Tuberkulose

Internationalt er tuberkulose (TB) fortsat den største infektiøse dræber i verden med knap 11 millioner nye tilfælde og 1,2 millioner dødsfald årligt.

Senest redigeret den 23. oktober 2025

I Danmark er antallet af anmeldte TB tilfælde mere end halveret siden år 2000. I 2024 blev der anmeldt 194 TB-tilfælde, heraf omkring tre fjerdedele blandt personer af udenlandsk herkomst. Størsteparten af de anmeldte tilfælde stammer fra områder i verden med høj forekomst af TB, især Afrika, Asien, Østeuropa og Grønland. Det vurderes, at de fleste udenlandsk-fødte TB patienter er smittet i fødelandet før ankomst til Danmark.

Blandt danskere og grønlændere bosat i Danmark udgør midaldrende mænd med sociale problemer, psykisk sygdom og alkoholmisbrug en særlig risikogruppe, hvor der ses meget aktiv smittespredning. Danmark har derfor den højeste forekomst af TB blandt socialt udsatte i Norden.

De seneste år er andelen af mikroskopi positive tilfælde steget (fra ca. 40 % til 55-60 %), hvilket kan tyde på senere diagnostik. Dette medfører øget risiko for komplikationer hos den enkelte patient samt øget smittespredning i samfundet. Det er derfor vigtigt med øget opmærksomhed på screening af risikogrupper, kontaktsporing og miljøundersøgelser. Der henvises til Vejledning om forebyggelse af tuberkulose.

Blandt patienter af udenlandsk herkomst skal man være særlig opmærksom på resistent TB, herunder RR/MDR/XDR-TB (læs nærmere). Resistent TB ses især hos patienter fra Østeuropa, Sydøstasien og det sydlige Afrika samt Nigeria. I 2022 blev der i Danmark observeret 12 tilfælde med MDR-TB (mod normalt 2-3 årligt), heraf 8 fra Østeuropa. I 2023 blev der registreret 7 tilfælde og i 2024 3 tilfælde.

Se overvågningsdata for tuberkulose i Danmark.

Atypiske/nontuberkuløse mykobakterier (tuberkuloselignende bakterier)

De mykobakterier, der ikke giver anledning til tuberkulose (TB) eller spedalskhed, betegnes atypiske eller nontuberkuløse mykobakterier (NTM). Der er tale om en heterogen gruppe på flere end 200 forskellige bakteriespecies, som er udbredt i miljøet. Det er kun en mindre andel af disse species, der forårsager sygdom hos mennesker.

Danmark ses årligt ca. 100-150 tilfælde af NTM-sygdom, hvoraf ca. tre fjerdedele udgøres af lungeinfektioner, efterfulgt af infektioner i lymfeknuder, hud og bløddele. I sjældne tilfælde ses dissemineret infektion, næsten udelukkende hos immunsupprimerede patienter. Det er vigtigt at understrege, at NTM - i modsætning til tb - ikke smitter fra person til person.

På grund af den stigende forekomst af især NTM-lungesygdom er det vigtigt at være opmærksom på denne diagnose, som kan ligne TB-sygdom. Risikofaktorer og symptomer, der bør øge mistanken om NTM, omfatter eksisterende lungesygdom, især bronkiektasier, KOL, astma, cystisk fibrose, tidligere TB, anden strukturel lungesygdom og tragtbryst.

Symptomerne minder om TB, se nedenfor.

Symptomer

TB kan give mange forskellige symptomer afhængigt af, hvilket organer der er involveret. Sygdomsbilledet kan derfor forveksles med mange andre sygdomme.

Ca. 2/3 af etniske danske TB patienter har lunge-TB, mens ca. 2/3 af patienter med udenlandsk herkomst har TB udenfor lungerne, hyppigst i lymfeknuder. Vigtige differentialdiagnoser ved lunge-TB er andre lungeinfektioner, lymfom, lungekræft, sarkoidose og andre lungesygdomme. Ved ekstrapulmonal TB er kræft/lymfom samt infektion eller absces af anden årsag væsentlige differentialdiagnoser.

Ved lunge-TB ses normalt hoste og ophost, evt. blodigt. Derudover kan forekomme længerevarende feber, nattesved, vægttab, træthed og nedsat appetit. Hos børn er tuberkuløs hjernehindebetændelse en alvorlig tilstand.

TB bør altid overvejes ved hoste i mere end 3 uger. Relevante prøver bør indsendes til diagnostisk undersøgelse (mikroskopi, PCR og dyrkning), især hos personer fra områder i verden med høj forekomst af TB og deres efterkommere samt blandt øvrige risikogrupper (se ovenfor).

Årsag

Smitteveje

Personer med lunge-TB smitter ved hoste, hvor der dannes aerosoler. Smitte sker primært i perioden indtil sygdommen opdages og behandling iværksættes. En ubehandlet patient med smitsom (mikroskopi-positiv) lunge-TB vil i gennemsnit kunne smitte ca. 10-12 personer.

Efter ca. (1)-2 ugers effektiv behandling anses smitterisikoen for ophørt, men allerede efter få dages behandling ses betydelig reduktion i smitte.

Personer med TB uden for lungerne smitter normalt ikke, og børn smitter sjældent andre.

Andelen af smittefarlige tilfælde er højere blandt danskere og grønlændere end blandt indvandrere. Det skyldes en højere andel af lunge-TB og formentlig også senere diagnostik.

Forebyggelse

I Danmark forebygges spredning af TB primært ved tidlig diagnostik, effektiv behandling samt systematisk smitte- og kontaktsporing og miljøundersøgelser.

Screening med røntgen og undersøgelser af “ophost” anvendes i risikomiljøer. Ved smitteopsporing forsøger man at identificere smittekilden og andre personer, der kan være smittet. Smittede uden tegn på aktiv TB sygdom tilbydes forebyggende behandling, mens personer med aktiv TB sygdom tilbydes behandling.

Når der konstateres et nyt TB-tilfælde, skal der altid foretages smitteopsporing. Ved smitsom (mikroskopi positiv) lunge-TB skal der desuden foretages kontaktsporing og evt. Miljøundersøgelse. Ved miljøundersøgelse undersøges arbejdsplads, institutioner el.lign.

BCG-vaccination anbefales primært til børn og unge, der skal opholde sig i længere tid i områder i verden med høj forekomst af TB (fx incidens > 25-50/100.000 i mere end 3-6 måneder). Det samme gælder voksne ved længerevarende erhvervsmæssig eksponering, f.eks. arbejde med TB patienter.

Behandling

Der findes en effektiv 4-stofs antibiotikabehandling, som varetages af lungemedicinske og infektionsmedicinske specialafdelinger samt pædiatere. Behandlingens varighed er typisk seks måneder, de første to måneder en intensiv fase med fire antibiotika efterfulgt af fire måneders vedligeholdelsesfase med to antibiotika. Kortere behandlinger er under udvikling og tilbydes, når de er tilgængelige.

Det er afgørende at sikre sig, at patienterne tager behandlingen for at undgå tilbagefald og resistensudvikling. Ved nylig smitte kan forebyggende behandling tilbydes, hvis der ikke er tegn på aktiv TB-sygdom.

Behandling med biologiske lægemidler og TB-risiko

Visse immunmodulerende biologiske lægemidler, der anvendes mod inflammatoriske sygdomme øger risikoen for reaktivering af (latent) TB-infektion betydeligt.

Inden behandling iværksættes, skal patienten derfor udredes for både (aktiv) TB-sygdom og (latent) TB-infektion. Der henvises til instruks.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

I forbindelse med Økonomi Aftale 2018 mellem stat og regioner blev det vedtaget, at Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier på SSI varetager al diagnostik af mykobakterier (TB og atypiske mykobakterier) i Danmark. Det betyder, at alle diagnostiske prøver fra patienter i Danmark, som mistænkes for mykobakterieinfektion, skal sendes til SSI. Hvis der undtagelsesvis udføres lokal mikroskopi og/eller PCR for TB, skal den/de pågældende prøve(r) deles, så materiale fra samme prøve(r) sendes til SSI. Hvis der ikke er materiale nok til at dele prøve(r), så skal alt materialet som udgangspunkt sendes til SSI for at sikre, at der udføres alle relevante undersøgelser på alle prøver (mikroskopi, PCR, dyrkning, resistensundersøgelse og genotypning).

TB påvises ved undersøgelse af prøvemateriale fra relevant(e) organer, fx ekspektorat, som sendes til analyse i Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier på SSI. Den såkaldte “mykobakterier standardundersøgelse” (R-144) indeholder automatisk mikroskopi og dyrkning samt en PCR pr. ny patient pr. år. Dyrkning er fortsat den mest sensitive metode til påvisning af TB og gylden standard iht. europæiske anbefalinger (ECDC).

Ved mistanke om lunge-TB anbefales ideelt indsendelse af ophost fra 3 på hinanden følgende morgener.

Behandling med biologiske lægemidler og TB-risiko

En række nyere immunmodulerende biologiske lægemidler øger risikoen for reaktivering (latent) TB-infektion betydeligt. Disse lægemidler øger endvidere risikoen for hurtigere sygdomsforløb og for alvorlig dissemineret ekstrapulmonal TB. Inden behandling med biologiske lægemidler iværksættes, skal patienterne derfor udredes for (aktiv) TB-sygdom og (latent) TB-infektion. Dette kan omfatte en grundig anamnese mhp. tidligere eksponering for TB, røntgen af thorax, interferon gammatest, og evt. dyrkning og mikroskopi.

Patienter med tegn til (latent) TB infektion skal tilbydes forebyggende TB-behandling og bør først påbegynde behandlingen med de på pågældende immunmodulerende lægemidler efter 1 måneds forebyggende TB-behandling, medmindre behandlingen ikke kan udsættes.

Læs nærmere i denne instruks.

Meldepligt

Tuberkulose skal anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Hvis en læge beslutter at indlede antituberkuløs behandling, skal behandlingsoplysninger (behandlingstype, start- og slutdato samt behandlingsudfald) tilføjes SEI2-anmeldelsen efter endt behandling. Dette gælder også de tilfælde, hvor der ikke er påvist tuberkulosebakterier, samt de tilfælde hvor personer dør inden TB-påvisningen.

Behandlingsoplysningerne tilføjes ved at fremsøge den pågældende anmeldelse under ’Søgning og print’ på cpr-nr., og vælge skemaet ved at klikke på det blå skemanummer. Klik på ’Rediger’, tilføj behandlingsoplysningerne og afslut ved at klikke på ’Gem’ og ’Indberet’ i øverste bjælke.

Indberetning af behandlingsoplysninger blev lovpligtigt per 1. november 2023.

Behandlingsudfald	Definition
Helbredt	Patienten skal have gennemført standardbehandling (jævnfør det nationale tuberkulose-program) OG have to negative TB-ekspektorat-dyrkninger med >= 7 dages mellemrum uden tegn til behandlingssvigt.
Gennemført behandling	Patienten skal have gennemført standardbehandling (jævnfør det nationale tuberkulose-program) uden at opfylde kriteriet for “Helbredt” eller “Behandlingssvigt”.
Behandlings succes	Summen af “Helbredt” og “Gennemført behandling”
Død	Omfatter alle der dør under behandlingen uanset dødsårsag.
Behandlingssvigt (alle former for TB)	Hvis patientens behandling afbrydes eller ændres permanent til en anden behandling (se nærmere box 3.1).
Afbrudt behandling (inklusive lost to follow-up)	Hvis behandlingen afbrydes i mere end 8 sammenhængende uger eller ikke opstartes.
Ikke evalueret	Patient uden behandlingsudfald defineret ovenfor.

Forskning

Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier har stærke forudsætninger for forskning i TB og NTM. Siden 1910 har vi diagnosticeret mykobakterier. Først ved mikroskopi, siden dyrkning, og i dag i stigende grad ved molekylærbiologiske teknikker. Vores forskning bygger på en kombination af laboratoriebaserede analyser (mikrobiologiske, molekylærbiologiske og immunologiske) og omfattende danske registerdata.

Danmark råder over en af verdens ældste og mest komplette registreringer af TB. TB-relateret dødelighed i danske byer kan spores tilbage til 1876. Anmeldelsespligt for TB blev gradvist indført. I retsakt af 1897 blev danske læger pålagt at anmelde "svindsot", og i lov af 14. april 1905 blev TB i lunger og strubehoved anmeldelsespligtig. Siden 1921 har TB-data været samlet i et landsomfattende register. I 1951 blev der indført anmeldelsespligt for alle former for TB, og Afdelingen for Tuberkulose og Mykobakterier råder i dag over en omfattende databank og en stammekollektion med materiale dateret helt tilbage til 1936.

Den beredskabsunderstøttende forskning koncentrerer sig især om:

Diagnostik
Overvågning
Fokus er på at beskrive forekomst og lokalisering af TB og NTM nationalt og internationalt. Ved hjælp af DNA-baserede metoder karakteriseres bakteriernes arvemasse, hvilket gør det muligt at:
kortlægger smittespredningsmønstre
identificere genetiske- og miljømæssige risikofaktorer
forstå hvordan sådanne faktorer påvirker sundheden
udnytte resultaterne til at bedre forebyggelse og behandling.

Afdelingens arbejder målrettet på at formidle komplekse genetiske data på en måde, der kan anvendes direkte til at styrke den nationale og international sundhed.

Konkret forskes der bl.a. i:

udvikling af hurtigere og mere præcise metoder til påvisning af TB og NTM
genotypisk resistensbestemmelse
udbrudskortlægning nationalt og internationalt
forbedring af sygdomskontrol gennem forskningsbaseret rådgivning.

Resultaterne omsættes til styrket overvågning, bedre diagnostik og øget beredskab.

Læs nærmere om forskning.

Diagnostiske undersøgelser