PDF-ikonPrintikon

Legionærsygdom

Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.

Brusevand

Legionella smitter ved at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. I Danmark sker smitten ofte i brusebadet.

Legionella bakterier trives bedst i lunkent og stillestående vand. Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Idet mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.

For at undgå vækst af Legionella i et vandsystem, er det vigtigt, at det kolde vand er under 20 °C, at det varme vand mindst er 50 °C, og at varmt og koldt vand først blandes, lige når det skal bruges. Vand, der har lange opholdstider ved temperaturer mellem 20 og 50 °C (fx spa-bade), og som kommer i kontakt med mennesker, skal behandles med stoffer (biocider), der hindrer vækst af bakterier.

Legionærsyge rammer specielt ældre og svækkede personer og omtrent dobbelt så hyppigt mænd som kvinder. I Danmark bliver der normalt påvist mellem 100 og 150 sygdomstilfælde om året. I årene 2014 og 2015 er der med 150 – 200 tilfælde om året påvist et højere antal end normalt. Der er foreløbigt ikke nogen forklaring på dette øgede antal, som kan være et tilfældigt udsving.

Ud over lungebetændelse kan Legionella også give en mildere influenza-lignende sygdom, der kaldes Pontiac feber. Sygdommen kræver ingen behandling, men er sandsynligvis langt mere almindelig end legionærsygdom. I modsætning til legionærsygdom er alle uanset køn og alder lige modtagelige for at få Pontiac feber.

Synonym: legionellapneumoni

Symptomer Ikon symptomer

De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.

Dødeligheden ligger på 10 til 15 %. Blandt de tilfælde, der smittes under udlandsrejse, er dødeligheden dog under 5 %, mens den er op til 30 % for personer, der smittes under hospitalsindlæggelse.

Årsag

Legionella er bakterier, der naturligt hører til i våde og fugtige miljøer. De trives godt ved relativt høje temperaturer fra 30 til 45 °C, og gror derfor i de fleste vandinstallationer, hvor disse temperaturforhold forefindes.

Legionella er en parasit hos encellede dyr (fx amøber), hvor de formerer sig inde i cellen. Denne egenskab hos Legionella gør, at de også kan etablere sig og gro inde i visse celletyper (fx makrofager) i lungerne hos mennesker og derved give lungebetændelse.

Smitteveje Ikon smitteveje

Legionella smitter hyppigst ved indånding af små forstøvede vandpartikler (aerosoler), der er forurenet med bakterien. Aerosoler kan dannes fra mange forskellige vandsystemer såsom ved brusebadning, spabad, vandforstøvere, højtryksspuling, køletårne, springvand og fontæner mv. Smitte kan i sjældne tilfælde også ske ved indtagelse af forurenet vand, hvis noget af det kommer i "den gale hals" og havner i lungerne (fx fra isterninger med højt niveau af Legionella).

Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne. For de øvrige tilfældes vedkommende er 5- 10 % nosokomielle infektioner, dvs. personer der smittes under hospitalsophold, mens resten af tilfældene erhverves i Danmark uden for hospital. 

Inkubationstiden, dvs. tiden fra smitte til symptomer, er 2 - 10 dage (i nogle tilfælde længere). Det er kun få af de personer, der udsættes for smitten, der bliver syge.

Sygdommen ses overvejende hos personer over 50 år og hos ca. dobbelt så mange mænd som kvinder. Det er overvejende personer, der er svækkede, der bliver ramt.

Der forekommer ikke (eller kun meget sjældent) smitte fra person-til-person.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Da Legionella smitter fra vand, er den vigtigste forebyggelse at begrænse væksten af bakterierne i de potentielle smittekilder. Da bakterien formerer sig i lunkent vand, men ikke i koldt vand (mindre end 20 ºC) og dør ved temperaturer over 50 ºC, er det vigtigt at hhv. det kolde og varme brugsvand overholder disse temperaturkrav.

Risikoen for vækst er speciel høj i stillestående lunkent vand. Dette kan forekomme i blinde rørender eller ved tapsteder, der sjældent bruges. Det er derfor vigtigt, at vandinstallationer konstrueres og anvendes korrekt, så blinde rørender fjernes, og alle tapsteder bruges regelmæssigt og skylles igennem med koldt/varmt vand. Bruseslanger og brusehoveder kan også udgøre en risiko, da de sjældent eller aldrig skylles igennem med vand, der er varmere end 37 °C. Det er en god ide regelmæssigt at skylle sin bruser gennem med varmt vand (mere end 50 °C) og eventuelt udskifte slange og brusehoved regelmæssigt.

Vand fra den varme hane indeholder ofte mange bakterier (også selvom det er varmere end 50 °C) og er ikke drikkevand. Det bør heller ikke bruges til tandbørstning eller anden brug i mund/svælg eller næse/bihuler.

For vandsystemer, hvor der anvendes lunkent vand, som kan spredes til omgivelserne, som en aerosol (fx. spabade og køletårne), er det vigtigt at anvende tilstrækkeligt med biocider, som kan dræbe eller begrænse væksten af bakterierne. Generelt er det vigtigt at overholde de hygiejniske retningslinjer for de forskellige vandsystemer.

Ved arbejde med vand, der indeholder høje koncentrationer af Legionella, og specielt hvis vandet forstøves, kan det være nødvendigt at bruge åndedrætsværn.

Ved ophold på hoteller, hvor vandet i rørsystemerne kan have været stillestående i længere tid, kan det være en fordel at lade vandet løbe i nogle minutter til det bliver varmt, og systemet er skyllet igennem, før man tager brusebad.

Behandling Ikon behandling

Infektionen kan ikke behandles med penicillin, men med andre antibiotika som makrolider eller flourokinoloner, der kan trænge ind i de inficerede celler. Korrekt og tidlig behandling kan være med til at undgå, at infektionen udvikler sig til at være livstruende.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Legionella gror ikke på almindelige vækstmedier, men kan isoleres på specielle substrater. Dog gror Legionella langsomt (3 til 7 dage) og i en del tilfælde dårligt eller slet ikke. En tidlig diagnose kan stilles ved at påvise dna fra bakterien (PCR test) i sekreter fra luftvejene. Ved anvendelse af PCR til diagnostik er det vigtigt at være opmærksom på, at Legionella er en ganske almindelig bakterie, og forurening af prøvematerialet kan forekomme. Det mest sikre materiale er sekret fra nedre luftveje, både med hensyn til sensitivitet og specificitet.

En tidlig og sikker diagnose kan stilles ved at påvise L. pneumophila antigen i urinprøver. Denne analyse kan dog generelt kun påvise antigen fra én undergruppe af bakterierne (L. pneumophila serogruppe 1), der kun er årsag til ca. 60 % af de danske tilfælde. Der er desuden en del hurtigtest (immunokromatografiske) på markedet, hvor både sensitiviteten og specificiteten er tvivlsom. 

Herudover kan der påvises antistoffer mod Legionella i blodprøver. Positivt antistof niveau ses dog i mange tilfælde først sent i sygdomsforløbet (2 til 6 uger efter sygdomsdebut). Der bør mindst tages to blodprøver, en tidligt og en sent i sygdomsforløbet, da kun en ændring (stigning eller fald) i niveauet er diagnostisk for aktuel eller nylig sygdom. En del personer har forhøjet niveau af antistoffer mod Legionella, uden det kan relateres til aktuel sygdom.

Meldepligt

Legionærsygdom er en individuelt anmeldelsespligtig sygdom. Tilfælde skal anmeldes på blanket 1515, hvis patienten har pneumoni og er positiv ved en af de ovenstående diagnostiske metoder. Patienter med enkeltstående positive antistoftitre bør dog normalt ikke anmeldes som legionærsygdom, da diagnosen her er tvivlsom.

Legionærsygdom overvåges desuden ved udtræk fra den mikrobiologiske database (MiBa). Hvis SSI ikke modtager en anmeldelse for et diagnosticeret tilfælde, vil der blive sendt en rykker til sygehuset. 

Forskning

SSI forsker i nye og forbedrede metoder til diagnostik, fx nye molekylærbiologiske metoder til påvisning og typning af bakterierne til risikovurdering og epidemiologisk udredning af smitteomstændigheder.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 26. maj 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Rejser og smitsomme sygdomme

Verdenskort med aktuelle udbrud, Rejser og Smitsomme sygdomme

Find forslag til vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse til en konkret rejse og risikoprofil samt generelle rejseråd.

Rejser og smitsomme sygdomme