Kighoste-postekspositionsprofylakse og behandling

Vaccination før udsættelse for smitte er den vigtigste strategi i forebyggelsen af kighoste.

Vaccination sikrer først betydende beskyttelse efter to vaccinationer, og vaccination alene anbefales ikke anvendt som postekspositionsprofylakse.

Profylaktisk behandling med antibiotika efter eksposition for kighoste iværksættes for at beskytte børn under 2 år mod kighoste. Jo yngre barnet er, jo større er risikoen for alvorlig kighosteinfektion.

Smitsomhed

Kighoste er yderst smitsom og smitter alt overvejende i de første to uger af sygdommen svarende til det kataralske- og begyndelsen af det paroxysmale (hoste) stadie. Efter tre uger er smitsomheden ubetydelig.

Eksposition

Det er vigtigt at vurdere graden af eksposition, når der skal tages stilling til iværksættelse af profylaktisk antibiotikabehandling.

Ved eksposition forstås enten:

  • tæt kontakt (ansigt til ansigt), eller
  • direkte kontakt med luftvejssekret, eller
  • ophold i samme rum i mindst én time med en patient med symptomer på kighoste.

Under disse omstændigheder er risikoen for smitteoverførsel til en ubeskyttet person ca. 80-90 %. Hvis ekspositionen er mindre intens, må det ud fra de konkrete omstændigheder, herunder om den eksponerede er specielt sårbar, vurderes, om der er behov for profylaktisk behandling af den eksponerede og evt. af husstandskontakter.

Antibiotikaprofylakse

Til profylakse anvendes makrolid antibiotika i form af Azithromycin i tre dage til børn <2 år (og evt. til gravide) eller Clarithromycin i syv dage til børn >2 år og til voksne. Såfremt makrolid er kontraindiceret, kan der anvendes Sulfamethoxazol med Trimetoprim til børn >2 år og voksne.

Profylaktisk behandling efter relevant eksposition bør overvejes efter forudgående podning hos:

  • Alle børn <6 måneder, uanset symptomer
  • Ubeskyttede børn i alderen 6-24 måneder (ingen eller én vaccination), uanset symptomer.

Et negativt podesvar bør ikke medføre ophør af behandling.

Søskende og andre husstandskontakter til ubeskyttede børn <2 år bør have taget prøve til PCR-undersøgelse ved mistanke om kighoste, også uden kendt eksposition. Er disse personer over 8 år og har hostet mere end 2 uger, bør der i stedet for svælgpodning til PCR tages en blodprøve til serologisk testning. Påvises kighoste hos mindst én af dem, bør hele husstanden behandles for at bryde kighostesmitten i familien.

Behandling af kighoste

Ofte kræver kighoste ingen medicinsk behandling. Antibiotika kan dog nedsætte smitteperioden. Det er fortsat uafklaret, om antibiotika kan reducere sygdomsvarigheden. Det forudsætter, at korrekt behandling iværksættes i det kataralske stadie, hvilket ofte vil være vanskeligt, med mindre det vides at den pågældende har været eksponeret for kighoste.

Til behandling af kighoste anvendes makrolid antibiotika i form af Clarithromycin i syv dage til børn >2 år og voksne. Clarithromycin bør ikke anvendes til børn <2 år og til gravide.

Til børn under 2 år samt til gravide i 2. og 3. semester kan anvendes Azithromycin i 5 dage. Der er begrænsede data for anvendelsen i aldersgruppen 1-5 måneder og meget begrænsede data for anvendelsen hos spædbørn under 1 måned. Behandling bør derfor ske under vejledning fra den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling.

Gravide, der får konstateret kighoste kort før fødslen, det vil sige mindre end 3 uger før termin, sættes straks i behandling. Profylaktisk behandling af hele husstanden bør overvejes. Såfremt barnet fødes inden fem dage efter behandling er påbegyndt, bør den nyfødte også sættes i profylaktisk behandling.

Forholdsregler ved sygdomstilfælde

Embedslægeinstitutionen har ansvaret for at iværksætte foranstaltninger i daginstitutioner og skoler ved tilfælde af kighoste.

Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må gerne komme i institution eller skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko. Dette skyldes, at langt de fleste børn er vaccinerede.

Børn må dog ikke komme, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastning.