Pneumokokvaccination
Pneumokokker er bakterier, der kan forårsage både milde og alvorlige infektioner. De milde infektioner inkluderer mellemørebetændelse og bihulebetændelse, mens de mere alvorlige sygdomsformer omfatter blandt andet: lungebetændelse, meningitis og blodforgiftning. Meningitis og blodforgiftning kaldes under et for invasiv pneumokoksygdom (IPS).
Der findes flere end 100 forskellige typer pneumokokker (kaldet serotyper), og flere vacciner, der beskytter mod nogle af de typer, der hyppigst giver alvorlig sygdom. Læs mere om pneumokoksygdom i sygdomsleksikon.
Risikoen for alvorlig pneumokoksygdom er størst hos børn under 2 år og ældre. Risikoen stiger med alderen og kan desuden være forhøjet ved en række sygdomme og tilstande.
Børn under 2 år tilbydes pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet. Læs mere på siden om det danske børnevaccinationsprogram.
Pneumokokvaccination ud over børnevaccinationsprogrammet betales af den enkelte borger. Dog kan visse risikogrupper få klausuleret tilskud til vaccination. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse, hvilke grupper der kan få tilskud til vaccination.
På denne side kan du læse om
- hvem der bør overveje pneumokokvaccination (risikogrupper)
- de forskellige vacciner
- vaccinationsmuligheder.
Personer i risiko for alvorlig pneumokoksygdom
Følgende grupper er i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom:
- Personer på 65 år eller derover
- Personer med visse sygdomme og/eller tilstande.
Tabel 1 og 2 viser risikogrupper, hvor pneumokokvaccination bør overvejes. Tabellerne er opdelt i “Personer i øget risiko” og “Personer i særlig øget risiko”. Vaccinationsmulighederne er ens for begge grupper. Den endelige vurdering skal altid bero på en konkret lægefaglig vurdering. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse, hvem der kan få tilskud til vaccination.
Tabel 1. Personer i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom
| Personer i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom | Eksempler på tilstande (ikke udtømmende liste) |
| Raske ældre ≥65 år | |
| Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft | |
| Diabetes mellitus |
Patienter i medicinsk behandling. |
| Kronisk hjertesygdom | Patienter med svær koronarsygdom, inkompensation/hjertesvigt eller svær klaplidelse. Undtaget isoleret hypertension. |
| Kronisk lungesygdom |
Patienter med KOL, astma eller kronisk bronkit |
| Kronisk nyresygdom |
Patienter med nefrotisk syndrom, kronisk nyresvigt eller personer i dialyse. |
| Kronisk leversygdom |
Patienter med cirrose, galdevejsatresi eller kronisk hepatitis. |
| Erhvervsmæssig eksposition |
Svejsere |
Tabel 2. Personer i særlig øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom
| Personer i særlig øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom | Eksempler (ikke udtømmende liste) |
| Særlige risikogrupper under 18 år |
Patienter med cyanotiske hjertesygdomme, hjerteinsufficiens, palliativ operation for hjertesygdom, hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation, kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose), hypodynamisk respirationsinsufficiens, nefrotisk syndrom eller immundefekter (eksklusiv agammaglobulinæmi og svær kombineret immundefekt). |
| Personer med liquorlækage |
Personer med liquorlækage som følge af traume, større kraniekirurgi eller indlæggelse af shunt. |
| Organtransplanterede | |
| Personer med tidligere invasiv pneumokoksygdom | |
| Personer med cochlear implantation | |
| Personer med manglende milt eller dysfunktion af milten |
Splenektomerede personer eller tilstande, der kan medføre funktionel aspleni eller hypospleni. Nogle sygdomme f.eks. hæmoglobinopati og cøliaki kan føre til varierende grad af hyposplenisme, men behovet for vaccination må bero på klinisk vurdering. |
| Personer med immunsuppression |
Patienter med medfødt immunsuppression inklusiv B-celle svigt eller sygdomme, der medfører immunsuppression, eksempelvis HIV. Patienter med hæmatologiske cancere, der både pga. sygdommen og behandlingen kan være immunsupprimerede, samt patienter i behandling med immunsupprimerende midler, eksempelvis grundet inflammatoriske lidelser eller øvrige cancerformer. |
| Stamcelletransplanterede |
Vaccinationsmuligheder
Personer i øget og særlig øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom kan vaccineres med en konjugeret pneumokokvaccine (PCV). De konjugerede vacciner giver et langvarigt immunrespons, fordi de stimulerer til dannelsen af såkaldte huskeceller. Der kan anvendes:
- Prevenar20 (PCV20) – godkendt fra 6 uger
eller - Capvaxive (PCV21) – godkendt fra 18 år, samt til børn og unge i alderen 2 til 18 år der tidligere er pneumokokvaccineret.
Vaccinerne beskytter mod en række af de serotyper, der hyppigst giver alvorlig sygdom hos voksne.
Den tidligere anvendte polysakkarid pneumokokvaccine Pneumovax (PPV23) er udgået og indgår derfor ikke længere i anbefalingerne for pneumokokvaccination.
Særlige tilfælde
- Der gælder særlige anbefalinger for vaccinationsforløb af stamcelletransplanterede og risikobørn under 2 år. Disse anbefalinger kan ses længere nede på siden.
- Pneumokokvaccination bør ideelt gives 4-6 uger før planlagt fjernelse af milten. Er dette ikke muligt, bør vaccination tidligst ske to uger efter operationen.
- Personer i immunsupprimerende behandling anbefales så vidt muligt at blive vaccineret to uger før opstart af behandling.
Valg af pneumokokvaccine
Når man skal vælge pneumokokvaccine, kan flere forhold spille ind – fx hvor bredt vaccinen dækker, pris samt om borgeren har mulighed for klausuleret tilskud.
For invasiv pneumokoksygdom (IPS) viser tallene for 2025 at blandt borgere på 65 år og derover skyldtes:
- 83 % af IPS-tilfælde de 21 pneumokoktyper, der indgår i Capvaxive (PCV21)
- 58 % af IPS-tilfælde de 20 pneumokoktyper, der indgår i Prevenar20 (PCV20)
- 68 % af IPS-tilfælde de 23 pneumokoktyper, der indgik i den tidligere anvendte Pneumovax.
Figur 1 viser muligheder for pneumokokvaccination til personer > 2 år i øget og særlig øget risiko på 2 år og derover. Ved tidligere pneumokokvaccination skal der tages højde for intervallet siden seneste dosis.
Figur 1. Flowchart over muligheder for pneumokokvaccination
PCV: konjugeret pneumokokvaccine (PCV7 = Prevenar, PCV13 = Prevenar 13, PCV15 = Vaxneuvance, PCV20 = Prevenar20, PCV21 = Capvaxive)
PPV: polysakkarid pneumokokvaccine (PPV23 = Pneumovax)(Udgået i 2026).
Personer under 2 år med særlig øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom, der ikke har modtaget pneumokokvaccination
Der kan være tilfælde, hvor et barn under 2 år, der tilhører en risikogruppe, ikke har modtaget en konjugeret pneumokokvaccine som en del af børnevaccinationsprogrammet, eller hvor det vurderes, at barnet skal vaccineres før det er fyldt 3 måneder.
Hvis det skønnes, at barnet vil have gavn af vaccination mod pneumokokker, anvendes samme pneumokokvaccine som i børnevaccinationsprogrammet og barnet vaccineres som skitseret nedenfor. Vaccinationsregimet varierer alt efter alder ved første vaccination.
Børn i alderen 6 uger til 6 måneder
- 3 doser med 1 måneds interval
- 1 boosterdosis i barnets andet leveår.
Børn i alderen 7 måneder til 1 år
- 3 doser med samme intervaller som i børnevaccinationsprogrammet.
Børn i alderen 1 år til 2 år
- 2 doser med minimum 2 måneders interval.
Pneumokokvaccination til stamcelletransplanterede
Vaccination bør ske i samråd med specialafdeling. Et forslag til program kunne være:
- 3 doser konjugeret pneumokokvaccine minimum 3 måneder efter transplantation. De 3 doser gives med minimum 1 måneds interval. Det anbefales at give en 4. boosterdosis 6 måneder efter 3. dosis.
Revaccination og antistofmåling
Revaccination
Personer der tidligere er vaccineret med polysakkaridvaccinen Pneumovax (PPV23)
Pneumovax er udgået, og revaccination med denne vaccine er derfor ikke længere mulig. Hvis der fortsat er indikation for pneumokokvaccination, kan der tilbydes vaccination med en konjugeret pneumokokvaccine efter lægefaglig vurdering (figur 1).
Personer der tidligere er vaccineret med en konjugeret pneumokokvaccine (PCV)
Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine anbefales ikke. Hvis man ønsker vaccination med en konjugeret vaccine, der har en bredere dækning end den, man er blevet vaccineret med tidligere, kan man efter lægefaglig vurdering vaccineres. Vær opmærksom på intervallet fra seneste pneumokokvaccine (figur 1).
Antistofmåling
Pr. den 25. september 2025 er den ene af SSI’s pneumokokantistofanalyser: R-695 Streptococcus pneumoniae vaccinationsstatus (IgG) blevet nedlagt. Analysen har været anvendt til at vurdere, om der er behov for revaccination af tidligere pneumokokvaccinerede. I forbindelse med opdaterede anbefalinger for pneumokokvaccination og revaccination er det vurderet, at beslutninger om revaccination udelukkende skal baseres på risikogrupper og intervaller siden sidste vaccination.
Den anden af SSI’s pneumokokantistofanalyser, som indgår i udredning af personer med mistænkt immundefekt, udføres fortsat, og den vil fremover have denne betegnelse: R-706 Streptococcus pneumoniae (IgG, koncentrationsbestemmelse) udredning af immundefekt.
Ved antistofmåling sendes en blodprøve til Mikrobiologisk Diagnostik & Virologi. Ved behov for hjælp til tolkning af svar, kan Diagnostisk Callcenter på SSI kontaktes.
Analysen undersøger for en række serotyper af pneumokokker som indgår i pneumokokvacciner.
Vacciner til beskyttelse mod pneumokoksygdom
Vaccinernes egenskaber kan ses i tabel 3.
Tabel 3. Tilgængelige vacciner
| Konjugerede vacciner | |
|---|---|
| Vacciner |
Prevenar (PCV7) – tidligere anvendt i børnevaccinationsprogrammet |
| Beskyttelsesvarighed | Vaccinerne giver et langvarigt immunrespons, fordi de stimulerer til dannelsen af såkaldte huskeceller. |
| Revaccination | Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine anbefales ikke. |