Vaccination af gravide
Vaccination i graviditeten er vigtigt for både mor og barns sundhed, og beskytter både barnet i maven, den gravide eller begge mod alvorlig sygdom..
Gravide tilbydes vaccination mod:
- kighoste
- RS-virus
- influenza.
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige tilbud om vaccination til gravide, herunder sikkerhed og effekt, tilslutning, samt bivirkninger og skærpet overvågning.
For yderligere se bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.
Vaccination mod kighoste
Kighoste er en meget smitsom sygdom, som kan være særligt alvorlig for spædbørn. Formålet med vaccination mod kighoste i graviditeten er at beskytte det nyfødte barn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.
- Vaccination mod kighoste anbefales til gravide hele året.
- Kighostevaccination anbefales i graviditetsuge 25. Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Gravide der venter tvillinger eller trillinger eller af en anden årsag er i risiko for at føde for tidligt, kan vaccineres tidligere i graviditeten, da vaccinen kan anvendes fra 2. trimester. Det anbefales, at den gravide drøfter kighostevaccination med deres fødeafdeling.
- Vaccination kan foretages frem til én uge før termin. Gravide med under én uge til forventet fødsel anbefales ikke vaccination, da der ikke forventes tilstrækkelig forebyggende effekt for det nyfødte barn.
Det anbefales, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RSV, da immunresponset ellers kan være lavere.

Revaccination og særlige situationer
- Gravide, der er blevet vaccineret mod kighoste i en tidligere graviditet, anbefales at blive vaccineret igen i den aktuelle graviditet.
- Gravide der forud for kighostevaccinationen har haft verificeret kighoste, anbefales også vaccination.
- Vaccination kan gives uanset, hvornår den gravide sidst har fået en vaccine mod difteri og stivkrampe (fx diTe eller diTeki).
- Hvis der er givet en difteri og stivkrampevaccine inden for de seneste 12 måneder, er der en øget risiko for en lokal reaktion på injektionsstedet.
Sikkerhed og effekt
- Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn.
- Kighostevaccination af den gravide medfører god beskyttelse af barnet i månederne efter fødslen.
- Vaccination mod kighoste anvendes rutinemæssigt i mange lande, fx USA, England, Australien og Østrig. Effekten på beskyttelse mod kighoste i de første måneder efter fødslen er fundet at ligge mellem 40-90 %.
Tilslutning til kighostevaccination til gravide
Tilbud om gratis vaccination mod kighoste til gravide blev indført midlertidigt den 1. november 2019. Tilbuddet ophørte i perioden marts til juli 2023 og blev genindført den 1. august 2023. Tilbuddet har været permanent siden januar 2024.
I nedenstående tabel ses tilslutningen til kighostevaccination blandt kvinder registreret med en fødsel i perioden 1. november 2019 til og med 31. december 2025
| År | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
| Tilslutningsprocent | 52,3 % | 49,9 % | 48,7 % | 52,9 % | 48,6 % | 76,2 % | 78,0 % |
Bivirkninger og skærpet overvågning
De mest almindelige bivirkninger er forbigående kløe, rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet samt feber. Disse reaktioner opstår som regel inden for 48 timer efter vaccination. For øvrige rapporterede bivirkninger henvises til de godkendte produktresuméer.
Lægemiddelstyrelsen har indført skærpet overvågning af vaccinernes anvendelse til gravide. Det betyder, at læger og jordemødre er forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger ved vaccinerne hos både gravide og børn af disse. Alle formodede bivirkninger inkluderer også kendte bivirkninger.
Er der tale om alvorlige bivirkninger, skal disse indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter symptomerne opstår.
Det er vigtigt at huske, at indberetningen alene skal foretages på baggrund af en formodning om en sammenhæng mellem symptomerne og vaccinen. Formodede bivirkninger kan indberettes elektronisk på meldenbivirkning.dk.
Vaccination mod RS-virus fra 1. maj 2026
RS-virus (RSV) er en hyppig årsag til luftvejsinfektioner. Ved at vaccinere gravide omkring graviditetsuge 32 i perioden maj til og med januar, beskyttes de børn, som enten fødes i eller er helt små i RSV-sæsonen, og som dermed er mest udsatte for alvorlig sygdom. Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.
- Vaccination anbefales i graviditetsuge 32 som led i tredje graviditetsundersøgelse hos egen læge.
- Vaccination kan administreres fra graviditetsuge 24 til og med uge 36 (35+6).
- Gravide med risiko for at føde for tidligt, kan tilbydes vaccination tidligere end ved tredje graviditetsundersøgelse, dog tidligst fra fulde 24 uger (24+0).
- Det anbefales, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og RSV. Undersøgelser har vist, at immunresponset på kighostevaccinen kan være en smule lavere, hvis vaccinerne gives samtidig.

Revaccination
- Det anbefales, at gravide bliver vaccineret mod RS-virus ved hver ny graviditet, såfremt hun har termin i perioden juli til marts.
Sikkerhed og effekt
- RSV-vaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn.
- Vaccination nedsætter risikoen for alvorlig nedre luftvejsinfektion i de første seks levemåneder.
- Vaccinen er indført i flere lande, og det estimeres, at over 1,3 mio. gravide på verdensplan er blevet vaccineret mod RS-virus.
Tilslutning til RSV-vaccination blandt gravide
Tilbud om gratis RSV-vaccination er sæsonbaseret og tilbydes fra 1. maj til 31 januar. Tilbuddet blev indført i efteråret 2025.
Den samlede tilslutning til RSV-vaccination i sæsonen oktober 2025 til januar 2026 fremgår af tabellen nedenfor.
| Sæson | 2025/2026 |
| Tilslutningsprocent | 72,1 % |
I sæson 2025/2026 tog i alt 72,1 % af de gravide imod tilbuddet om RSV-vaccination. Det svarer til 16.204 vaccinationer blandt 22.465 fødsler i perioden. Opgørelsen omfatter børn født mellem november 2025 og marts 2026.
Tilslutningen var højest blandt børn født i februar 2026, hvor 81,2 % af de gravide blev vaccineret. Tilslutningen var, som forventet, lavere i periodens ydermåneder. Det skyldes, at ikke alle gravide var i målgruppen på disse tidspunkter - nogle var endnu ikke langt nok henne i graviditeten, mens andre allerede havde passeret det tidspunkt, hvor vaccination var mulig.
Bivirkninger og skærpet overvågning
De mest almindelige bivirkninger er smerte ved injektionsstedet, træthed, milde til moderate muskel- og ledsmerter og hovedpine.
Idet vaccinen ikke tidligere har været anvendt i Danmark, har Lægemiddelstyrelsen besluttet, at vaccinen underlægges skærpet indberetningspligt. Dette indebærer, at læger har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger hos personer, som de har i behandling.
Alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at lægen har fået formodning herom, og kan anmeldes via www.meldenbivirkning.dk. For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.
Vaccination mod influenza fra 1. oktober til 20. december
Influenza forekommer hyppigt i efterårs- og vintermånederne og kan medføre høj feber, muskel- og ledsmerter samt almen utilpashed.
Gravide har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb og for komplikationer, som kan påvirke både den gravide og det ufødte barn. Influenzavaccination beskytter den gravide mod alvorlig sygdom. Samtidig overføres antistoffer fra mor til barn, hvilket bidrager til at beskytte barnet i de første levemåneder.
Anbefaling om vaccination
- Gravide i 2. og 3. trimester
- Gravide med kroniske sygdomme kan vaccineres i 1. trimester.
Læs mere om sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Sikkerhed og effekt
- Influenzavaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn
- Influenzavaccination i graviditeten reducerer risikoen for alvorligt sygdomsforløb hos den gravide.
Tilslutning til influenza vaccination til gravide
Tilslutning følges løbende og kan i sæsonen ses på siden Overvågning af influenza, covid-19, RS-virus og andre luftvejssygdomme, samt på SSI’s interaktve Dashboard.
Den samlede tilslutning kan ses på Influenza - overvågning.