Akut post-streptokok glomerulonefrit (APSGN)

1-2 uger efter overstået halsbetændelse eller hudinfektion forårsaget af betahæmolytiske streptokokker af gruppe A opstår træthed, madlede, hovedpine, lettere temperaturforhøjelse og lettere vejrtrækningsbesvær. Der kan optræde væskeansamlinger omkring øjnene, og urinen bliver mørkfarvet. Der kan opstå vægtstigning på 5-10%.

Der er typisk tale om et fredeligt forløb, der går i sig selv i løbet af nogle dage, men i sjældne tilfælde kan ses alvorligere forløb med mere udtalte symptomer af ovennævnte karakter.

Akut post-streptokok glomerulonefrit er en nyresygdom, der kan opstå som en immunologisk reaktion på en halsbetændelse eller hudinfektion forårsaget af gruppe A streptokokker (GAS; Streptococcus pyogenes). Sygdommen skyldes således ikke, at bakterierne trænger ind i nyrerne, men at kroppens immunforsvars reaktion mod GAS utilsigtet kommer til at ramme nyrerne.

Sygdommen er ikke smittefarlig i modsætning til den forudgående infektion med GAS. GAS er den vigtigste bakterielle årsag til halsbetændelse og kan herudover forårsage en række andre infektioner, fx børnesår (impetigo) og rosen (erysipelas). Symptomløs bærertilstand i svælget med GAS forekommer hos ca. 2% af befolkningen, især hos børn.

GAS smitter fra person til person ved direkte kontakt. Om man efter en GAS-infektion udvikler APSGN afhænger af mange faktorer, både hos bakterien og hos den enkelte patient. Visse typer af GAS har særlig evne til at fremkalde denne nyresygdom; de såkaldte nefritogene typer.

Sygdommen forebygges ved at tilsikre korrekt diagnostik af patienter med GAS-infektioner og efterfølgende give relevant antibiotikabehandling.

Der findes ingen vaccine mod GAS, og immunitet udvikles kun over for den pågældende undertype.

Behandlingen er en specialistopgave (børne- og/eller nyreafdeling).

Diagnostik

Diagnosen ASPGN kan stilles på baggrund af symptomer og ved i en blodprøve at påvise forhøjede værdier af antistoffer rettet mod GAS. Det er ofte nødvendigt at måle disse antistoffer flere gange for at afklare, om de stiger eller falder som tegn på nylig GAS-infektion. En svælgpodning taget på dette tidspunkt kan også overvejes, om end hverken påvisning eller afvisning af GAS er konklusiv.

Antistofbestemmelse er uegnet til diagnostik af hals- eller hudinfektion med GAS. 

Diagnostiske undersøgelser

Streptococcus antistof (Streptococcus pyogenes mfl.: Antistreptolysin O og Antistreptokok DNAse B (AST og ASDB)) (R-nr. 355)