AST: Ofte forhøjet hos personer, som er eller har været inficeret med gruppe A, C eller G streptokokker.
ASDB: Ofte forhøjet hos personer, som er eller har været inficeret med gruppe A streptokokker. AST og/eller ASDB: Forhøjede værdier fremkommer 2-4 uger efter en infektion med gruppe A streptokokker. Dog ses maksimum titre for ASDBs vedkommende ofte først 6 uger efter infektion. Værdierne normaliseres i reglen gradvist i løbet af uger eller måneder, men hos enkelte personer holder de sig uændret i årevis.
En værdiændring til mere end den dobbelte eller mindre end den halve værdi kan tillægges betydning. Stigning til mere end den dobbelte værdi fra 1. til 2. blodprøve ses ved nylig streptokokinfektion. Fald til mindre end den halve værdi i 2. blodprøve svarer til tidligere streptokokinfektion.
Ved tonsillitis acuta har analyserne sjældent diagnostisk værdi. Selv uden behandling fremkommer forhøjede værdier kun hos ca. 45 % af patienterne, og værdierne er sædvanligvis kun moderet forhøjede (800-1600 enh./mL).
Ved febris rheumatica eller glomerulonephritis acuta har ca. 95% af patienterne forhøjede værdier, og værdierne er ofte stærkt forhøjede: AST > 1.000, ASDB > 12.000. Der er ikke nødvendigvis en signifikant stigning i begge streptokokantistoffer.
Ved reumatoid artrit har ca. 40% af patienterne forhøjede værdier.
Falsk forhøjet AST kan ses hos patienter med højt niveau af serumlipider i blodet (hepatitis eller nefrose).
Biologisk variation forekommer. Hos raske personer kan der ses forhøjede værdier hos ca. 13% i alderen 6-17 år, og i aldersgruppen 18-90 år kan man finde forhøjede værdier hos op til 5% og tvivlsomt forhøjede værdier hos ca. 11%.
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.