Hiv - Human immundefekt virus

Hiv-infektion skyldes smitte med hiv (human immundefekt virus). Hiv-infektion er årsag til aids.

Der er stor geografisk variation i forekomsten af hiv. Den højeste forekomst findes i det centrale og sydlige Afrika, hvor op mod 30% er hiv-positive. De laveste forekomster findes i Nordeuropa, fx i Danmark, hvor kun ca. 0,1% af befolkningen er smittet med hiv.

Visse befolkningsgrupper har særlig høj forekomst. I Danmark er det især mænd, der har sex med mænd (MSM), mens der i Afrika er lige mange mænd og kvinder, der er hiv-smittet.

I Østeuropa og Centralasien er det især intravenøse stofbrugere, der er smittet. Som det eneste område i verden er der her en stigende forekomst af hiv.

En person, der er smittet med hiv, får en kronisk infektion og vil have virus i kroppen og blodet resten af sit liv. Velbehandlede personer i anti-retroviral behandling (ART) vil dog have så lille en virusmængde i blod og vævsvæsker, at de ikke risikerer at smitte andre.

Diagnosen hiv stilles ved påvisning af selve hiv-virus (antigen) samt antistoffer mod hiv i en blodprøve, der bliver positiv for antistoffer ca. fire uger efter smitte og forbliver positiv derefter resten af livet. I sygdommens primære stadium, det vil sige 1-4 uger efter smitte, kan man ikke påvise antistoffer i blodet endnu, men der kan man påvise selve hiv-antigen i en blodprøve med en hiv-antigentest, der direkte måler tilstedeværelsen af virus (test for virusprotein).

De fleste laboratorier, der tester for hiv, anvender en "kombi-test", der kan påvise såvel antigen som antistof. Der kan også anvendes en mere følsom genteknologisk test (PCR) hvor man påviser hiv-RNA (frie virus partikler, "viral-load") eller hiv-DNA (hiv-gener i personens inficerede celler). Hiv-RNA viral-load bruges til at monitorere effekten af en antiviral terapi, mens hiv-DNA kan bruges til at diagnosticere nyfødte som er blevet smittet af moren.

Det har tidligere været anbefalet, at man ventede med at få taget en hiv-test til 3 måneder efter en eventuel risikosituation. Efter fremkomsten af de mere følsomme tests anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at man bliver tilbudt test, uanset hvornår man henvender sig. 

Med kombinationstesten er et negativt svar med sikkerhed negativt,, såfremt testen tages 4 uger efter, man har været udsat for mulig smitte. Med mindre der er symptomer på akut hiv-infektion, eller man er kommet i en ny risikosituation, anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor ikke, at man testes igen.

Hiv i Danmark forekommer hovedsageligt blandt mænd, der har sex med mænd og blandt indvandrere fra Afrika og Asien. AIDS-fondet har derfor oprettet et tilbud til disse grupper om hiv-test med svar og rådgivning inden for en halv time i det såkaldte Check Point. Her anvendes den såkaldte "quick test", som er en ren antistoftest. Den kan således ikke vise helt nyerhvervet hiv. En negativ "quick test" er kun med sikkerhed negativ, hvis den foretages mindst 8 uger efter risikosituationen. Desuden vil der være enkelte falske positive svar med en sådan type tests, så alle positive "quick tests" skal efterprøves i et laboratorium med mere nøjagtige tests.

Se overvågningsdata for hiv i Danmark

Udbredelse på verdensplan

  • 36.7 millioner (34.0–39.8 mio.) lever med hiv i verden pr 1. januar 2016
  • 2.1 millioner (1.8–2.4 mio.) blev smittet i 2015
  • 1.1 millioner (940 000–1.3 mio.) mennesker døde af aids i 2015
  • Halvdelen af alle hiv-smittede i verden er ikke klar over, at de er smittet
  • 18.2 millioner (16.1–19.0 mio.) hiv-smittede på verdensplan får hiv-medicin pr 1. juni 2016

UNAIDS' hjemmeside kan man læse mere om forekomsten af hiv i alle verdens lande. Se også UNAIDS World AIDS Day Report 2016.

Symptomer

Omkring halvdelen af de mennesker, der smittes med hiv, får ca. to uger efter smitten feber, hududslæt og sygdomsfølelse, som varer fra få dage op til en uge (akut hiv). De øvrige får ingen symptomer.

Hiv-sygdom bør mistænkes, hvis patienten har symptomer, der kan være tegn på svækket immunitet, er i risikogruppe eller kommer fra lande med høj forekomst af hiv, jævnfør Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hiv-testning og guidelines for indikatorsygdomme.

Infektionen med hiv nedbryder immunforsvaret. Hvis personen ikke er sat i behandling inden, vil immunsystemet efter gennemsnitligt 10 år (fra 2 til over 20 år) være så svækket, at personen bliver modtagelig for ellers banale infektioner. Disse kan vise sig som træthed, vægttab, feber og hyppige luftvejsinfektioner og mave-tarminfektioner. Det kaldes aids.

Diagnosen aids stilles, hvis der opstår følgesygdomme, der er optaget på listen over såkaldt aids-definerende sygdomme, som findes i bilag 3 i Sundhedsstyrelsens vejledning om hiv og hepatitis B og C, eller hvis patientens koncentration af hvide blodlegemer af typen CD4 T-hjælpeceller falder under en af WHO bestemt nedre grænse.

Årsag

Hiv-infektion skyldes smitte med hiv (human immundefekt virus). Hiv-infektion er årsag til aids (Acquired immuno deficiency syndrome = erhvervet immundefektsyndrom). Hiv er et RNA-virus, der især ødelægger de hvide blodlegemer som hiv inficerer – såkaldte CD4 positive T-hjælper celler – der forsvarer kroppen mod infektioner og visse kræftformer.

Smitteveje

Hiv smitter via blod, ved seksuel kontakt og fra mor til barn i forbindelse med fødsel og ved amning. Smitterisikoen afhænger af den hiv-positives mængde af virus (hiv RNA/viral load) i blod og vævsvæsker.

Hiv smitter ikke ved almindelig social omgang, ved kys, deling af kopper og bestik osv.

Moderne medicinsk anti-retroviral terapi – ART-behandling – nedsætter risikoen for hiv-smitte væsentligt ved at nedsætte virusmængden i blod og vævsvæsker til umåleligt. For gravide vil behandling reducere risikoen for smitte af barnet fra ca. 20% (uden behandling) til under 1%. Nye undersøgelser har vist, at der ikke er risiko for seksuel smitte, hvis den hiv-positive er i optimal ART-behandling. ART-behandling undertrykker virusdelingen, men kan ikke fjerne virus som sidder i vores gener/kromosomer, hvorfor ART-medicin skal tages resten af livet. Hvis en hiv-smittet stopper ART, kommer hiv-virus straks tilbage i blod og vævsvæsker.

I Danmark er det især mænd, der har sex med mænd (MSM), der smittes med hiv, men også intravenøse stofbrugere og deres seksualpartnere, samt seksualpartnere til indvandrere fra Afrika og Sydøstasien er i risiko for hiv-smitte.

Risikoen for hiv-smitte er ikke lige stor gennem sygdomsforløbet. Den nysmittede har størst risiko for at smitte andre, da det er i denne fase (op til 3 måneder efter smitte), at virusmængden er størst. Men en kronisk hiv-inficeret person, der ikke er i ART-behandling, kan sagtens smitte. Flere undersøgelser har vist, at det er de hiv-smittede, der endnu ikke har fået diagnosen hiv, der står for flertallet af nye tilfælde. Det er dem, der bidrager mest til at holde pandemien i gang.

I Danmark er der aldrig set smitteoverførsel i arbejdssituationer, og der er heller ikke restriktioner for ansættelse af hiv-smittede i noget fag.

Forebyggelse

Der forskes intensivt i vacciner mod hiv, blandt andet på SSI's Virus Forskning & Udviklings Laboratorie (ViFU), men der er endnu ikke udviklet en effektiv vaccine. Det bedste bud har i en berømt fase-3-afprøvning i Thailand (RV-144-studiet) vist en effektivitet på 33%. Det er ikke helt nok, men har vist at det faktisk er muligt at opnå beskyttelse. Der forskes i at forbedre denne vaccine, så nye forsøg pågår nu bl.a. i Sydafrika.

Man har identificeret en del meget beskyttende antistoffer hentet ud med genteknologi fra allerede smittede personer. Problemet er at opfinde en vaccine (aktiv vaccine), som kan fremkalde samme slags antistoffer som hiv-infektionen nogen gange kan udløse. Der eksperimenteres med at give en hel serie af succesivt ændrede udgaver af hiv-overflademolekylerne for på den måde at lede immunsystemets antistoffer den rigtige, men besværlige vej mod de særlige beskyttende antistoffer. I mellemtiden eksperimenteres der med at sprøjte disse kendte antistoffer ind, lidt ligesom gammaglobulin kan bruges mod smitsom leverbetændelse – hepatitis A-virus – ved rejser. Det kaldes passiv vaccine.

Kondomer er fortsat en rigtig god beskyttelse mod seksuelt overført smitte, men ART (anti-retroviral terapi) er ved at vinde indpas også som en effektiv form for forebyggelse. Denne form for forebyggelse går under navnet TasP (Treatment as Prevention) og bygger på, at der ikke er dokumenteret nogen tilfælde af hiv-smitte fra en person, der er velbehandlet for sin hiv-sygdom, det vil sige har et meget lavt virustal i blodet.

I undersøgelser udført under kontrollerede forhold i højrisikoområder i Afrika har omskæring af voksne mænd vist at have en vis beskyttende effekt over for smitte med hiv fra kvinder til mænd.

Rene kanyler, sprøjter samt øvrigt injektionsudstyr er den bedste måde at forebygge overførsel af smitte blandt IV-stofbrugere.
Den forebyggende effekt af hiv-behandlingen udnyttes også efter mulig eksponering for hiv. Hvis en person henvender sig til sundhedsvæsnet inden for kort tid efter risikosituationen (i Danmark regnes med 24 timer), er det muligt at forebygge udvikling af hiv-infektion med antivirale midler; såkaldt post-exposure profylakse (PEP).

Forebyggende behandling med antivirale midler, såkaldt pre-exposure profylakse (PrEP) anvendes allerede i USA og i flere europæiske lande og har i flere studier blandt MSM vist sig at nedsætte risikoen for hiv-smitte med over 95%, hvis det tages efter forskrifterne. PrEP er blevet anerkendt af det europæiske medicinagentur (EMA), og midlet forventes på et tidspunkt at blive registreret som hiv-forebyggelse i Danmark også.

Mikrobicider, som er antivirale midler indlejret i en vaginalgel eller -skum, er under udvikling. Der eksperimenteres desuden med indsprøjtning af beskyttende antistoffer eller antistofproducerende reagenser, der måske kan beskytte mod smitte i en periode, som dog kan gentages.

I Danmark er der indført screening af blod og blodprodukter med molekylærbiologiske teknikker, der kan påvise hiv-RNA. Risikoen for hiv-smitte ved blodtransfusion i Danmark er én ud af 25 millioner transfusioner. Det årlige antal blodtransfusioner er ca. 400.000.

En vigtig forebyggelsesstrategi er en grundig kontaktudredning blandt nydiagnosticerede. Tidlig opsporing af smittede partnere kan bryde smittekæder og er et vigtigt redskab til at mindske hiv-spredning.

Behandling

En lang række antivirale stoffer kan hæmme formeringen af hiv og dermed forhindre, at en smittet person udvikler aids. Der anvendes en kombination af tre eller flere antivirale midler. Behandlingen er en specialistopgave for landets infektionsmedicinske afdelinger.

Kombinationsbehandling (HAART) af hiv mindsker både sygeligheden hos patienten, forlænger livet og gør risikoen for videresmitte forsvindende lille. Derfor er det vigtigt, at hiv konstateres så tidligt i forløbet som muligt, så patienten kan tilbydes behandling. Hiv-test bør tilbydes personer, der kan have været i risiko for smitte, herunder indvandrere fra lande med høj forekomst af hiv, når de kommer til Danmark eller snarest herefter.

I 2016 blev mere end halvdelen af de nye hiv-tilfælde diagnosticeret så sent, at deres CD4-celletal (et mål for immunforsvarets tilstand) var stærkt nedsat. Angsten for stigma og diskriminering kan have en del af skylden for, at så mange først bliver testet sent.

Ca. 5.500 hiv-smittede er i HAART-behandling i Danmark i 2017. Resistens over for behandling er ikke et problem i Danmark, idet der i dag findes mange muligheder for behandlingsskift, men kan være et problem i nogle lande fx Afrika.

En del får bivirkninger i starten af behandlingen. Hvis ikke bivirkningerne går over i løbet af et par måneder, kan der skiftes behandling til en kombination af stoffer, den enkelte bedre tåler.

En stor international undersøgelse, Strategic Timing of Anti-Retroviral Treatment (START), har for nyligt vist, at tidlig behandling af hiv nedsætter risikoen for følgesygdomme. WHO har på den baggrund ændret anbefalingerne "guidelines for hiv-behandling", så det fremover anbefales at starte HAART-behandlingen ved diagnosen og ikke afvente, at immunsystemet yderligere svækkes. I Danmark følger  retningslinjerne WHO's anbefaling, og det afventes ikke længere, at koncentrationen af CD4-celler falder under et bestemt niveau, før behandlingen startes. 

I Danmark er behandlingen gratis for alle, der har opholdstilladelse i Danmark, samt for personer uden opholdstilladelse, som kan betragtes som akut syge.

I særlige tilfælde kan en infektionsmedicinsk speciallæge anbefale hiv-antiviral medicin (ART) i en periode, enten hvis man lige er blevet udsat for mulig hiv-smitte (post-exposure profylakse, PEP), eller hvis man er meget udsat for at blive smittet da en reel forebyggende ART-medicin, såkaldt pre-exposure profylakse (PrEP).

Internationalt inklusiv på SSI, Virus Forskning & Udviklings Laboratorium (ViFU), forskes der i en kur mod hiv. Da man ikke kan være helt sikker på, at alle de hiv-inficerede celler kan dræbes, kalder man det for en "funktionel" kur. Med det menes, at man vil satse på at dræbe de fleste hiv-inficerede celler, så der kan etableres en gunstig ligevægt med den smittedes immunitet og hiv, så man selv kan holde virusmængden nede uden ART. Således er det en målsætning for de næste års forskningsindsats at udvikle en kur til at dræbe de hiv-inficerede celler. Dette kan være en såkaldt behandlende (terapeutisk) hiv-vaccine i kombination med anti-retorviral medicin og flere andre stoffer. Det er klart, at målet derefter er en total kur, så alle de hiv-inficerede celler udryddes, en såkaldt "steril kur". Funktionelle eller sterile hiv-kure er kun på forsøgsstadiet blandt verdens hiv-forskere.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Hiv er en anmeldelsespligtig infektion. Når et laboratorium, der udfører konfirmatoriske hiv-tests, finder en positiv test, udfyldes en del af anmeldelsesblanket 4001-9, som sammen med det positive svar sendes til den læge, der har rekvireret prøven. Denne udfylder resten af blanketten og indsender den til Afdeling for Infektionsepidemiologi.

Afdeling for Infektionsepidemiologi udgiver årligt opgørelser over hiv og aids i EPI-NYT. Virus BL-3-laboratoriet overvåger transmission af hiv, der er resistent over for antivirale stoffer i danske patienter.

Overvågning af hiv

Statens Serum Institut overvåger løbende forekomsten af hiv i Danmark og samarbejder med en række organisationer og forskningsinstitutioner med det formål at øge kendskabet til udbredelsen af hiv her i landet og herved bidrage til at hiv-smittede bliver testet i tide.

Endvidere overvåges forekomsten af hiv, der er resistent over for antivirale stoffer, der anvendes til behandling af hiv. Disse tests udføres bl.a. på Statens Serum Institut. Tiltagene betyder, at patienterne får den bedste behandling og undgår at smitte andre.

Forskning

SSI har et internationalt anerkendt forskermiljø, der er nået langt med forskning og udvikling af en behandlingsvaccine til at kontrollere hiv. De første patienter har afprøvet vaccinekomponenter, og efter yderligere udvikling og kombination med anden medicin er næste version testet i Danmark og Afrika.

I denne trinvise proces optimeres den behandlende vaccine, så den kan gives under den antivirale medicinske behandling, hvor immunsystemet har kommet sig. Målet er at gøre personens immunsystem i stand til at kontrollere hiv-infektionen, så den ellers livslange antivirale behandling kan stoppes og undværes. Dette vil være en kur for hiv/aids.

SSI har i samarbejde med STOP-AIDS, bøssernes hiv-organisation, siden 2000 stået for fem spørgeskemaundersøgelser blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), Sexlivsundersøgelserne. Undersøgelserne fokuserer på sexvaner og hiv blandt MSM.

Resultaterne fra de seneste Sexlivsundersøgelser er publiceret som rapporter, der kan downloades her:

Sexlivsundersøgelsen 2010
Sexlivsundersøgelsen 2009
Sexlivsundersøgelsen 2006

I Danmark fungerer SSI som et centraliseret referencelaboratorium med hiv-virus og -immunitetsforskning og udvikling, der tilbyder overvågning, diagnostik og resistens- og behandlingsmonitorering af hiv. SSI har i dag en række undersøgelser af hiv bl.a. resistensundersøgelser og typebestemmelse, smitteopsporing samt en række specialiserede immunologiske undersøgelser af hiv-smittede, som anvendes i samarbejder med de kliniske afdelinger i Danmark.

Links

Vejledning om hiv (human immundefekt virus) og hepatitis B og C (Sundhedsstyrelsen)
Sundhedsfremmende og smitteforebyggende rådgivning af mennesker, der findes hiv-smittede – Råd til sundhedspersonalet (Sundhedsstyrelsen)
Dansk Selskab for Infektionsmedicin
HIV Indicator Conditions: Guidance for Implementing HIV Testing in Adults in Health Care Settings

 

Diagnostiske undersøgelser

Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) (RNA; Resistens i Integrase, Protease og Revers transkriptase gener) (R-nr. 2064)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) (RNA; Resistens i Integrase, Protease og Revers transkriptase gener; Overvågning) (R-nr. 2060)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) (RNA) (genotypisk resistensbestemmelse) (R-nr. 204)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) (RNA; Integrase domæne) (R-nr. 671)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) (genotypisk tropisme test) (R-nr. 681)
Human immundefekt virus type 1+2 (HIV-1+2) (antistof+Ag) (antistof og antigen screeningstest) (R-nr. 250)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) antistof (konfirmatorisk test) (R-nr. 251)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) (ag; p24) (R-nr. 248)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) (DNA) (kvalitativ) (R-nr. 249)
Human immundefekt virus type 1 (HIV-1) PCR (RNA) (Viral load, kvantitativ) (R-nr. 278)