Pneumokoksygdom

De alvorligste sygdomme, der forårsages af pneumokokker, er pneumokokmeningitis og pneumokokblodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller på samme tid. Under ét kaldes disse manifestationer af pneumokokinfektion for invasiv pneumokoksygdom, IPS.

Pneumokokker kan også forårsage mange andre og mindre alvorlige sygdomme, der som regel let kan behandles med penicillin. Mange mennesker har pneumokokker i næsesvælget, uden at det giver symptomer.

Forekomsten af IPS er højest hos børn under 2 år og hos ældre. I 2018 var der 798 tilfælde af IPS i Danmark.

I 2007 blev pneumokokvaccination indført i børnevaccinationsprogrammet med henblik på at forebygge IPS. Rutinemæssig vaccination har i høj grad reduceret forekomsten af IPS, især hos små børn, hvor forekomsten er faldet med over 71%. I 2018 var der 12 tilfælde blandt børn under to år, hvilket er det laveste antal, siden vaccinen blev indført. Vaccinen gives i tre doser i 3, 5 og 12 månedersalderen.

Se overvågningsdata for pneumokokmeningitis i Danmark.

Symptomer

Pneumokokker er den hyppigste årsag til bakteriel meningitis i Danmark. I 2018 blev der anmeldt 76 tilfælde.

Pneumokokker er også en af de mest hyppige årsager til lungebetændelse forårsaget af bakterier, men der er ikke noget præcist tal på forekomsten af lungebetændelser forårsaget af pneumokokker, bl.a. fordi mange behandles uden mikrobiologisk diagnose.

Mindre alvorlige infektioner, som ofte skyldes pneumokokker, er især akut mellemørebetændelse (otitis media) og bihulebetændelse.

Årsag

Pneumokokker er det danske navn for bakteriearten Streptococcus pneumoniae.

Pneumokokkernes overflade er dækket af lange kæder af forskellige polysakkarider (kulhydrater; sukkerstoffer) som danner baggrund for inddeling i forskellige typer (serotyper). Der er på nuværende tidspunkt identificeret mere end 95 forskellige serotyper.

Pneumokokvacciner beskytter kun mod en del af disse serotyper.

Smitteveje

Bakterierne kan spredes fra person til person ved dråbespredning efter nys og hoste eller ved direkte fysisk kontakt. Der opstår herved en symptomfri bærertilstand i næsesvælget, som sædvanligvis ikke fører til udvikling af symptomer.

Forebyggelse

Der findes flere forskellige vacciner mod pneumokokker.

Den ene variant indeholder både polysakkarid (kulhydrat) og protein. Vaccination med en sådan proteinkoblet, også kaldet konjugeret, pneumokokvaccine (PCV) har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden oktober 2007. Den første vaccine gav beskyttelse mod syv serotyper og blev i 2010 afløst af PCV-13, der beskytter mod 13 serotyper.

Den anden vaccinevariant er en ren polysakkaridvaccine og indeholder kapselmateriale fra 23 pneumokokserotyper (PPV23). Vaccinen er ikke virksom hos børn under 2 år.

Siden den 22. april 2020 har der været tilbud om gratis vaccination med PPV23 til beboere på plejehjem, personer med særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom samt ældre, der er fyldt 65 år, med forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom på grund af kronisk sygdom.

Fra forventeligt den 15. juni 2020 udvides tilbuddet til også at omfatte personer, der er fyldt 65 år, som ikke tilhører en risikogruppe. I løbet af foråret 2021 forventes det, at tilbuddet udvides yderligere til også at omfatte personer under 65 år med forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom.

For personer med særlig høj risiko for IPS, fx patienter med forskellige immundefekter, herunder HIV-infektion og personer, som ikke har en milt eller har en ikke-fungerende milt, kan der vaccineres med PCV-13 i kombination med PPV23.

Læs om risikogrupper for invasiv pneumokoksygdom.

Det er muligt at måle pneumokokantistoffer i blodet rettet mod de forskellige pneumokokserotyper. Denne analyse anvendes til at belyse, om en person med særlig risiko for IPS er beskyttet, eller om der er behov for revaccination.

Behandling

I Danmark er de fleste pneumokokker følsomme for penicillin, mens der i en række andre lande forekommer resistens.

Der er ingen grund til at undersøge for symptomfri bærertilstand i næsesvælget og heller ikke grund til at behandle en sådan.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Som et led i overvågningen af effekten af pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet er der laboratoriemeldepligt til Statens Serum Institut (SSI) for al IPS. De diagnosticerende laboratorier skal indsende den fundne pneumokokstamme til serotypebestemmelse på SSI.

Tilfælde af pneumokokmeningitis skal straks anmeldes telefonisk af den behandlende læge til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted.

Skriftlig anmeldelse sker på formular 1515 til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til SSI, Afdeling for Infektionsepidemiologi. Denne afdeling har desuden ret til at indhente yderligere kliniske oplysninger på alle tilfælde af IPS hos børn under 5 år.

Diagnostik

Pneumokokker kan påvises i patientprøver ved hjælp af mikroskopi, dyrkning, PCR og ved påvisning af specifikt kapselantigen. De forskellige serotyper adskiller sig fra hinanden ved den kemiske sammensætning af bakteriekapslen. Der er fremstillet antistoffer hos kaniner (pneumokoksera) rettet mod hver enkelt serotype, hvilket gør det muligt at serotypebestemme de pneumokokker, der påvises i patientmateriale.

Diagnostiske undersøgelser

Bakteriologisk undersøgelse almindelig (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 101)
Meningitis, pneumo/meningokok (DNA) (R-nr. 108)
Streptococcus pneumoniae antistof (IgG) (antistof 23-valent) (R-nr. 695)
Streptococcus pneumoniae antistof (7/13-valent) (R-nr. 706)