Zikavirus er et virus, der hovedsagelig bliver overført til mennesker gennem stik af myg af familien Aedes. Smitte kan også ske seksuelt via inficeret sæd. En stor andel af smittede mennesker oplever ikke symptomer eller kun mild sygdom, men smitte hos gravide kan medføre fosterskader.
Smitte med zikavirusinfektion kan medføre mild sygdom af 4-7 dages varighed. Symptomerne kan omfatte feber, hovedpine, træthed, kvalme, hududslæt, muskel- og ledsmerter, samt øjenbetændelse. Inkubationstiden er 3-14 dage. Mange smittede oplever dog ingen symptomer. Gravide som bliver smittet kan dog risikere alvorlige fosterskader.
Zikavirus blev først gang opdaget hos en abe i Zikajunglen i Uganda i 1947, og i det følgende år i Aedes myg fra området. Humane tilfælde blev påvist 5 til 10 år senere, og har siden optrådt sporadisk i Afrika og senere også i Asien og i andre dele af verden.
I 2007 forekom et udbrud af muteret zikavirus på øen Yap i Stillehavet med en begrænset befolkning, hvor det blev anslået, at omkring 73 % af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet, bl.a. med et større udbrud i Fransk Polynesien omkring 2013-2014.
I starten af 2015 blev et tiltagende antal tilfælde konstateret i Sydamerika, først i Brasilien og efterfølgende i en lang række andre lande i Syd- og Mellemamerika, herunder Caribien. Særligt sås et stort antal nyfødte børn med medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos fostre og nyfødte af personer, der havde haft infektion med den muterede zikavirus i graviditeten. Der blev også beskrevet tilfælde af Guillain-Barrés syndrom (forbigående nervelammelser især af benene af vekslende omfang) i visse lande, hvor der var udbredt smitte med zikavirus. Derfor var der stor opmærksomhed på zikavirus fra sundhedsmyndigheder, både globalt og særligt i de berørte lande.
Det globale udbrud af zikavirus ophørte omkring 2017. Siden da er zikavirus forekommet på et lavt, endemisk niveau i Afrika, Asien og i Syd- og Mellemamerika. Undertiden kan der dog opstå lokale udbrud med højere forekomst. Da overvågningen af zikavirus i mange lande er mangelfuld, er det svært med sikkerhed at udpege områder med særlig risiko for zikavirus. Konkret har man dog for eksempel i Thailand i løbet af 2023 set en stor stigning i rapporterede tilfælde af zikavirus infektion, og dermed også en øget risiko for rejsende, som kommunikeret af SSI i EPI-NYT i januar 2024.
Alle rejsende bliver derfor opfordret til at beskytte sig mod zikavirus ved at undgå myggestik. Derudover bliver gravide anbefalet at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder med risiko for zikavirus, det samme gælder for par, som påtænker at blive gravide, da zikavirus kan blive overført seksuelt via sæd.
Her kan ses en oversigt fra WHO med visning af lande eller områder i lande med tidligere eller aktuel forekomst af zikavirus. SSI har generelt ikke data til at kvalificere den aktuelle smitterisiko (hvilket gælder for langt de fleste lande med nuværende eller tidligere smitterisiko), så risikovurderingen fra SSI er generelt – ud fra et forsigtighedsprincip, da konsekvenserne af smitte kan være meget alvorlige – at overveje at undgå ikke-nødvendige rejser til alle disse områder, hvis man er gravid, eller som par påtænker at blive det.
Symptomer
Symptomerne på zikavirusinfektion er milde og kan være feber (normal under 38,5°), forbigående ledsmerter og muligvis hævelse af de mindre led på hænder og fødder, et blegt udslæt som starter i ansigtet og breder sig til resten af kroppen, røde øjne uden tegn til pus samt mere uspecifikke symptomer som muskelsmerter, træthed og hovedpine. Sygdommen varer sædvanligvis 4-7 dage.
Zikavirusinfektion er derimod relevant for gravide, der kan smitte deres foster med risiko for forskellige forstyrrelser af den neurologiske udvikling, herunder microcephali.
Årsag
Zikavirus er et virus, der bliver overført af myg af slægten Aedes, primært Aedes aegypti (Gul feber- myggen) og Aedes albopictus (Tiger-myggen). Virus er af Orthoflavivirusfamilien, der også omfatter gul feber virus (gul feber), japansk encephalitis virus (japansk hjernebetændelse) og denguevirus (denguefeber).
Smitteveje
Zikavirus smitter i lighed med sygdomme som denguefeber og chikungunyainfektion ved myggestik fra myg af Aedes-slægten. Aedes-myg stikker, i modsætning til malariamyg, hele dagen igennem, dog især tidlig morgen og sen eftermiddag. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og sub-tropiske områder. Aedes albopictus har gennem de sidste 50 år også spredt sig i det sydlige Europa, men lokalt erhvervede zikavirus infektioner er, modsat dengue feber og chikungunya-infektion, endnu ikke beskrevet i Europa.
Zikavirus kan blive overført fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller omkring fødslen.
Zikavirus kan derudover findes i sæd hos smittede mænd op til flere uger efter at zikavirus er forsvundet fra blodet. Smitte med zikavirus kan derfor blive overført ved seksuel kontakt, hvorfor man bliver anbefalet at anvende kondom i de første tre måneder efter hjemkomsten fra rejse i område med zikavirus, samt under hele graviditeten.
Teoretisk kan zikavirus blive overført via blod og organer.
Der findes kun én serotype af zikavirus, og beskyttende immunitet bliver derfor opbygget i befolkningerne i endemiske områder inden den fertile alder, hvorfor de fleste fertile kvinder i lokalbefolkninger er immune.
Forebyggelse
Der findes ingen vaccine mod zikavirusinfektion.
Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Aedes-myggene stikker, i modsætning til malariamyg, i løbet af dagen, dog især tidlig morgen og sen eftermiddag. Alle rejsende til områder, hvor zikavirus er udbredt, bliver anbefalet at beskytte sig hele dagen mod myggestik.
Myggestiksbeskyttelse omfatter:
Brug af myggespray eller myggeolie
Brug af lange bukser og langærmede trøjer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive
Myggenet, optimalt imprægnerede, alternativt ikke-imprægnerede, hvis soverummet ikke er tilstrækkeligt skærmet med net foran vinduerne eller med air-condition.
Gravide bliver anbefalet at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder med zikavirus, og ligeledes par, som påtænker graviditet. Efter ophold i områder med zikavirus bliver par desuden anbefalet at undgå graviditet i de første tre måneder.
Behandling
Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Paracetamol og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Diagnostik af zikavirusinfektion er baseret på symptomer foreneligt med zikavirusinfektion samt påvisning af antistoffer mod og/eller arvemateriale fra zikavirus.
Læger bør overveje zikavirusinfektion som differentialdiagnose hos patienter med feber efter ophold i de berørte områder. Diagnosen kan stilles på Statens Serum institut under akut sygdom (ca. 0-10 dage efter debut) ved specifik PCR ”Zikavirus RNA” (R2027, Diagnostisk Håndbog) i EDTA-blod og længere tid i urin (ca. op til 14 dage). Denne påvisning af virus kan blive suppleret med serologiske tests for zikavirus IgG- og IgM-antistoffer (R2017) ved akut eller nylig overstået infektion. Der kan optræde antistof-krydsreaktion til andre flavivirus, f.eks denguevirus eller gul feber virus.