PDF-ikonPrintikonTip en ven

Endemiske svampe

Synonymer

Dimorfe svampe

Årsag

Dimorfe svampe findes i naturen som skimmelsvampe, men ved 37 °C som gærsvampe. Der findes følgende arter:

Histoplasma capsulatum
Coccidioides immitis
Penicillium marneffei
Blastomyces dermatitidis
Paracoccidioides brasiliensis

Symptomer

Infektioner kan fås under ophold i endemiske områder. Det kliniske billede varierer fra asymptomatiske infektioner over lette infektioner (hoste og lidt feber efter inhalation af svampesporer) til alvorlige lungeinfektioner og eventuel udsæd med blodbanen til organer, knogler og central nervesystem. Dog er dissemineret infektion sjælden for Blastomyces dermatitidis. Sværhedsgrad afhænger dels af antallet af svampesporer man er blevet udsat for, dels af personens underliggende immunforsvar.

Forekomst

Disse svampe findes ikke i Danmark, men kan ses hos rejsende fra endemiske områder. Der er i løbet af de seneste år diagnosticeret under 5 af disse infektioner i Danmark. Svampene findes som følger:

H. capsulatum  Østlige USA (var. capsulatum) og Afrika (var. duboisii)
C. immitis Vestlige del af USA (sydlige Arizona og New Mexico,
Californien, vestlige Texas) samt Central- og Sydamerika
P. marneffei Asien
P. brasiliensis Mexico fra 23. nordlig breddegrad til Argentina.
Findes ikke i Chile eller på de Caribiske øer.
B. dermatitidis Sydlige og sydøstlige del af USA langs Mississippi og Ohio River

Smitteveje og reservoir

Smitte fra person til person er ikke relevant i Danmark.

Diagnostik

Penicillium marneffei infektion diagnosticeres ved bloddyrkning og ved Aspergillus galactomannan antigen undersøgelse i serum (blodprøve i tørglas), idet P. marneffei har samme galactomannan antigen i sin cellevæg som Aspergillus.
Histoplasmose og coccodioidomycose kan påvises ved antistof påvisning (blodprøve).
Dyrkning for de øvrige endemiske svampe skal foregå på speciallaboratorium for at undgå smitterisiko for laboratoriepersonale og mistanken bør derfor angives på rekvisitionen.

Behandling

Alvorlige infektioner behandles systemisk med et amphotericin B præparat. Mildere infektioner behandles med et azolpræparat, afhængig af svampearten.

Forebyggelse

Undgå ophold i endemiske områder med kendt højt sporetal (fx. visse flagermusegrotter og områder med meget byggeri og støv).

Sidst redigeret 31. august 2010

Søg i Sygdomsleksikon

Eller