Influenzasæsonen - opgørelse over sygdomsforekomst 2021/22

Influenzasæsonen 2021/22

Endnu engang oplevede vi i Danmark en usædvanlig influenzasæson i 2021/22. Den var kort og intens, og den begyndte usædvanligt sent. Influenza forekom stort set ikke indtil starten af februar, men tog herefter hurtigt fart, og sæsonens start faldt dermed tidsmæssigt sammen med ophævelse af restriktionerne til forebyggelse af covid-19. I sæsonen 2021/22 så vi det højeste antal smittede på en enkelt uge sammenlignet med tidligere sæsoner, men der blev samtidig også testet mere end dobbelt så mange personer om ugen. På trods af de mange tests forblev positivprocenten dog høj på 20-30%, da smitten var på sit højeste.

Samlet set var influenzasæsonen dog mild, med kun et begrænset antal indlagte patienter og kun få dødsfald relateret til influenza. Vi undgik dermed den dobbeltepidemi af influenza og covid-19, som der var bekymring for forud for sæsonen.

Ligesom i sæson 2020/21 opnåede vi en høj vaccinationstilslutning i gruppen af ældre fyldt 65 år, hvor ca. 78% tog imod tilbuddet om gratis vaccination. Som noget nyt blev influenzavaccination også tilbudt til børn i alderen 2-6 år, hvor vaccinationstilslutningen dog kun nåede op på ca. 29%.

Sentinelovervågningen blev udvidet i 2021/22 for at inkludere overvågning af covid-19, øge antallet af prøver og overgå til at overvåge luftvejsinfektioner året rundt. Herved kan den i fremtiden også overvåge og detektere atypiske udbrud af luftvejsinfektioner uden for den sædvanlige influenzasæsonperiode.

Influenza hos mennesker og dyr overvåges af en række forskellige systemer, som der kan læses mere om i boksen nederst i denne årsopgørelse.

Forekomst af influenzalignende sygdom (ILS) i sæson 2021/22

Sentinelovervågning

I sæsonen fra uge 39 2021 til og med uge 23 2022 har i gennemsnit 112 læger pr. uge lavet elektroniske indberetninger af, hvor mange patienter med ILS de har set i almen praksis.

Andelen af patienter der kontaktede praktiserende læge med ILS fremgår af figur 1, og figur 2 viser ILS-aktiviteten sammenlignet med de foregående fem sæsoner. I efteråret og frem til årsskiftet lå ILS-andelen på et lavt til middel niveau i forhold til det forventede, men faldt herefter til et meget lavt niveau i de første ni uger i 2022, hvor influenza ellers plejer at være i stigning. Men fra uge 9 sås en stigning i andelen af patienter med ILS i almen praksis, ligesom de fleste øvrige overvågningssystemer også viste en stejl stigning. Dette toppede i uge 15, hvorefter kurven hurtigt faldt til et lavt niveau. Det skal bemærkes, at ILS-aktiviteten i almen praksis også afspejler forekomsten af andre luftvejsinfektioner, der giver ILS, inklusive covid-19, hvilket kan forklare stigningen i efteråret 2021.

Figur 1. Andelen af patienter med influenzalignende sygdom hos de praktiserende læger i sentinelovervågningen, sæson 2021/22

Figur 2. Influenzaaktiviteten i sentinelovervågning i sæson 2021/22 sammenholdt med de fem forrige sæsoner

Vagtlægeovervågning

På trods af et højt antal influenzasmittede i denne sæson forblev konsultationsprocenten i vagtlægeovervågningen lav, under 1%, i hele sæsonen. Den højeste andel sås i perioden med høj influenzasmitte, men var også her på et lavere niveau end under tidligere sæsoner (2020/21 undtaget), figur 3.

Figur 3. Influenzaaktiviteten i vagtlægeovervågning i sæson 2021/22 sammenholdt med de fem forrige sæsoner

Influmeter

Blandt sæsonens ca. 10.000 tilmeldte Influmeterdeltagere rapporterede ca. 5.500 personer ugentligt deres symptomer i perioden fra oktober 2021 til maj 2022. Influmetersæsonen har været præget af en meget lav andel (1,1-3,4%) med influenzalignende symptomer sammenlignet med de tidligere syv sæsoner (0,8-8,1%). I sæsonen 2021/22 var der blot en lille stigning i februar i uge 6-8 på omkring 3,4%, figur 4.

Figur 4. Andelen af Influmeterdeltagere med influenzalignende sygdom i sæson 2021/22,.den.højeste og laveste rapporterede forekomst i sæson 2014/15 - 2018/19* fordelt på uge, samt grænseværdi

Laboratoriediagnostik i MiBa/dashboard

I udtræk fra MiBa fremgår det, at i alt 188.582 personer er blevet undersøgt for influenza fra uge 40 i 2021 til uge 20 i 2022. Heraf var 16.220 tilfælde positive for influenza, hvoraf langt de fleste havde influenza A med 16.144 tilfælde, mens blot 76 tilfælde skyldtes influenza B, figur 5. Der er i denne sæson både blevet testet langt flere danskere end i tidligere sæsoner og foretaget langt flere ugentlige tests end under tidligere sæsoner. På trods af de mange tests sås i efteråret og først på vinteren 2021 stort set ingen tilfælde af influenza. Først i februar 2022 steg antallet af bekræftede tilfælde, og i uge 12 var epidemien på sit højeste med 3.391 bekræftede tilfælde, for stort set igen at være overstået i uge 20. Figur 6 viser antal bekræftede tilfælde pr. uge for sæson 2021/22 og de fem forrige sæsoner. Her fremgår det, at der på en enkelt uge blev fundet langt flere tilfælde end på en enkelt uge i de tidligere sæsoner. Desuden ses det, at epidemikurven var stejl og lå senere end sædvanligt i sæsonen, og tidsmæssigt faldt sæsonstarten i 2021/22 sammen med ophævelsen af de sidste restriktioner til forebyggelse af covid-19 den 1. februar 2022.

Figur 5. Laboratoriepåvist influenza A og B samt procent påvist med influenza blandt testede.personer, sæson 2021/22

Figur 6. Laboratoriepåvist influenza A og B samlet i sæson 2021/22 sammenholdt med de fem forrige sæsoner

Positivprocenten var ligeledes høj og sammenlignelig med tidligere sæsoner, da epidemien var på sit højeste. I uge 12, hvor epidemien toppede, var positivprocenten på 27%. Dette er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at der også, da epidemien toppede, blev foretaget langt flere tests end under tidligere epidemier.

I sæson 2021/22 sås desuden en større andel af de bekræftede tilfælde blandt børn i alderen 7-14 år, end hvad vi sædvanligvis ser. Denne tendens blev også observeret i sæson 2019/20 og kan derfor være et udtryk for en større grad af smitte blandt børnene men også en større testaktivitet blandt børn.

Hospitalsindlæggelser og intensivbehandling

Fra uge 40 2021 til og med uge 20 2022 blev i alt 3.836 patienter med laboratoriebekræftet influenza indlagt på hospital, tabel 1. I alt 3.819 havde influenza A (99,6%) og 17 havde influenza B (0,4%). Median-alderen for indlagte var 69 år. Lidt over halvdelen af de indlagte patienter (55%) var registreret som influenzavaccineret mindst 14 dage før den positive test, og blandt indlagte fyldt 65 år var 77% vaccineret mindst 14 dage før den positive test.

Der blev registreret 236 dødsfald blandt personer indlagt med influenza, defineret som død inden for 30 dage efter positiv test. Det er væsentligt færre end i normale influenzasæsoner.

Tabel 2 viser fordelingen af risikofaktorer blandt patienter indlagt med influenza. Som det fremgår, havde 84% af alle indlagte forøget risiko for alvorligt forløb af influenza.

Blandt de indlagte modtog 232 patienter intensiv behandling inden for 14 dage efter positiv test.

Tabel 1. Patienter med påvist influenza indlagt på hospital, sæson 2021/22


Tabel 2. Risikofaktorer blandt patienter indlagt på hospital, sæson 2021/22

Dødelighed

I sæsonen 2021/22 er der i alt registreret 261 dødsfald i relation til influenza ud af alle 16.220 patienter med influenza (1,6%).

Laboratorieovervågning på Statens Serum Institut (SSI)

Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI har i løbet af sæsonen modtaget i alt 5.295 prøver til undersøgelse og karakterisering af influenzavirus, heraf 2.641 indsendt af sentinellæger, 167 diagnostiske prøver indsendt af praktiserende læger og andre laboratorier og 2.487 positive influenza overvågningsprøver diagnosticeret og indsendt af de klinisk mikrobiologiske afdelinger.

Indsendte positive influenzaprøver bliver subtypet hvis muligt. I alt 97% af de indsendte prøver blev typet i løbet af sæsonen. Af de typede prøver var næsten alle influenza A-virus. Af influenza A-virus udgjorde subtypen H3N2 99% og subtypen H1N1pdm09 1%. Kun tre influenza B-virus blev typet, hvor alle tilhørte Victoria-linjen. Hele sæsonen var domineret af subtypen H3N2, figur 7.

Figur 7. Subtypefordeling af influenza A og B blandt prøver modtaget på SSI i sæson 2021/22

Sekventering og viruskarakterisering af 699 tilfældigt udvalgte overvågningsprøver viste, at 98,1% udgjorde influenza A H3N2 genetisk gruppe 3C.2a1b.2a.2. Den genetiske gruppe A(H3N2) 3C.2a1b.1a udgjorde 0,1%, genetisk gruppe A(H1N1) 6B.1A.5a.1 udgjorde 1,4 % og genetisk gruppe A(H1N1) 6B.1A.5a.2 udgjorde 0,3%,

Figur 8. Cladefordeling af sekventerede influenzaovervågningsprøver, sæson 2021/22

Resultater fra den udvidede sentinelovervågning i denne sæson

Den udvidede sentinelovervågning gik i gang denne sæson. Prøverne analyseres løbende på SSI, og svarene sendes tilbage til de praktiserende læger. SSI foretog PCR-baseret undersøgelser af 2.641 luftvejsprøver for flere end 20 kendte luftvejsvirus. Af dem var 1.673 prøver positive for et eller flere luftvejsvirus, heraf var 711 (42,5%) positive for influenza. Af andre luftvejsvirus var rhinovirus (19,0%) den hyppigste gruppe af virus og SARS-CoV-2 (17,8%) den næsthyppigste gruppe, efterfulgt af almindelige coronavirus (14,4%), human metapneumovirus (13,0%), parainfluenzavirus (11,4%), enterovirus (8,5%), og adenovirus (8,8%). I 10% af de positive prøver blev der påvist flere end et luftvejsvirus.

Figur 9 viser udviklingen i påviste luftvejsvirus fra uge til uge for hele landet igennem sæsonen. Særligt bemærkes den høje forekomst af metapneumovirus i slutningen af 2021, influenzasæsonens sene begyndelse i februar som fortsatte ind i maj måned, og den nuværende høje forekomst af rhinovirus og parainfluenzavirus. Af de parainfluenzapositive prøver tilhørte 75% parainfluenza type 3.

Figur 9. Sentinelprøver fordelt på virus, sæson 2021/22

Overvågning af antiviral resistens

Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI har det nationale ansvar for at undersøge influenzaprøver fra patienter, der sættes i antiviral behandling for antiviral resistens. Dog blev der ikke modtaget prøver fra patienter i antiviral behandling i denne sæson. Derimod blev 696 sekventerede overvågningsprøver undersøgt for resistens overfor neuraminidasehæmmerne oseltamivir (Tamiflu®) og zanamivir (Relenza®). Der blev fundet resistensgivende mutation overfor Tamiflu® og Relenza® i en prøve fra en enkelt patient. De nuværende cirkulerende influenzavirus er alle naturligt resistente over for ion-kanal-hæmmerne amantadin og rimantadin.

Vaccinationsdækning

Sæsoninfluenzavaccination blev, som vanligt, tilbudt gratis til personer med forhøjet risiko for et alvorligt forløb af influenza i perioden fra 1. oktober 2021 til og med 15. januar 2022, og til gravide i 2. og 3. trimester og personer med immundefekt samt deres kontakter frem til 1. marts 2022. Desuden blev den igen i år tilbudt til sundheds- og plejepersonale og for første gang også til børn i alderen 2-6 år i form af en nasal vaccine indeholdende levende svækket influenzavirus.

Sundhedsstyrelsens mål for vaccinationsstilslutningen var 95% for alle målgrupper med undtagelse af børn, hvor målet var 85%.

I sæsonen er der i alt blevet vaccineret 1.707.584 personer, opgjort ved udgangen af sæsonen den 25. maj 2022. Særligt de ældre målgrupper har taget imod vaccination, hvor der for personer fyldt 65 år og derover var en høj tilslutning til vaccination på mere end 75%, hvilket også er Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) mål. Blandt beboere på plejehjem nåede dækningen helt op på ca. 82%.

Tilslutningen i de øvrige målgrupper var noget lavere, mellem 25-35%, tabel 3. Der sås desuden for nogle risikogrupper store geografiske forskelle i tilslutningen, som kan skyldes underliggende demografiske forskelle.

Tabel 3. Influenzavaccination fordelt på målgrupper pr. 25. maj 2022

Influenzavaccineeffektivitet

Effektiviteten (VE) af årets influenzavacciner varierede mellem aldersgrupper. Børn i alderen 2-6 år fik tilbudt den levende svækkede influenzavaccine, og her var VE ganske høj på 62% (95% konfidensinterval: 52-69%) blandt patienter, hvis forældre kontaktede deres praktiserende læge, og 56% (95% konfidensinterval: 28-73%) blandt børn indlagt på hospital. I aldersgruppen 7-44 år var VE noget lavere på 19% (95% konfidensinterval: 10-28%) blandt patienter der kontaktede deres praktiserende læge, og 22% (95% konfidensinterval: 2-37%) blandt patienter der blev indlagt på hospital. I aldersgruppen 45 år og derover var de ingen effekt af influenzavaccinen.

Den sene start på influenzaforekomsten betød, at der gik mere end 3-4 måneder fra influenzavaccinen blev givet, og til influenzasæsonen begyndte, hvilket er et problem, idet influenzavaccinernes effekt aftager over tid. Denne vigende immunitet er særlig udtalt i de ældste aldersgrupper, og derfor er det ikke så overraskende, at den bedste effekt af influenzavaccinen ses blandt børnene, idet børn generelt har en god evne til at danne antistoffer efter vaccination. Derudover har børnene modtaget to doser af en levende svækket vaccine, hvilket også kan have betydning for effektiviteten. Til sammenligning fandt man i Sverige en ganske høj vaccineeffektivitet også blandt de ældre aldersgrupper, men Sverige oplevede også en meget tidlig influenzasæson, omkring november 2021, i modsætning til den usædvanlige sene sæson i Danmark.

Anbefalinger for sammensætningen af influenzavacciner i sæson 2022/23

WHO anbefaler, at 4-valente influenzavacciner til den næste influenzasæson i 2022/23 sammensættes af følgende viruskomponenter:

  • A/Victoria/2570/2019 (H1N1)pdm09-lignende virus

  • A/Darwin/9/2021 (H3N2)-lignende virus

  • B/Austria/1359417/2021 (B/Victoria lineage)-lignende virus

  • B/Phuket/3073/2013 (B/Yamagata lineage)-lignende virus.

Sundhedsministeriets bekendtgørelse med retningslinjer for brugen af influenzavaccinerne i sæson 2022/23 foreligger endnu ikke, men vil blive gennemgået i en kommende udgave af EPI-NYT så snart den foreligger.

Tilfælde med influenzasmitte fra dyr til mennesker

Før 2021 har der ikke været påvist smitte med svineinfluenza hos mennesker i Danmark, men sporadiske tilfælde er jævnligt rapporteret fra andre lande. I januar 2021 påviste SSI det første kendte danske tilfælde af svineinfluenzavirus hos et menneske, og i november 2021 blev et andet tilfælde påvist. Tilfældene var uafhængige af hinanden, og blev påvist på et tidspunkt, hvor der ikke var cirkulation af almindelig sæsoninfluenzavirus. Virus fra de to patienter var begge af typen influenza A og subtypen H1N1 i varianter, der kun ses hos svin. De to virus var dog genetisk forskellige fra hinanden, hvilket betyder, at det ikke var det samme virus, der blev fundet i de to ramte patienter. Der blev i forbindelse med grundige undersøgelser af tilfældene ikke fundet tegn på videresmitte til andre mennesker, og derfor blev begge tilfælde betragtet som enkeltstående.

Influenza i grise

I 2021 var overvågningen af influenzavirus i grise baseret på prøver fra i alt 857 indsendelser fra 647 forskellige grisebesætninger, som var indsendt til diagnostisk undersøgelse på danske veterinære laboratorier. Der var typisk indsendt 3-5 prøver i hver indsendelse. Indsendelserne var fordelt over hele landet, og der blev påvist influenzavirus over hele året, om end der var færre indsendelser og en lavere andel af positive indsendelser i sommerhalvåret. I alt var 53 % af indsendelserne, svarende til 377 indsendelser, positive for influenza A-virus. Alle positive prøver blev testet for, om de var H1pdm-subtypen, og subtypning af både HA og NA blev udført på 312 indsendelser. De mest almindelige subtyper påvist i danske grise var H1avN2sw, H1pdm09N1av og H1N1pdm09. Læs mere på DK-VET’s overvågningsside.

Influenza i fugle og pattedyr

I sæson 2021/22 har der været udbrud med clade 2.3.4.4b H5 højpatogen fugleinfluenza (HPAI) virus i Europa, med ekstraordinært mange fund i både vilde fugle og fjerkræ. I Danmark har der været udbrud i 11 fjerkræbesætninger efter klinisk mistanke om HPAI. HPAI-virus er i samme periode påvist i over 100 dødfundne vilde fugle, primært gæs, svaner, musvåger og måger. Ydermere er HPAI-virus i enkelte tilfælde påvist i tilsyneladende raske vilde ænder i efteråret 2021. De virus der er fundet i besætningerne er de samme som de, der blev påvist i vilde fugle Det formodes derfor, at virus er blevet introduceret i besætningerne via direkte eller indirekte kontakt med vilde fugle. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

HPAI-virus er hidtil kun sjældent påvist i pattedyr, men en enkelt spættet sæl, der var fundet død på en fynsk strand i efteråret 2021, var positiv for HPAI-virus. Dette er første gang, der påvises HPAI-virus i et pattedyr i Danmark. Der har været en række tilsvarende sporadiske tilfælde med påvisning af HPAI-virus i sæler, ræve og andre vildtlevende rovdyr i flere andre europæiske lande i denne sæson.

Der er aldrig påvist fugleinfluenzavirus i mennesker i Danmark, men tilfælde er set og har givet anledning til begrænsede udbrud, især i Asien.

Metoder til overvågning

Her beskrives overvågningsmetoder for influenza blandt mennesker og dyr. For flere detaljer om overvågningsmetoder henvises til SSI’s hjemmeside (overvågning blandt mennesker) og DK-VET’s hjemmeside (overvågning blandt dyr).

Sentinel

Sentinelovervågningen er baseret på indberetninger fra praktiserende læger, og er et frivilligt, stikprøvebaseret meldesystem. De praktiserende læger indrapporterer hver uge antallet af konsultationer og antallet af patienter med influenzalignende sygdom (ILS), og herudfra udregnes en ILS-konsultationsprocent. Derudover udtager lægerne som udgangspunkt to prøver pr. uge fra patienter med influenzalignende symptomer. Prøverne anvendes til at påvise og karakterisere de cirkulerende luftvejsvirus.

Vagtlægeorvervågning

Forekomst af ILS blev også fulgt ugentligt via den landsdækkende vagtlægebaserede overvågning og via akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.

Influmeter

Influmeter er et web-baseret overvågningsystem, hvor borgere frivilligt kan indrapportere influenzalignende symptomer. Overvågningen foregår i influenzasæsonen fra uge 40 til uge 20 det efterfølgende år.

Laboratorieundersøgelser

Det National Influenza Center for WHO på SSI foretager udvidet diagnostik, herunder subtypning og undersøgelse for eventuelle ændringer i influenzavirus, på en del af de positive influenzaprøver der indsendes. Desuden står laboratoriet for diagnostik af prøver udtaget som en del af sentinelovervågningen, hvor prøver undersøges for en lang række luftvejsvira, blandt andet influenza og SARS-CoV-2.

Dashboard og ugentlige opgørelser

Som noget nyt for denne sæson har SSI udviklet et interaktivt dashboard til overvågning af laboratoriebekræftet influenza og tilslutning til influenzavaccination. Dashboardet opdateres alle hverdage under influenzasæsonen og opdateres desuden jævnligt uden for sæsonen, så det er muligt at følge influenzaudviklingen endnu tættere end tidligere. Dashboardet supplerer de ugentlige opgørelser, der vises på hjemmesiden. Patienter med påvist influenza identificeres i Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa), oplysninger om hospitalsindlæggelse indhentes fra Landspatientregisteret og oplysninger om dødsfald fra cpr-registret.

Vaccinationstilslutning

Tilslutning til influenzavaccinationsprogrammet overvåges i de forskellige målgrupper. Nogle målgrupper er opgjort på alder, mens andre målgrupper er opgjort ved brug af registre. Plejehjemsbeboere er opgjort med udgangspunkt i plejehjemsoversigten, sundhedspersoner er opgjort på baggrund af beskæftigelsesregisteret (DREAM), og personer med kronisk sygdom under 65 år er opgjort på baggrund af data fra Landpatientregisteret. Data om vaccinationstilslutning indhentes fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

Overvågning af influenza i grise

I regi af DK-VET, der er et konsortium af Statens Serum Institut og Københavns Universitet, udføres hvert år en systematisk, prospektiv passiv overvågning af cirkulerende influenzavirus i danske grise baseret på prøver fra grise med kliniske tegn på influenza. Det overordnede formål er at overvåge hvilke influenzavirussubtyper og -genotyper, der cirkulerer blandt danske grise, samt at kortlægge sygdomsårsager i svinepopulationen med henblik på at sikre det strategiske mål at mindske antibiotikaforbruget i danske grisebesætninger. Resultaterne anvendes til at belyse en række veterinære og zoonotiske aspekter.

Overvågning af influenza i fugle

DK-VET er nationalt referencelaboratorium for aviær influenza og varetager laboratorieundersøgelserne for influenza i fjerkræ og vilde fugle, både i forbindelse med mistanke om fugleinfluenza og overvågning. Der udføres en passiv overvågning af fugleinfluenzavirus i dødfundne vilde fugle på foranledning af Fødevarestyrelsen. Formålet er at sikre en tidlig varsling af højpatogen fugleinfluenza i Danmark. Fund af døde vilde vandfugle, rovfugle og kragefugle kan meldes af borgere til Fødevarestyrelsen, som varetager prøveindsamlingen. Laboratorieundersøgelserne udføres af DK-VET. Den nationale aktive overvågning for fugleinfluenzavirus i raske vilde fugle udføres af DK-VET i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum. Formålet er at karakterisere virus fra de vilde fugle og studere deres epidemiologi.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 27/2022.