PDF-ikonPrintikon

Herpes simplex virus infektion

Herpes simplex virus (HSV) kan give en infektion, der viser sig som små klare væskeblærer på et afgrænset område på huden eller slimhinderne. I daglig tale kalder man dette for "herpes". Der findes to virustyper: type 1 er den hyppigste årsag til forkølelsessår (herpes labialis), og type 2 er typisk årsag til herpes på kønsdelene (herpes genitalis).

HSV findes i selve blærerne og herpes smitter typisk fra person-til-person ved direkte hud eller slimhinde kontakt, fx ved kys eller seksuel kontakt. I sjældne tilfælde kan smitte ske fra mor til barn under fødslen.

Forkølelsessår

Forkølelsessår (Herpes labialis) viser sig ofte ved sår på læberne. Øvre luftvejsinfektioner, udtørring af læberne, stærkt sollys og stress er nogle af de faktorer, der kan sætte et udbrud i gang.

Den første infektion med enten HSV type 1 eller type 2 kaldes en primærinfektion. Herefter søger virus via nervebanerne hen til selve nervecellen, hvor virus forbliver resten af livet. Her kan virus ligge i dvale og forblive uopdaget for immunsystemet, det såkaldte latente stadie. Ved reaktivering af virus kan der komme nye væskeblærer, fx i form af ”forkølelsessår”. Antallet og karakteren af disse reaktiveringer er meget varierende, men såvel omfang som hyppighed aftager typisk med tiden. Mere markante reaktiveringer ses hos patienter med svækket immunforsvar.

Man kan ikke se forskel på om et udbrud skyldes en primær infektion eller en reaktivering, ligesom begge former kan være uden synlige symptomer, dvs. at virus kan udskilles fra fx spyt eller sekreter fra kønsorganer, uden der er blærer eller sår. Herpes infektion er meget almindelig og ca. 80 % af den voksne danske befolkning har antistoffer mod HSV. De fleste personer med antistoffer mod type 1 er smittet i løbet af de første fem leveår.

Symptomer Ikon symptomer

Tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden) er mellem 2 og 12 dage.

Primærinfektion
Betændelse af mundslimhinden (Herpetisk stomatitis) med små blærer som evt. breder sig ud på læberne er et almindelig symptom på en primær HSV infektion. Sygdommen kan være ledsaget af feber og halsbetændelse forårsaget af virus. 

Primær genital herpes viser sig med smertefulde små blærer eller åbne sår på kønsdelene samt feber.

Symptomerne aftager uden behandling i løbet af 1 - 2 uger, hvor blærerne omdannes til sår, men man kan senere opleve reaktivering.

Forkølelsessår (Herpes labialis)
Forkølelsessår er det hyppigste symptom på virus reaktivering og viser sig ved prikken, svien og stikken i udbrudsområdet efterfulgt af velafgrænset udbrud med blærer. Forskellige forhold kan udløse et udbrud som fx øvre luftvejsinfektioner, skade på huden, udtørring af læberne, stærkt sollys, stress eller menstruation.

Herpes som kønssygdom (Herpes genitalis)
HSV kan overføres seksuelt og forårsages hyppigst af HSV type 2, men HSV type 1 er dog årsag til mindst 30 % af tilfældene. Symptomerne er mest udtalte eller markante? ved en primærinfektion og viser sig som blærer og sår på kønsdelene.

Sidst i graviditeten kan udbrud af herpes genitalis eller asymptomatisk udskillelse af virus føre til smitte af barnet ved passage af fødselskanalen. Det er særligt primærinfektion, som leder til alvorlig sygdom hos barnet, idet moderens blod ikke indeholder antistoffer, der kan overføres til barnet. Ved reaktivering under graviditetet vil barnet oftest været beskyttet af antistoffer af IgG-type fra moderen.

Herpes infektion hos nyfødte (herpes neonatorum)
Herpes simplex infektion hos nyfødte er meget sjælden, men kan være forbundet med alvorlig sygdom og død afhængig af udbredelsen. Infektionen er opdelt i 3 grupper ud fra udbredelsen:

  • Lokaliseret infektion i hud, øjne og/eller mund, ca. 30 % af tilfældene.
  • Infektion kun i centralnervesystemet (hjernebetændelse alene)
  • Tegn på generaliseret infektion, som involverer flere organer og eventuel meningitis eller encephalitis.

Sygdommen skyldes oftest infektion hos moderen omkring fødselstidspunktet og kan også ses uden, at moderen har haft symptomer. Barnet kan også blive smittet af andre personer i nære omgivelserne, hvis det ikke har fået overført antistoffer fra moren.

Hjernebetændelse (encephalitis) og hjernehindebetændelse (meningitis)
I sjældne tilfælde kan HSV være årsag til hjernebetændelse. Denne sygdom ses i alle aldre. Bortset fra tilfælde hos nyfødte er næsten alle forårsaget af HSV type 1. Sygdommen skyldes infektiøse læsioner i hjernen, og symptomerne afhænger af, hvor læsionerne sidder. Feber er næsten altid tilstede og ofte kan ses adfærdsændringer, taleforstyrrelser og/eller kramper.  Dødeligheden er ubehandlet 60 – 80 %, og mere end 90 % af de overlevende får senfølger af sygdommen.

Herpes simplex hjernehindebetændelse er typisk forårsaget af HSV type 2 og ses særligt hos personer med forudgående herpes udbrud på kønsdelene. Sygdommen er går som regel over af sig selv efter nogle dage med feber, hovedpine og nakkestivhed. Sygdommen kan komme igen (Mollarets meningitis).

Øjeninfektion
Herpetisk øjeninfektion i form af betændelse i øjets slimhinde (conjunctivitis) og / eller hornhindebetændelse (keratitis) er ikke sjælden. Herpes keratitis kan være recidiverende, dvs. komme igen flere gange. Herpes keratitis er en af de vigtigste årsager til blindhed i den vestlige del af verden samt en hyppig årsag til hornhinde transplantation.

Herpetisk eksem
HSV kan føres videre til hudområder uden herpes infektion, men hvor huden er skadet, dette er særligt gældende for atopisk eksem, som hermed forværres betydeligt (eksema herpeticum). Dette kaldes autoinokulation, hvis én person selv viderefører virus til et nyt område.

Årsag

HSV 1 og 2 tilhører herpesvirus gruppen, som efter første smitte forbliver livslangt i nervecellerne. Begge virus typer kan forårsage symptomer, som ligner hinanden. Kun ved podning af væskeblærerne eller påvisning af typespecifikke antistoffer i blodet, kan man afgøre hvilken type HSV, man har været smittet med.

Smitteveje Ikon smitteveje

HSV findes kun hos mennesker og smitter først og fremmest fra person-til -person ved direkte hud eller slimhindekontakt , idet blærerne på hud og slimhinder indeholder store mængder levende virus.

Herpes kan også smitte fx under brydning og anden kampsport. Virus kan også udskilles fra fx spyt eller sekreter fra kønsorganer. Og derved også smitte ved seksuel kontakt eller kys selvom der ikke er hudlæsioner. I sjældne tilfælde kan smitte ske fra mor til barn under fødslen.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Personer med hyppig reaktivering af HSV kan have gavn af forebyggende (profylaktisk) antiviral behandling. God håndhygiejne er vigtig, fx efter at man har smurt creme på herpes udbruddet.

Ved udbrud af genital herpes kan man bruge kondom eller helt undgå sex i perioder med udbrud.

Behandling Ikon behandling

Herpes infektion kan behandles med aciclovir, der fås som creme til et mindre udslæt og som tabeletter til et større, mere alvorligt udslæt. Behandling er særlig vigtig ved sværere infektioner, mens der ved ukompliceret herpes labialis kun er beskeden effekt.

Ved hyppigt tilbagevendende udbrud af herpes genitalis kan acicloivir anvendes forebyggende (profylaktisk). Behandlingen slår ikke virus ihjel, men medfører en hæmning af virusproduktionen. Et udbrud kan derfor reaktiveres, når behandlingen stopper.

Intravenøs behandling med aciclovir er vigtig ved herpes encephalitis og neonatal HSV infektion. Behandlingen skal igangsættes på mistanke inden laboratorie svar, da tidlig behandling kan reducere mortaliteten markant.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Herpes udbrud på hud, slimhinder og kønsdele kan ofte diagnosticeres på det karakteristiske kliniske billede. Det er dog vigtigt at få en præcis diagnose af hensyn til behandling, partnersmitte og evt. fremtidige graviditeter. HSV virus kan påvises ved podning eller skrab fra vesiklerne med PCR. Ved neonatal infektion kan virus påvises ved PCR i svælgsekret, vesikler, urin eller blod.

Ved CNS infektion kan virus oftest også påvises i spinalvæske inden for de første 7 til 10 dage efter symptomdebut. Herefter kan HSV CNS infektion påvises ved samtidig måling og sammenligning af antistoffer i spinalvæsken og blod (intrathecaltest). Af hensyn til sammenligningen må der højest være 72 timer mellem udtagning af blod og spinalvæske. Spinalvæsken indeholder i >95 % af tilfældene enten forhøjet celletal (typisk 50-1000 mononukleære celler) og/eller forhøjet protein. Billeddiagnostik af hjernen i form af MR- og CT-scanning er vigtig for at udrede diagnosen.

HSV øjeninfektioner kan i starten af forløbet påvises ved PCR på podning fra øjet eller fra øjenvæske. Senere i forløbet måles og sammenlignes antistof niveauer hhv. øjenvæsken og blod, som skal være udtaget med maximalt 72 timer imellem. Det kaldes en intraokulær test, hvor man udregner en ratio ml. antistof niveuerne, kaldet Goldmann Witmer koefficient.

Måling af antistoffer, herunder typespecifikke antistoffer, har især betydning hos gravide, som ikke tidligere har observeret herpes udbrud og som får en herpes infektion sent i graviditeten. Man bør dog også altid samtidig pode fra en vesikel eller herpes lignende udslæt hos en gravid.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 17. august 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.