Inaktiveret vaccine mod alvorlige pneumokokinfektioner.
Vaccinen indeholder konjugeret kapselpolysaccharid fra 21 forskellige pneumokok-serotyper.
Personer i alderen fra 18 år og derover, som har en øget risiko for hyppige eller alvorlige pneumokokinfektioner.
Vaccinen kan derudover anvendes til børn og unge i alderen 2 til 18 år der tidligere er pneumokokvaccineret.
Vaccinen anvendes til forebyggelse af sygdomme forårsaget af infektion med pneumokokbakterier herunder lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.
Der kan i visse tilfælde tildeles klausuleret tilskud, se Tilskud til vacciner for visse persongrupper.
Capvaxive skal administreres som en enkelt dosis.
Vaccinen gives intramuskulært i overarmen (m. deltoideus). Se Intramuskulær injektion børn og voksne.
Capvaxive opbevares i køleskab (2-80C), og skal administreres så hurtigt som muligt, efter det er taget ud af køleskabet.
For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.
Personer med alvorlig allergi overfor et eller flere af indholdsstofferne, fx Polysorbat 20 eller difteritoksoid.
I tilfælde af akut sygdom ledsaget af høj feber bør vaccinationen udskydes.
I tvivlstilfælde henvises til egen læge.
Vaccinen bør ikke anvendes under graviditet og amning medmindre det er klart nødvendigt, da erfaring savnes. Der henvises til egen læge.
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, træthed, led- og muskelsmerter og feber.
For yderligere detaljer, henvises til produktresuméet.
Behovet for revaccination med en efterfølgende dosis Capvaxive er ikke fastlagt.