Uge 4 - 2026

Rådgivning til sundhedspersonale

Rådgivning til sundhedspersonale

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse har siden sommeren 2025 oplevet en stigning i henvendelser til rådgivningstjenesten. Rådgivningstjenesten tilbyder telefonisk rådgivning til sundhedspersonale om bl.a. børnevaccinationsprogrammet, andre vacciner i offentlige programmer, forebyggelse af smitsomme sygdomme samt udlevering af vacciner og immunglobulin efter udsættelse for smitte.

Telefonen er åbent på hverdage fra kl. 8.30-11.00 - onsdag dog kl. 12.30-15.00 på telefon 3268 3037.

Ved hasteudlevering af vacciner og immunglobulin efter udsættelse for smitte, alvorlige infektioner og sygdomsudbrud kan der uden for telefonens åbningstid, på hverdage mellem 8.00-15.30 (fredag 8.00-15.00), rettes henvendelse på telefon 3268 3038. Aften/nat, weekend og helligdage kan epidemiologisk bagvagt kontaktes på telefon 4131 7404.

Der rådgives ikke om rejsevaccination – for vejledning om rejsevaccination henvises til hjemmesiden Rejsevaccination.

I perioder med øget aktivitet kan der forekomme længere ventetid på telefonen. Vi anbefaler at benytte ssi.dk, hvor der kan findes svar på mange spørgsmål. Der er desuden mulighed for skriftlig rådgivning via e-mail: epiinfo@ssi.dk.

På baggrund af erfaring fra den daglige rådgivning har vi i dette EPI-NYT samlet svar på hyppigt stillede spørgsmål med henvisning til, hvor man kan læse mere på hjemmesiden.

Ny struktur på hjemmesiden

SSI gennemførte en brugerundersøgelse af formidlingen på vaccinesiderne på ssi.dk. Undersøgelsen pegede særligt på behov for:

- mere forenklet og tydelig information
- en mere intuitiv struktur
- målgruppespecifikke sider
- øget brug af visuelle elementer.

Dette arbejde er i fuld gang, og der arbejdes løbende på at gøre vaccinesiderne bedst muligt anvendelige.

Der er bl.a. oprettet nye faner målrettet gravide, personer på 65 år og derover, og personer med kroniske sygdomme. Derudover er en række sider blevet gennemskrevet og forenklet for at styrke læsbarheden og overskueligheden.

Som led i opdateringen er der udviklet en række nye grafikker til at supplere teksten. Disse vil løbende blive lagt på hjemmesiden.

Hyppigt stillede spørgsmål i rådgivningen

Generel information om vacciner og håndtering


Hvor finder jeg oplysninger om de forskellige vacciner?

Man kan finde information om de enkelte vacciner – fx intervaller, bivirkninger, kontraindikationer og beskyttelseseffektivitet i Vaccineleksikon. For mere detaljeret information henvises til vaccinens produktresume, som der linkes til direkte fra Vaccineleksikon.

Er der grænser for, hvor mange vacciner jeg kan give på én gang?

Nej, kroppens immunforsvar kan sagtens håndtere at få mange vacciner samtidig.

Hvilke vacciner må gives samtidig?

Alle vacciner kan gives samtidig. Man skal bruge separate indstikssteder med minimum 2,5 cm imellem. Vacciner må ikke blandes, medmindre dette specifikt fremgår af pakningen. Læs mere på siden Håndtering af vacciner.

Hvordan er det med intervaller mellem inaktiverede og levende svækkede vacciner?

Alle vacciner kan gives samtidig. Nedenstående tabel viser de anbefalede minimumsintervaller mellem vaccination med levende svækkede og inaktiverede vacciner.

Kombination   Anbefalet minimumsinterval mellem doser
To eller flere inaktiverede vacciner Ingen. Kan administreres samtidigt eller med et hvilket som helst interval mellem doserne.
To eller flere levende vacciner Fire uger - hvis de ikke administreres samtidigt.
Inaktiveret og levende vaccine Ingen. Kan administreres samtidigt eller med et hvilket som helst interval mellem doserne.

Læs mere her Håndtering af vacciner.

Hvordan ved jeg, om en vaccine er inaktiveret eller levende svækket?

Oplysningen fremgår af produktresumeet og i Vaccineleksikon, hvor det står øverst under vaccinenavnet.

EPI-NYT 2026 uge 4 figur 1


Fejl og utilsigtede hændelser


Hele vaccinedosis blev ikke injiceret – hvad gør jeg?

Der gives en ny vaccine med det samme for at sikre tilstrækkelig beskyttelse.

  • Inaktiverede vacciner: Hvis den nye vaccine ikke bliver givet med det samme, bør den gives hurtigst muligt efter.
  • Levende svækkede vacciner: Hvis den nye vaccine ikke bliver givet med det samme (maks. 24 timer efter) skal der gå 4 uger efter den for lille dosis.

Jeg har glemt at blande Hib-komponenten i Pentavac – hvad gør jeg?

Giv en korrekt opblandet Pentavac hurtigst muligt. Alternativt kan Act-Hib bestilles som monovalent vaccine til børn under 6 år. Act-Hib skal bestilles telefonisk via Ordremodtagelsen på SSI tlf. 3268 3111. Læs mere i EPI-NYT 5/6 - 2025.

Skal vaccinen kasseres, hvis den ikke er opbevaret korrekt på køl?

Vacciner skal opbevares iht. produktresumeet. Ved tvivl om en vaccine er opbevaret korrekt, kontaktes producenten, via Temperatur@ssi.dk, som kan vurdere, om produktet skal kasseres.

Man kan finde en guide til håndtering af vacciner samt gode huskeregler for opbevaring i køleskab på siden Guide til håndtering af vacciner.

Jeg er kommet til at give en vaccine, hvor udløbsdatoen er overskredet – hvad gør jeg?

Hvis udløbsdatoen er overskredet, kan man ikke være sikker på effekten af vaccinen, og der bør gives en ny vaccine.

  • Inaktiverede vacciner: Hvis den nye vaccine ikke bliver givet med det samme, bør den gives hurtigst muligt efter.
  • Levende svækkede vacciner: Hvis den nye vaccine ikke bliver givet med det samme, (maks. 24 timer efter) skal der gå 4 uger inden en ny dosis.

Intervaller i vaccinationsserier


Kan jeg afkorte intervallet mellem vaccinerne i en serie?

Nej, minimumsintervallerne skal overholdes for at opnå tilstrækkelig beskyttelse. Overholdes minimumsintervallet ikke, skal der gives en ekstra dosis med korrekt interval fra sidst givne vaccination.

Intervaller mellem doser står beskrevet i Vaccineleksikon samt i vaccinens produktresume. Der kan ligeledes findes en oversigt over minimums- og maksimumsintervaller for vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet på siden Det danske børnevaccinationsprogram.

Skal jeg begynde forfra på en vaccinationsserie, når der er gået længere tid end anbefalet mellem vaccinerne?

Nej, man fortsætter blot med den næste dosis i serien. Der kan findes en oversigt over minimums- og maksimumsintervaller på siden Det danske børnevaccinationsprogram.

  • Særligt for HPV: Børn under 15 år vaccineres i to-dosisprogram. Minimumsintervallet mellem de to doser er 5 måneder. Går der mere end 13 måneder mellem de to doser overgår man til 3 dosisprogram. Læs mere på siden Vaccination mod human papillomavirus (HPV).

Spørgsmål vedrørende børnevaccinationsprogrammet


Kan jeg opstarte børnevaccinationsprogrammet, før barnet er 3 måneder?

Det anbefales ikke generelt at opstarte børnevaccinationsprogrammet, før barnet er 3 måneder.
Skal familien rejse, kan DiTeKiPol/Hib-vaccination (Pentavac) overvejes opstartet ved 2 måneder. I dette tilfælde anbefales et grundprogram bestående af 4 doser med:

  • 1-2 måneder mellem 1. og 2. dosis
  • 1-2 måneder mellem 2. og 3. dosis
  • mindst 6 måneder mellem dosis 3 og 4.

Det bør tilstræbes, at barnet har fået de første to vaccinationer inden afrejse. Omkostninger til ekstra doser bæres af forældrene.

EPI-NYT 2026 uge 4 figur 2

Pneumokokvaccination kan ved behov opstartes fra 2-månedersalderen. Det bør da tilstræbes, at barnet inden afrejse har fået de første to vaccinationer med to måneders interval.

Læs mere på siden Rejsevaccination af børn.

Må MFR-vaccinen gives tidligere end 15 måneder?

Der kan være forskellige grunde til at ønske MFR-vaccination før det anbefalede tidspunkt ved 15-månedersalderen. Det kan for eksempel være i forbindelse med rejser til lande med høj forekomst af mæslinger eller til områder med igangværende udbrud.

  • Gives MFR-vaccination før 12-månedersalderen, skal der gives yderligere to vacciner, som anbefalet i børnevaccinationsprogrammet. Den ekstra dosis er til egenbetaling.
  • Ved udbrud med mæslinger kan børn vaccineres fra 9 måneder, i særlige tilfælde fra 6 måneder (off-label).

Læs mere på siden Vaccination mod mæslinger (MFR).

Intervallerne i HPV-vaccinationsserien er ikke overholdt – hvad gør jeg?

HPV-vaccinationsprogrammet består af to eller tre doser, afhængigt af alder ved første vaccination:

  • Personer der påbegynder vaccinationsserien før de fylder 15 år.
    • Vaccinationsserien består som udgangspunkt af to doser med minimum 5 måneders interval og maksimum 13 måneders interval.
    • Går der mindre en 5 måneder mellem de to doser, gives en 3. dosis efter 3-4 måneder.
    • Går der mere end 13 måneder mellem de to doser, gives en 3. dosis 3-4 måneder efter den 2. dosis.
  • Personer på 15 år og derover (vaccineres altid i 3-dosis program).
    • Minimumsintervallet mellem 1. og 2. dosis er 1-2 måneder. Er minimumsintervallet overholdt, gives en 3. dosis gives efter 3-4 måneder.

Se grafikken nedenfor og læs mere på siderne Vaccination mod human papillomavirus (HPV) og Håndtering af vacciner.

EPI-NYT 2026 uge 4 figur 3

Kan personer på 18 år og derover, der mangler en eller flere doser HPV, færdigvaccineres gratis?

Nej, for personer på 18 år og derover er HPV-vaccination til egenbetaling.


Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram

Vi får mange spørgsmål om tilpasning til børnevaccinationsprogrammet. Du kan få hjælp til at tilpasse et barns vaccinationer til det danske børnevaccinationsprogram ved at følge vejledningen på siden Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram.

Jeg har et barn under 10 år, der aldrig er blevet vaccineret – hvad gør jeg?

DiTeKiPol (Hib):

  • Alle børn under 10 år anbefales grundvaccination med tre doser Di-Te-Ki-Pol (højdosis) og eventuelt Act/Hib (Pentavac) - Se tabel 1 på siden Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram. På samme side kan man finde information om, i hvilke aldre det er relevant at barnet skal Act/Hib-vaccineres. Såfremt barnet ikke skal Hib-vaccineres, anvendes Pentavac uden Hib-komponenten (tørstof).
  • De tre doser DiTeKiPol (Hib) gives med 2 måneders interval mellem dosis 1 og 2, og 6 måneders interval mellem dosis 2 og 3 – se tabel 2 på siden Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram. Efter endt grundvaccination skal der gå minimum 3 år, før barnet kan modtage en boostervaccination.

MFR: Der gives to doser MFR med minimum fire ugers interval.

Pneumokokvaccination er kun et gratis tilbud til børn under 2 år. Hvis barnet ikke har fulgt det danske vaccinationsprogram, tilpasses programmet i forhold til barnets alder ved første vaccine – se Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram.

Jeg har et barn over 10 år der aldrig er blevet vaccineret – hvad gør jeg?

DiTeKiPol (Hib):

MFR: Der gives to doser MFR med minimum fire ugers interval.

Pneumokokvaccination er kun et gratis tilbud til børn under 2 år.


Bivirkninger og allergi


Patienten har udviklet et aluminiumsgranulom efter vaccination – hvad gør jeg?

  • Granulomer er ikke kontraindikation for videre vaccination.
  • Børn, der har udviklet et granulom, bør som udgangspunkt fortsætte børnevaccinationsprogrammet. Ved tvivl bør barnet henvises til den lokal børne- og ungeafdeling.

Læs mere om granulomer og vaccination på siden Bivirkninger og allergi.

Kan jeg vaccinere et barn, der har feber?

Ved tilfælde af akut sygdom med høj feber bør vaccination udskydes. Milde infektioner som almindelig forkølelse, med eller uden feber, giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Børn, der har en sygdomstilstand i mulig udvikling eller er under udredning, bør ikke vaccineres, før tilstanden er stationær og diagnostisk afklaret.
For yderligere information om kontraindikationer henvises til Vaccineleksikon og den specifikke vaccines produktresume.


Vaccination af gravide


Hvornår anbefales kighoste- og RSV-vaccination?

  • Kighostevaccination anbefales i graviditetsuge 25.
  • RSV-vaccination anbefales i graviditetsuge 32 i perioden 1. maj til og med 31. januar.
  • Det anbefales, at der går minimum to uger mellem vaccination mod kighoste og RSV.

Læs mere i Vaccineleksikon for henholdsvis kighoste og RSV, samt på siden Vaccination af gravide.

Må RSV-vaccinen gives senere end uge 36?

Beskyttelsen af spædbarnet mod RSV afhænger af overførslen af antistoffer. RSV-vaccinen skal derfor administreres mellem graviditetsuge 24 og 36. Læs mere i produktresumeet.

Hvad hvis jeg er kommet til at give RSV-vaccinen før kighostevaccinen?

Det anbefales, at der går minimum to uger mellem vaccination mod kighoste og RSV. Er RSV-vaccinen givet først, gives kighostevaccinen efter to uger – dog senest én uge før termin.

Læs mere på siden Vaccination af gravide.

Skal gravide kighostevaccineres i hver graviditet?

Ja, kighostevaccination anbefales i hver graviditet – uanset interval siden sidste diTe-/diTeki-vaccine. Dog er risikoen for en lokalreaktion større, hvis en diTe-holdig vaccine er givet inden for 12 måneder.

Læs mere på siden Vaccination af gravide.

Skal gravide RSV-vaccineres i hver graviditet?

Behovet for revaccination ved efterfølgende graviditeter er ikke blevet bestemt. Læs mere i Vaccineleksikon og i vaccinens produktresumé.


Vaccination af personer med kroniske sygdomme


Er der anbefaling om revaccination med RSV-vaccine?

Det er ikke klarlagt, om der er behov for revaccination. Læs mere i Vaccineleksikon og i vaccinens produktresumé.

Patienten er vaccineret med Pneumovax for 5 år siden og kommer nu til revaccination – hvilken pneumokokvaccine anbefales?

For personer der er vaccineret med polysakkaridvaccinen Pneumovax kan revaccination tilbydes hvert 6. år. Ønskes revaccination tidligere end efter 6 år kan der vaccineres med en af de konjugerede vacciner Prevenar20 eller Capvaxive. Læs mere på siden Pneumokokvaccination.

Hvilken vaccine skal jeg anvende til beskyttelse mod alvorlig pneumokoksygdom

Når man skal vælge pneumokokvaccine, kan flere forhold spille ind – fx pris, mulighed for klausuleret tilskud, hvor bredt vaccinen dækker, og behov for revaccination. Læs hvilke grupper der kan få klausuleret tilskud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Personer i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom kan vaccineres med enten:

  • en konjugeret pneumokokvaccine - Prevenar20 (PCV20) eller Capvaxive (PCV21)
    eller
  • en polysakkarid pneumokokvaccine - Pneumovax (PPV23).

Læs mere på siden Pneumokokvaccination.


Registrering af udenlandske vacciner i Det Danske Vaccinationsregister (DDV)


Hvordan registreres udenlandske vacciner i DDV?

Hvis barnet har modtaget vacciner i udlandet, kan disse registreres ved hjælp af ”registrér tidligere vaccination”. Fremsøg vaccine ved at taste enten vaccinenavn, lægemiddel eller sygdom. Vælg vaccine via drop-down. For yderligere information henvises til Vejledning - Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

(Rådgivningsteam, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)