PDF-ikonPrintikon

Tuberkulose

Tuberkulose (TB) findes i hele verden, og det antages, at 1/3 af jordens befolkning er smittede med de bakterier, der kan fremkalde sygdommen. Selvom langt de fleste ikke udvikler sygdom, så dør der langt over 1 million mennesker hvert år af TB.

Grafik der viser TB i lungerne

Tuberkulose forekommer hyppigst i lungerne. Typiske symptomer på TB er feber, nattesved, vægttab og træthed.

Det er kun 5-10 % af de smittede, som udvikler aktiv TB i løbet af deres levetid, heraf ca. halvdelen inden for de første 2-5 år efter smittetidspunktet. Langt de fleste smittede udvikler således aldrig sygdom og er ikke smittefarlige – de har såkaldt latent TB.

I 2012 var der ifølge WHO 8,6 millioner nye TB tilfælde og ca. 1,3 millioner dødsfald i verden, heraf 320.000 dødsfald blandt HIV positive patienter. Ca. 85 % af alle TB tilfælde og dødsfald forekom i Afrika, Asien og Stillehavsregionen.

I 2014 fik ca. 312 personer i Danmark konstateret TB, heraf var mere end halvdelen indvandrere. Der er kun registreret beskeden smitte mellem indvandrere og etniske danskere, men der ses en høj forekomst af aktiv smittespredning blandt socialt dårligt stillede danske og grønlandske personer, så som hjemløse, misbrugere/alkoholikere og psykisk syge.

Se overvågningsdata for tuberkulose i Danmark.

Symptomer Ikon symptomer

TB forekommer hyppigst i lungerne, men kan ramme en lang række organer. Symptomerne afhænger af, hvilket organ der inficeres. Generelt har TB-patienter længerevarende (mere end 3 uger) feber, nattesved, vægttab og træthed. Ved lunge-TB ses normalt hoste og opspyt, evt. blodigt. Hos børn er især tuberkuløs hjernehindebetændelse en alvorlig tilstand.

Man skal altid tænke på TB ved hoste i mere end 3 uger og sende relevant materiale til mikroskopi, dyrkning og evt. PCR undersøgelser. Især når det gælder personer indrejst fra områder med høj forekomst af TB samt efterkommere heraf, men også blandt øvrige risikogrupper nævnt ovenfor.

Årsag

TB er en infektionssygdom, som forårsages af bakterier, der tilhører det såkaldte Mycobacterium tuberculosis kompleks: M. tuberculosis, M. bovis, M. africanum, M. canettii, M. microti, M. pinnipedii og M. caprae.

TB hos mennesker skyldes altovervejende M. tuberculosis.

Smitteveje Ikon smitteveje

Personer med TB i lungerne smitter ved hoste, primært i perioden indtil sygdommen opdages. En ubehandlet patient med smitsom lunge-TB vil i gennemsnit smitte ca. 10-15 personer. Efter 2 ugers effektiv behandling anses smitterisikoen for ophørt.

Personer med TB uden for lungerne smitter normalt ikke, ligesom børn sjældent smitter andre.

Andelen af smittefarlige personer er lidt højere blandt danskere end blandt indvandrere - formentligt pga. senere diagnostik, da sygdommen mistænkes (for) sent.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

I Danmark forebygges spredning af TB primært ved tidlig og effektiv smitteopsporing og ”miljøundersøgelser”.

Ved smitteopsporing forsøger man at finde den smitsomme person og tilbyde vedkommende behandling.  Herudover lokaliseres andre personer, som er smittet af denne smittekilde.

Ved ”miljøundersøgelser” lokaliseres personer i den syges nærmeste omgangskreds og undersøges for tegn på nylig smitte. Smittede tilbydes forebyggende behandling, med mindre der er grund til at udelade dette, fx pga. svær leversygdom. Når man finder et nyt TB-tilfælde, skal der altid foretages smitteopsporing. Har den syge smitsom (mikroskopi positiv) lunge TB, skal der desuden altid foretages miljøundersøgelser.

Vaccination med BCG-vaccine anbefales primært til børn og unge, der skal være i vedvarende tæt kontakt med lokalbefolkningen i områder med høj forekomst af TB (fx incidens > 25-50/100.000 mere end 3-6 måneder). Det samme gælder for voksne ved længerevarende erhvervsmæssig eksponering.

Behandling Ikon behandling

Der findes en effektiv 4-stofs antibiotikabehandling, som varetages af de lungemedicinske- og infektionsmedicinske specialer samt børnelæger. Behandlingens varighed er typisk seks måneder, hvor de første to måneder er en intensiv fase med fire typer antibiotika og de sidste fire måneder en vedligeholdelsesfase med to af de fire antibiotikatyper. Fremkomst af resistente bakteriestammer, både multiresistente (MDR) og ekstremt resistente (XDR), gør dog, at behandlingen kan være længerevarende og vanskelig. Disse meget resistente former for TB er indtil nu kun set i Danmark i meget begrænset omfang.

Det er vigtigt at sikre sig, at patienterne tager behandlingen, som man undgår tilbagefald af sygdommen og resistensudvikling. Hvis en person er nyligt smittet, kan man evt. tilbyde forebyggende behandling, hvis der ikke er tegn til aktiv sygdom.

Behandling med biologiske lægemidler og TB risiko
En række nyere immunmodulerende biologiske lægemidler, der anvendes mod gigt-, mave-/tarm eller alvorlige hudsygdomme, øger risikoen for reaktivering af latent TB betydeligt. Inden behandling med biologiske lægemidler iværksættes skal patienterne derfor udredes for aktiv og latent TB.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik
TB påvises ved undersøgelse af prøvemateriale fra relevant(e) organer, f.eks. ophost, som sendes til analyse i det Nationale Referencelaboratorium for TB & Mykobakterier på SSI. Analysen kan omfatte mikroskopi, PCR, dyrkning, resistensbestemmelse og DNA-subtypning. Ved mistanke om lunge-TB anbefales ideelt indsendelse af ophost fra 3 på hinanden følgende morgener til mikroskopi og dyrkning samt evt. PCR. Dyrkning er den mest sensitive metode til påvisning af TB og gylden standard iht. europæiske anbefalinger (ECDC).

Behandling med biologiske lægemidler og TB risiko
En række nyere immunmodulerende biologiske lægemidler øger risikoen for reaktivering af latent TB betydeligt. Disse lægemidler øger endvidere risikoen for hurtigere sygdomsforløb og for alvorlig dissemineret ekstrapulmonal TB. Inden behandling med biologiske lægemidler iværksættes skal patienterne derfor udredes for aktiv og latent TB. Dette kan omfatte en grundig anamnese mhp. tidligere eksponering for TB, røntgen af thorax, interferon gamma test, og evt. dyrkning og mikroskopi.

Patienter med tegn til latent TB infektion skal tilbydes forebyggende TB behandling, og bør først påbegynde behandlingen med de på pågældende immunmodulerende lægemidler efter 1 måneds forebyggende TB behandling, med mindre behandlingen ikke kan udsættes.

Meldepligt
Hvis en læge beslutter at indlede antituberkuløs behandling, skal tilfældet anmeldes på formular 1515 til Afdeling for Infektionsepidemiologi, SSI. Dette gælder også de tilfælde, hvor der ikke er påvist tuberkulosebakterier samt døde personer, hvor TB påvises. Efter endt behandling skal behandlingsudfaldet rapporteres på et særligt skema, som kan rekvireres i afdelingen.

Forskning
Danmark er et af de lande i verden, som har den ældste og mest omfattende TB-registrering. Der findes statistik over TB-mortalitet i danske byer helt tilbage til 1876. I retsakt af 1897 blev danske læger pålagt at anmelde "svindsot", og i lov af 14. april 1905 blev TB i lunger og strubehoved anmeldelsespligtig. Siden 1921 har TB-data været samlet i et landsomfattende register. Endelig, i 1951, blev der indført anmeldelsespligt for alle former for TB.

I Nationalt Referencelaboratorium for TB & Mykobakterier på SSI er der således gode forudsætninger for at forske i tuberkulose (TB) og non-tuberkuløse mykobakterier (NTM). Ikke mindst da laboratoriet har diagnosticeret mykobakterier i mere end 100 år. I begyndelsen anvendtes mikroskopi, siden hen tilkom dyrkningen, som i dag suppleres med flere forskellige molekylærbiologiske metoder. Laboratoriet råder i dag over en omfattende databank og en stammekollektion, som strækker sig helt tilbage til 1936.

De nuværende forskningsaktiviteter fokuserer især på at udnytte de nyere DNA teknologiske landvindinger. For resistente TB-bakterier undersøges eksempelvis genmutationer forårsagende resistens, ligesom molekylærbiologien anvendes til at overvåge smittespredning nationalt og internationalt, blandt andet ved hjælp af såkaldt ”MIRU-VNTR typning” og ”hel genom sekventering, hvor hele bakteriens arvemateriale kortlægges”.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 23. marts 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.