Uge 50 - 2019

Påmindelsesbreve om manglende børnevaccinationer
Ny hjemmeside om medfødte sygdomme til forældre og sundhedspersonale
Purulent meningitis 2018

Påmindelsesbreve om manglende børnevaccinationer

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse får en del henvendelser vedrørende tilsyneladende fejlagtige påmindelsesbreve i den nye påmindelsesordning af 2019.

Denne påmindelsesordning er beskrevet i EPI-NYT 34/19 og 42-43/19.

Som led i denne ordning bliver børn, som

  • er født den 1. august 2019 eller senere
  • fylder 4 år fra 1. november 2019
  • fylder 12 år fra 1. november 2019

automatisk tilknyttet børnevaccinationsprogrammet svarende til deres alder som et ”anbefalet vaccinationsforløb” i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). To uger før det planlagte tidspunkt for en børnevaccination vil forældre modtage en besked i e-Boks om at huske at bestille tid til vaccination. En måned efter det planlagte tidspunkt vil der automatisk blive udsendt en påmindelse, hvis vaccinationen ikke er givet.

Når vaccinen registreres, er det vigtigt, at man registrerer vaccinen ud fra listen af anbefalede vaccinationsforløb. Når man åbner det tilmeldte vaccinationsforløb, vil alle de vaccinationer, der er planlagt for barnet, stå listet op med en anbefalet dato. Den aktuelle vaccine registreres inde i forløbet ved at effektuere vaccinen. Når vaccinen registreres herfra, flytter vaccinen automatisk op som en effektueret vaccination pr. dags dato, og man skal således kun registrere batchnummer. Desuden vil datoer for efterfølgende vaccinationer i forløbet automatisk blive rettet til.

Hvis man ikke anvender den ovenfor beskrevne registreringsmetode, men selv opretter vaccinationen, vil forældrene modtage et påmindelsesbrev efter en måned om, at vaccinationen ikke er registreret. I de tilfælde må almen praksis redigere i det anbefalede vaccinationsforløb, så forældrene undgår unødige påmindelsesbreve.

Registrering af vaccinationer er overordnet beskrevet i punktet ”Særligt for sundhedsfaglige” på SSI's hjemmeside. Alle lægepraksissystemer har integreret ”anbefalet vaccinationsforløb” i deres vaccinationsoversigt. Hvordan denne oversigt er navngivet kan variere i de enkelte lægepraksissystemer, den kan således hedde: ”Planlagte vaccinationsforløb”, ”Planlagte vaccinationsprogrammer”, ”Anbefalede vaccinationsprogrammer” etc.

(T.G. Krause, L.K. Knudsen, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Ny hjemmeside om medfødte sygdomme til forældre og sundhedspersonale

I dag lancerer Statens Serum Institut (SSI) en ny hjemmeside, www.ssi.dk/nyfoedte, med information til forældre og sundhedspersonale om det danske screeningsprogram for medfødte sygdomme. 

99,5 % af alle forældre tager i dag imod tilbuddet om, at deres barn umiddelbart efter fødslen bliver undersøgt for en række alvorlige og i værste fald invaliderende og livstruende sygdomme. Fra 1. februar 2020 udvides screeningen med den alvorlige immundefekt SCID, og programmet omfatter dermed i alt 18 sygdomme.

Sektion til sundhedsfagligt personale

Fælles for de sygdomme, der screenes for, er, at sygdommene kan behandles, hvis de opdages i tide. Det betyder, at hælblodprøven skal tages korrekt og i tide - og sendes sikkert og hurtigt til SSI.

På den nye hjemmeside er der derfor gjort ekstra meget ud af forklare og illustrere fx hvor på hælen, prøven skal tages, hvor blodpletterne skal placeres på filterpapiret, og hvordan man sikrer, at prøven kommer frem til SSI i tide. Særligt for de sundhedsfaglige er der også et afsnit om tolkning af prøvesvar samt detaljerede beskrivelser af sygdommene.

Sektion til forældrene

Nogle forældre er sikkert helt trygge ved ”blot” at vide, at deres barn screenes for en række medfødte sygdomme. Andre vil gerne vide mere. For dem er der nu - i god tid inden fødslen - mulighed for selv at sætte sig ind i, hvad screeningsprogrammet er, hvordan det foregår, og hvad der fx kommer til at ske, hvis prøven viser, at barnet kan være sygt. Der er også et afsnit om, hvordan vi på SSI opbevarer prøven, og hvad den efterfølgende bruges til.

Screendump fra ny hjemmeside om screening af nyfødte

Se den nye hjemmeside på ssi.dk/nyfoedte

FAKTA om screeningsprogrammet for medfødte sygdomme

  • Screeningsprogrammet startede i siden 1975 med blot én sygdom (PKU/Føllings syge). Det er siden udvidet i takt med, at det er blevet muligt at undersøge og behandle flere sygdomme.
  • SSI modtager hvert år cirka 62.000 prøver fra nyfødte.
  • Man kan ikke se på en nyfødt, om han eller hun har en af de 17 sygdomme. De viser sig først senere, hvor børnene bliver meget alvorligt syge med risiko for varige skader og vanskelige at behandle.
  • Der laves cirka 2 millioner analyser årligt.
  • Der screenes i dag for 17 alvorlige, medfødte sygdomme, som har det til fælles, at de kan behandles, når de opdages i tide. Fra 1. februar 2020 bliver screeningsprogrammet udvidet til 18 sygdomme.
  • Screeningsprogrammet viser ikke med 100 % sikkerhed, om et barn har en medfødt sygdom. Men screeningen fortæller, om der er grund til at lave yderligere undersøgelser for at finde ud af, om barnet er sygt.

Purulent meningitis 2018

  • I 2018 blev der registreret 159 tilfælde af purulent meningitis.
  • Der var en lille stigning i antallet af patienter med purulent meningitis sammenlignet med perioden 2014-2017 (128-134 tilfælde).
  • Stigningen af tilfælde forekom dels blandt de alleryngste (<1 år), dels blandt de ældre aldersgrupper.
  • Meningitis forårsaget af pneumokokker lå på niveau med året før.
  • Efter en kraftig stigning af tilfælde forårsaget af Haemophilus influenzae i 2017 (14 tilfælde), sammenlignet de foregående år (1-3 tilfælde), faldt antallet i 2018 til otte. Tre tilfælde var forårsaget af type b, heraf ét barn der var fuldt vaccineret.
  • Der var en stigning i antallet af tilfælde forårsaget af streptokokker sammenlignet med året før.
  • I mere end halvdelen af de anmeldte tilfælde af purulent meningitis havde personen underliggende sygdom eller risikofaktorer.

For detaljeret beskrivelse af forekomsten henvises til årsopgørelse over purulent meningitis 2018.

Meningokokmeningitis (17 tilfælde) i 2018 er beskrevet i EPI-NYT 40/19, samt i årsopgørelsen over meningokoksygdom 2018.

Figur 1. Antal tilfælde af purulent meningitis 1998-2018

EPI-NYT 2019 uge 50 figur 1 

Der sås en lille stigning i antallet af patienter med purulent meningitis sammenlignet med perioden 2014-2017 (128-134 tilfælde). De fleste af tilfældene var forårsaget af pneumokokker (48 %), andre streptokokker (især gr. A og B streptokokker) (15 %) og meningokokker (11 %). H. influenzae og L. monocytogenes udgjorde henholdsvis 5 % og 7 %. Øvrige patogener sås i 9 % af tilfældene og omfattede: S. aureus, E. faecalis, P. aeruginosa, K. pneumoniae og M. catharrhalis/nonliquefaciens. Syv tilfælde (4 %) var anmeldt på klinisk mistanke og/eller celletælling og mikroskopi af cerebrospinalvæske forenelig med purulent meningitis, men uden påvisning af bakterier ved dyrkning eller PCR.

Der var 77 tilfælde af pneumokokmeningitis. Blandt disse tilfælde var tretten personer under 18 år. Der sås ikke vaccinesvigt, men ét barn havde modtaget én Prevenar13-vaccination. Meningitis forårsaget af H. influenzae faldt, efter en pludselig stigning i 2017 (fra 1-3 tilfælde årligt til 14 tilfælde), igen i 2018 til otte tilfælde. Tre tilfælde var type b, heraf ét tilfælde hos et to-årigt barn, der var fuldt vaccineret.

Overvågningen af meningokokker og pneumokokker vurderes at være næsten komplet. For de mere sjældne årsager til purulent meningitis som stafylokokker og E. coli er der en diskrepans mellem antallet af positive fund i cerebrospinalvæske (CSV) og antallet af kliniske anmeldelser.

Hvor stor en del af diskrepansen, der skyldes underrapportering, vides ikke. På sigt planlægges det at overvåge purulent meningitis via CSV-prøvesvar i MiBa i stedet for klinisk anmeldelse. Dog skyldes fund af patogener i CSV ikke altid akut meningitis, idet der kan være tale om forurening af prøver og postoperative eller post-traumatiske infektioner, der ikke bør indgå i statistikken over purulent meningitis. Desuden er registrering af prøvemateriale og indikation ikke entydigt og ensartet mellem de klinisk mikrobiologiske afdelinger, og man kan derfor ikke med sikkerhed skelne mellem CSV fra lumbalpunktur og fra intrakranielle dræn eller ventiler. SSI vil derfor undersøge diskrepansen nærmere og vurdere, hvorledes overvågningen mest hensigtsmæssigt foretages fremover.

(S.S. Voss, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Hoffmann, H-C. Slotved, T. Dalby, K. Fuursted, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)