligere alvorlige straksreaktion eller svær astma bør vaccineres på hospital.
Influenzavacciner: Kan indeholde små mængder æggeprotein, men det er ikke en kontraindikation for vaccination.
Gul feber-vaccine: Indeholder større mængder æggeprotein og kan give alvorlige reaktioner. Vaccination bør kun ske ved nødvendige rejser til risikoområder efter specialistvurdering. Alternativt kan der udstedes undtagelsesattest.
Rabiesvaccine: Én vaccine indeholder æggeprotein, en anden ikke. Ved betydende allergi bør vaccine uden æggeprotein anvendes.
TBE-vaccine: Indeholder æggeprotein og kan give alvorlige reaktioner. Ved betydende allergi henvises til allergologisk afdeling/allergicenter.
Vaccinationsgranulomer
Et granulom er en lille knude i huden, som i sjældne tilfælde kan opstå efter vaccination med aluminiumsholdige vacciner. Aluminium fungerer som et hjælpestof (adjuvans) i nogle vacciner, der forstærker kroppens immunrespons.
Granulomer er en sjælden og ikke-alvorlig bivirkning, som kan være generende og langvarig, men som oftest forsvinder med tiden.
Typiske kendetegn:
Størrelse på ca. 3–25 mm
Kan give kløe, eksem, misfarvning (hyperpigmentering) eller øget hårvækst (hypertrikose).
Risiko og forløb:
Kun omkring 8 % af børn, der tidligere har haft et granulom, får nye ved senere vaccination.
Risikoen for granulomer mindskes, hvis vaccinen gives dybt intramuskulært.
Sensibilisering over for aluminium aftager ofte med tiden.
Vaccination efter granulomdannelse:
Granulomer er ikke en kontraindikation for videre vaccination.
Børn, der har udviklet et granulom, bør som udgangspunkt fortsætte børnevaccinationsprogrammet. Ved tvivl bør barnet henvises til den lokal børne- og ungeafdeling.
Hvis der fortsat er generende symptomer på tidspunktet for boostervaccine, og forældre ønsker at udskyde vaccinationen, kan en midlertidig udskydelse overvejes.
Overblik over aluminiumsholdige vacciner der anvendes eller har været anvendt i Danmark i de seneste år:
HPV-vacciner
Difteri- og tetanusholdige vacciner (både primærvacciner og vacciner til revaccination)
