PDF-ikonPrintikon

Kighoste


Kighoste er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Bordetella pertussis. Symptomerne på klassisk kighoste er kraftige hosteanfald efterfulgt af en hylende (”kigende”) vejtrækning og eventuelt opkastning.

Injektion

Vaccination mod kighoste indgår i det danske børnevaccinationsprogram.

Symptomer på kighoste kan vare i op til 3 måneder med gradvis mildere hoste. Kighoste kan dog også forløbe mere mildt uden den klassiske hylende vejrtrækning og blot vise sig som et langvarigt forløb med hoste. Kighoste kan ramme alle aldersgrupper, men hos især helt små børn kan kighoste være alvorlig.

I Danmark påvises typisk 500 - 1000 tilfælde om året. Heldigvis sker der sjældent dødsfald, fra 1995 til 2013 er der således kun registreret seks dødsfald, og alle blandt uvaccinerede spædbørn.

Beskyttelse mod kighoste indgår i børnevaccinerne, der gives ved hhv. 3-, 5- og 12-måneders-alderen, samt når barnet bliver 5 år. Vaccinen beskytter effektivt mod alvorlig sygdom som følge af kighoste, men virkningen er ikke livsvarig og holder kun i 5 til 10 år. Tilsvarende kan man også få kighoste igen, selvom man har haft det før.

Kighoste er meget smitsomt og forekommer typisk i epidemier med 3-5 år imellem. Vi har i Danmark ikke haft en egentlig epidemi siden 2002, hvor der blev registreret næsten 2000 tilfælde.

Symptomer Ikon symptomer

Symptomer på kighoste opstår normalt 5-10 dage efter smitte, men inkubationstiden kan være op til 3 uger. Selve sygdommen forløber i de klassiske tilfælde i tre stadier:

  1. Kataralsk stadie (som forkølelse): 7-10 dage (kan være 4-21 dage) med løbende næse og mild feber samt sporadisk mild hoste, der gradvist tiltager.
  2. Paroxysmalt stadie (anfaldsfasen): 1-6 uger med hosteanfald, der tiltager i styrke og hyppighed. Anfaldene kommer som hosteserier med samtidigt vejtrækningsbesvær, og afsluttes med et kraftigt luftindtag og eventuel hylende lyd fra struben ("kigen"). Opkastning efter anfaldene er almindelig.
    Feber ses ikke i dette stadie, og hosteanfaldene forekommer hyppigt om natten. Mellem hosteanfaldene er der ingen særlige symptomer.
  3. Rekonvalescens stadie: 2-3 uger med gradvist aftagende symptomer. I op til flere måneder efter man er blevet rask, kan luftvejsinfektioner af anden årsag få de karakteristiske hosteanfald til at blusse op.

Hos spædbørn kan hosten være helt fraværende, og symptomerne på kighoste være apnø (pause i vejtrækningen) og cyanose (blåfarvning af huden pga. iltmangel). Denne tilstand kan være livstruende.

Hos unge og voksne kan kighoste forløbe mildt og dermed uden den karakteristiske lyd eller opkastninger. Kighoste kan således vise sig alene i form af langvarig hoste.

Årsag

Infektion i luftvejene med bakterien Bordetella pertussis.

Bakterien sætter sig på, og beskadiger, de små fimrehår (cilier) i luftvejene og forårsager dermed hosten. Bakterien forsvinder efter nogle ugers sygdom, men skaden på de små fimrehår er længere tid om at heles, hvorfor hosten varer så længe, som den gør.

Smitteveje Ikon smitteveje

Kighoste er meget smitsomt, og regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion man kender til. Kighoste smitter dog kun  i den første del af sygdomsforløbet. Den smitsomme periode er således det kataralske stadie samt de første to-tre uger af det paroxysmale stadie.

Kighoste smitter i lighed med mange andre luftvejsinfektioner ved dråbesmitte. Det betyder, at bakterierne overføres gennem små dråber i luften; disse dråber dannes ved nys eller host af andre personer.

Kighoste kan være særlig farlig for spædbørn, og det er i flere studier vist, at det meget ofte er voksne eller ældre søskende omkring barnet, der er kilden til smitte. 

Kighoste ses kun hos mennesker og kan ikke smitte fra dyr, fødevarer eller andet.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Vaccination forebygger mod kighoste med en varighed på 5-10 år. Da kighoste primært er alvorlig hos mindre børn, er vaccinationsprogrammet fokuseret på børn. Kighoste er en af komponenterne i vaccinen, der anbefales ved 3-, 5- og 12-måneders-alderen samt ved 5 år.

Den i Danmark anvendte kighostevaccine er godkendt til anvendelse hos voksne, men der er endnu ingen officielle anbefalinger herom. I nogle lande anbefales kighostevaccination også til voksne, herunder til gravide for at beskytte barnet i de første måneder, indtil det kan vaccineres.

Antibiotikabehandling anvendes forebyggende (profylaktisk) for at beskytte mindre børn, der er blevet udsat for smitte. Således anbefales profylakse til børn under 2 år, der endnu ikke har modtaget alle tre småbørnsvacciner mod kighoste. Er der kighoste i barnets husstand, anbefales profylaktisk behandling til alle husstandens medlemmer.

Behandling Ikon behandling

Antibiotikabehandling mindsker risikoen for, at sygdommen spredes til andre. Såfremt antibiotikabehandling starter allerede i det kataralske stadie kan den eventuelt forkorte sygdomsperioden.

Antibiotikabehandling påbegyndt i det paroxysmale stadie vil derimod sjældent have nogen effekt på selve forløbet af sygdommen. Dette skyldes, at skaderne på luftvejene allerede er sket og således ikke mindskes af, at bakterien fjernes.

Der anvendes antibiotika af typen makrolider, herunder azithromycin og clarithromycin.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Kighoste kan som nævnt oven for være livstruende hos små børn, og da det kliniske billede hos voksne kan være mildt, er det vigtigt at kunne stille en korrekt diagnose. Kighoste kan i laboratoriet påvises ved tre forskellige metoder: dyrkning, PCR og serologi. Da bakterien kun er til stede i starten af sygdomsforløbet, er påvisning ved dyrkning eller PCR kun anvendelig i starten. Diagnostik senere i forløbet bør baseres på serologi.

  1. Dyrkning: Påvisning af levedygtige bakterier i en podning taget fra nasopharynx så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Efter 2 uger med symptomer er sensitiviteten meget lav, og der er derfor risiko for falsk-negative resultater.
  2. PCR: Påvisning af bakterielt DNA i en podning taget fra nasopharynx så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Metoden er mere følsom end dyrkning, men efter 2-3 uger med symptomer er sensitiviteten meget lav, og der er derfor risiko for falsk-negative resultater.
  3. Serologi: Påvisning af specifikke IgG antistoffer kan anvendes efter et par uger med symptomer og i resten af forløbet. Kan dog ikke anvendes til nyligt kighoste-vaccinerede, herunder børn under 8 år.

Meldepligt
Da kighoste er en sygdom, der kan forebygges med vaccine og kan være alvorlig hos mindre børn, følges forekomsten nøje.

Laboratoriepåvist kighoste hos børn under 2 år er derfor anmeldelsespligtig. Der er desuden meldepligt til SSI fra laboratorier, der påviser kighoste.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 1. marts 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Aktuelle EPI-nyt

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.