Vaccination af gravide
Vaccination af gravide
Vaccination under graviditeten har til formål at beskytte barnet i maven, den gravide, eller begge.
Gravide tilbydes vaccination mod:
- Influenza
- Kighoste
- RS-virus
Vaccination i graviditeten er vigtigt for både mor og barns sundhed, og forebygger alvorlige sygdomme.
For yderligere se bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.
Influenzavaccination til gravide
Gravide i 2. og 3. har øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza, og tilbydes derfor gratis influenzavaccination i et sæsonbaseret program i influenzasæsonen.
Gravide der tilhører en risikogruppe (fx på grund af kronisk sygdom), anbefales vaccination allerede i 1. trimester. Læs mere om vaccination af personer med kroniske sygdomme her.
- Vaccination mod influenza beskytter både den gravide og barnet.
- Når man bliver vaccineret under graviditeten, danner man antistoffer, som overføres og beskytter barnet i de første seks måneder efter fødslen.
- Influenzavaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn. Det er ligeledes sikkert at blive vaccineret mod influenza i ammeperioden.
- Influenzavaccination kan gives samtidig med, eller med vilkårligt interval til vaccination mod både kighoste og RS-virus, som også anbefales til gravide. Der skal dog gå mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RS-virus.
Det anbefales at man influenzavaccineres ved hver ny graviditet. Man er ikke beskyttet mod influenza, selvom man har haft sygdommen før, eller man tidligere er blevet vaccineret. Det skyldes, at der findes flere forskellige typer influenza, og at influenzatypen der florerer i samfundet, kan ændre sig fra år til år. Derudover aftager effekten af vaccinen efter ca. et halvt år.
Derfor anbefales gravide influenzavaccination?
Gravide får influenza lige så ofte som andre kvinder på samme alder, men forløbet kan blive mere alvorlig, især fra 2. trimester, hvor:
- immunsystemet er midlertidigt er ændret under graviditeten
- hjerte og lunger arbejder hårdere
- det voksende barn nedsætter moderen lungekapacitet med 10-20 %.
Disse ændringer i graviditeten betyder, at gravide har øget risiko for komplikationer, og for at blive indlagt med influenza. Vaccination nedsætter risikoen for et alvorligt sygdomsforløb.
Bivirkninger ved influenzavaccination af gravide
De mest almindelige bivirkninger er milde og kortvarige, som:
- Rødme og ømhed og ubehag ved injektionsstedet
- Muskelsmerter og utilpashed.
Risikoen for alvorlige bivirkninger er meget lille. Læs mere om bivirkninger ved influenzavaccination i vaccineleksikon.
Vaccination mod kighoste
Kighoste er en meget smitsom sygdom, som kan være særligt alvorlig for spædbørn. Formålet med vaccination mod kighoste i graviditeten er at beskytte det nyfødte barn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.
- Kighostevaccination anbefales i graviditetsuge 25. Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Gravide der venter tvillinger eller trillinger eller af en anden årsag er i risiko for at føde for tidligt, kan vaccineres tidligere i graviditeten, da vaccinen kan anvendes fra 2. trimester. Det anbefales, at den gravide drøfter kighostevaccination med deres fødeafdeling.
- Vaccination kan foretages frem til én uge før termin. Gravide med under én uge til forventet fødsel anbefales ikke vaccination, da der ikke forventes tilstrækkelig forebyggende effekt for det nyfødte barn.
Det anbefales, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RSV, da immunresponset ellers kan være lavere.
Sikkerhed og effekt
- Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn.
- Kighostevaccination af den gravide medfører god beskyttelse af barnet i månederne efter fødslen.
- Vaccination mod kighoste anvendes rutinemæssigt i mange lande, fx USA, England, Australien og Østrig. Effekten på beskyttelse mod kighoste i de første måneder efter fødslen er fundet at ligge mellem 40-90 %.
Revaccination og særlige situationer
- Hvis en gravid kvinde har modtaget en diTeki-vaccine i forbindelse med en tidligere graviditet, bør hun vaccineres igen i aktuelle graviditet.
- Hvis den gravide forud for kighostevaccinationen har haft verificeret kighoste, anbefales det fortsat at tilbyde den gravide en diTeki-vaccine.
- Den gravide kan vaccineres mod kighoste uanset intervallet siden sidste diTe-revaccination/diTe-holdig vaccine (fx diTe eller diTeki)
- Hvis der er givet diTe-revaccination/diTe-holdig vaccine inden for de seneste 12 måneder, er der en øget risiko for en lokal reaktion på injektionsstedet.
Tilslutning til kighostevaccination til gravide
Den 1. november 2019 blev der indført midlertidigt tilbud om gratis vaccination mod kighoste til gravide. Tilbuddet ophørte kortvarigt i marts 2023, men blev genindført d. 1. august 2023. På baggrund af indstilling fra Sundhedsstyrelsen blev tilbuddet gjort permanent fra 1. januar 2024. For yderligere se bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.
I nedenstående tabel ses tilslutningen til kighostevaccination blandt kvinder registreret med en fødsel i perioden 1. november 2019 til og med 31. december 2024
| År | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
| Tilslutningsprocent | 52,3 % | 49,9 % | 48,7 % | 52,9 % | 48,6 % | 76,2 % |
Bivirkninger og skærpet overvågning
De mest almindelige bivirkninger er forbigående kløe, rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet samt feber. Disse reaktioner opstår som regel inden for 48 timer efter vaccination. For øvrige rapporterede bivirkninger henvises til de godkendte produktresuméer.
Lægemiddelstyrelsen har indført skærpet overvågning af vaccinernes anvendelse til gravide. Det betyder, at læger og jordemødre er forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger ved vaccinerne hos både gravide og børn af disse. Alle formodede bivirkninger inkluderer også kendte bivirkninger.
Er der tale om alvorlige bivirkninger, skal disse indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter symptomerne opstår.
Det er vigtigt at huske, at indberetningen alene skal foretages på baggrund af en formodning om en sammenhæng mellem symptomerne og vaccinen. Formodede bivirkninger kan indberettes elektronisk på meldenbivirkning.dk.
Vaccination mod RS-virus
Gravide tilbydes RSV-vaccination for at beskytte det nyfødte barn i de første levemåneder. RSV er en hyppig årsag til infektioner i efterårs- og vintersæsonen. Særligt hos spædbørn kan infektionen i nogle tilfælde føre til alvorlig sygdom, hvor indlæggelse kan blive nødvendigt.
Vaccinationen gives ved den tredje graviditetsundersøgelse i uge 32 af graviditeten. Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.
Vaccinationen er sæsonbaseret, hvilket betyder, at den anbefales til gravide, der har termin i perioden juli til marts. På den måde opnår nyfødte, der fødes i RSV-sæsonen, den bedste beskyttelse. RSV-vaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn, og medfører god beskyttelse af barnet i månederne efter fødslen.
- Vaccinen er godkendt til anvendelse mellem fulde 24 uger til og med graviditetsuge 36 (35+6).
- Det anbefales at den gravide vaccineres i graviditetsuge 32 i forbindelse med graviditetsundersøgelsen hos egen læge.
- Vaccination nedsætter risikoen for alvorlig nedre luftvejsinfektion med ca. 70 % i de første seks levemåneder.
- Gravide der venter tvillinger eller trillinger og andre gravide med risiko for at føde for tidligt, kan tilbydes vaccination tidligere end ved tredje graviditetsundersøgelse, dog tidligst fra fulde 24 uger (24+0).
Samtidig vaccination
Det anbefales, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og RSV. Undersøgelser har vist, at immunresponset på kighostevaccinen kan være en smule lavere, hvis vaccinerne gives samtidig. Risikoen for bivirkninger er den samme, uanset om vaccinerne gives samtidig eller hver for sig.
Læs mere om den anbefalede vaccine i vaccineleksikon.
Læs mere om RSV i sygdomsleksikon.
Bivirkninger og skærpet overvågning
De mest almindelige bivirkninger er smerte ved injektionsstedet, træthed, milde til moderate muskel- og ledsmerter og hovedpine.
Idet vaccinen ikke tidligere har været anvendt i Danmark, har Lægemiddelstyrelsen besluttet, at vaccinen underlægges skærpet indberetningspligt. Dette indebærer, at læger har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger hos personer, som de har i behandling.
Alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at lægen har fået formodning herom, og kan anmeldes via www.meldenbivirkning.dk. For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.