Streptokokinfektioner


Streptokokker er en slægt af almindeligt forekommende bakterier, hvoraf nogle kan forårsage sygdom. Bakterierne er en hyppig årsag til infektioner som fx halsbetændelse, luftvejsinfektioner og blodforgiftning og kan næsten altid behandles med almindeligt penicillin.

Der skelnes mellem hæmolytiske streptokokker og ikke-hæmolytiske streptokokker. De førstnævnte kan opløse blodet i de agarplader, man anvender ved dyrkning af patientprøver i laboratoriet; det kan de sidstnævnte ikke.

Hæmolytiske streptokokker
Blandt de hæmolytiske streptokokker er det især arten Streptococcus pyogenes, også benævnt gruppe A streptokokker, der er vigtig. Den er en hyppig årsag til sygdom, fx halsbetændelse, børnesår, rosen, blodforgiftning, meningitis, barselsfeber, skarlagensfeber mv.

En anden variant er Streptococcus agalactiae (gruppe B streptokokker). Den er sjældent årsag til sygdom hos personer, der i forvejen er sunde og raske. Men særligt udsatte personer kan, fx på grund af nedsat immunforsvar, sukkersyge og høj alder, få alvorlig sygdom med GBS, herunder lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. Nyfødte børn har en øget risiko for blodforgiftning og meningitis med gruppe B streptokokker.

Streptokokker findes udbredt hos mennesket, hvor de kan findes på slimhinderne i luftvejene, mavetarmkanalen og fødselsvejene.

Ikke-hæmolytiske streptokokker
De ikke-hæmolytiske streptokokker er medvirkende til caries (huller i tænderne) og kan være årsag til betændelse på hjerteklapperne og i sjældne tilfælde til bylder i indvendige organer, fx lever eller hjerne.

Pneumokokker
En beslægtet bakterieart er Streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Infektioner med pneumokokker kan til dels forebygges gennem vaccinationer. Den er omtalt mere detaljeret under Pnemokoksygdom.  

Symptomer

Streptokokker kan give anledning til en række sygdomme hos mennesket. Det kan både være sygdomme med et mildt forløb og dødelige sygdomme. Eksempler på de førstnævnte omfatter halsbetændelse, mellemørebetændelse, bihulebetændelse og nedre luftvejsinfektioner.

I huden kan man se børnesår, rosen og sårinfektioner.

De mere alvorlige streptokokinfektioner omfatter blodforgiftning, meningitis, barselsfeber og især nekrotiserende fasciitis (hvor bakterierne hastigt spreder sig i musklerne) samt toksisk shock syndrom.

Visse infektioner med hæmolytiske streptokokker af gruppe A kan ledsages af skarlagensfeber (scarlatina). Streptokokinfektioner kan meget sjældent (i hvert fald i de industrialiserede lande) efterfølges af gigtfeber og akut post-streptokok glomerulonefrit, som er en nyresygdom.

Streptokokker kan optræde som en del af menneskets normale bakterieflora, for eksempel i halsen, skeden eller i endetarmen.

Årsag

Streptokokker er kugleformede bakterier, der under deres vækst danner kæder af varierende længde, som kan ses ved mikroskopi Streptokokker kan findes hos både mennesker og dyr, men det er sjældent at ”dyrestreptokokker” giver sygdom hos mennesker.

Smitteveje

Streptokokker smitter især via luftvejene gennem dråber (fra host, nys eller andre sekreter) eller ved direkte person-til-person kontakt, sjældnere gennem forurenede overflader (borde, dørhåndtag mv.). Personer, der bærer streptokokker i svælg, hud, endetarm eller skede, kan smitte og kan være kilde til udbrud i fx institutioner.

Der kan opstå fødevarebårne udbrud, herunder fra mælk eller salater som er blevet forurenet af en streptokokbærer, dvs. en person der uden at have symptomer har de pågældende bakterier (fx gruppe A streptokokker i halsen).

Såfremt en mor er bærer af gruppe B streptokokker i skeden, kan hun under fødslen smitte barnet. Selv om 20-25 % af gravide kvinder er bærere, er det dog meget sjældent, at man i Danmark ser alvorlige infektioner hos nyfødte.

Forebyggelse

Smitte med streptokokker forebygges ved almindelig hygiejne, herunder håndvask og nedsættelse af risiko for luftvejssmitte. De samme råd, som fx gælder for influenza kan være med til at nedsætte smitte med streptokokker:

  • Undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge.
  • Blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg.
  • Undgå at hoste og nyse i din håndflade. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller til nød ærmet.
  • Hyppig håndvask med vand og sæbe - især efter at du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70 % - 85 %) kan også bruges og bør foretrækkes, hvis det er tilgængeligt.
  • Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund uden forudgående håndvask. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne.
  • Sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Behandling

Hæmolytiske streptokokker er følsomme for penicillin, og de er sjældent resistente overfor makrolidantibiotika (erythromycin og lignende).

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Ved vækst på en blodagarplade i et laboratorium kan streptokokker udskille stoffer, der påvirker vækstmediet. Såfremt der opstår en gennemsigtighed af vækstmediet siges bakterierne at være betahæmolytiske, eller blot hæmolytiske. Det er blandt de betahæmolytiske streptokokker, at de for mennesker relevante streptokokker især findes.

De hæmolytiske streptokokker opdeles på basis af sukkerstoffer i deres kapsel i serogrupper. Blandt disse er det især gruppe A, B, C og G der kan give infektioner.

Hæmolytiske streptokokker kan underinddeles i over 100 typer, såkaldte emm-typer. Med molekylærbiologiske metoder undersøger man hvilket emm-gen der er til stede; disse gener er ansvarlige for dannelsen af M-protein, som har stor betydning fro bakteriens evne til at forvolde sygdom.

Hæmolytiske streptokokker kan dyrkes fra podninger eller vævsmateriale udtaget fra det formodede infektionssted.

Diagnose af komplikationer og følger efter infektioner med gruppe A streptokokker kan understøttes af serologiske undersøgelser. Det er ofte nødvendigt at måle disse antistoffer flere gange for at afklare, om de stiger eller falder som tegn på nylig GAS infektion.

Meldepligt

Meningitis som følge af bakterier, herunder streptokokker, anmeldes på formular 1515 til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi.

Desuden er der en frivillig overvågning af streptokokinfektioner i Danmark, baseret på indsendte bakterier, se http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1198743X14602925

Forskning

Se SSI's publikationsdatabase for videnskabelige artikler om streptokokker (søgning hvor streptococ indgår i titlen).

Diagnostiske undersøgelser

Bakteriologisk undersøgelse almindelig (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 101)