Ornitose (Papegøjesyge)

Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet til man får symptomer, er normalt 5-14 dage, men længere tid er rapporteret. I de fleste tilfælde er smitteforløbet mildt evt. helt uden symptomer eller kun med let feber. De fleste af dem, som bliver egentlig syge, får influenzalignende symptomer som feber, muskelsmerter, hovedpine evt. ledsaget af diarré, kvalme og opkastninger.

I nogle tilfælde opstår der desuden en tør hoste som senere kan blive med slim. Hosten kan ledsages af brystsmerter og vejrtrækningsbesvær. Infektionen kan i sjældnere tilfælde føre til alvorlig lungebetændelse med påvirkning af andre organer (lever, milt, hjerte mv.). Risikoen for alvorlig sygdom stiger med alderen og ved nedsat immunforsvar.

Ornitose forårsages af Chlamydia psittaci, som er en lille intracellulær bakterie, dvs. bakterierne optages af og formeres inde i værtens celler (slimhindeceller).

Ornitose er en zoonose, da den overføres fra fugle til mennesker. C. psittaci er primært en bakterie, der kan give infektion hos fugle (papegøjer, ænder, duer mv.), men kan også smitte andre dyr. Sygdommen hos fugle kaldes chlamydiose eller/og ornitose. Inficerede fugle udskiller bakterien gennem ekskrementer og næsesekret, hvorfra den kan overføres til mennesker.

Bakterien kan tåle en del udtørring og smitte sker oftest ved inhalation af forstøvet afføring eller sekret, men også ved mund til næb kontakt, eller ved kontakt med fjerdragt og væv fra inficerede fugle, fx ved slagtning.

Det kan ikke udelukkes, at smitte kan ske fra person til person, men det må betragtes som yderst sjældent. Normalt bliver de fleste bliver smittet fra fugle, der holdes som kæledyr, eller personer der har hobby eller erhvervsbetinget kontakt med fugle (dyrehandlere, dyrlæger, fjerkræsslagtere, fugleopdrættere og folk med dueslag), men smitte fra vilde fugle som i 2024, er sandsynligvis en hidtil overset smittekilde.

I en betragtelig del af tilfældene kendes smittekilden ikke. Det skyldes sandsynligvis dels at smitstoffet kan bevare smitsomheden meget længe og er luftbåren, dels at blot kortvarig udsættelse for smitstoffet i nogle tilfælde vil kunne medføre sygdom.

Man kan ikke vaccinere mod ornitose. Ornitose kan ofte forebygges ved at minimere muligheden for smittespredning fra fugl til fugl og fra fugl til menneske.

Fugle, der har tegn på infektion med C. psittaci, må ikke sælges. Tegn på infektion omfatter flåd (sekret) fra øjne og næse, diarré og tab af kropsvægt. Smittede fugle har dog oftest ingen symptomer, men symptomer kan fremkomme, hvis fuglene bliver stresset, fx under transport. Fødevarestyrelsen har information til hhv. jægere, stuefugleejere og brevdueejere om bl.a. forebyggelse af smitte og smittespredning.

• Personer, som er i risiko, skal beskyttes – ved håndtering af inficerede fugle eller materiale fra inficerede fugle, skal man være iført åndedrætsværn og forstøvning af infektiøse partikler skal minimeres.
• Syge fugle samt fugle, der har haft kontakt med syge fugle, skal isoleres og behandles.
• Dyrehandlere, fugleopdrættere, fugleparker og lignende bør have en god hygiejne og sørge for god plads og ventilation for dyrene. De skal have procedurer for minimering af støvdannelse og støvspredning, samt have procedurer for håndtering af syge fugle samt for afvaskning og desinfektion af bure m.v.
• Producenter af slagtefugle bør så vidt muligt undgå, at fuglene har kontakt med vilde fugle og deres ekskrementer.
• På slagterier er smittefaren antagelig størst i de områder, hvor der opstår støv og vanddråber fra slagtedyr og maskiner. Disse områder skal afskærmes og forsynes med god udsugning.
• Den ansvarlige for et fugle- eller fjerkræhold skal ved mistanke om ornitose/chlamydiose straks tilkalde en dyrlæge (jævnfør bekendtgørelse om ornitose).
• Ved rengøring/håndtering af foderbræt, eller andre steder hvor der har været vilde fugle, bør man minimere forstøvning, ved fx at gøre underlagte vådt. Desuden er det en god ide at bære engangshandsker og evt. maske/åndedrætsværn.
• Man skal ikke røre ved dødfundne fugle.

Ornitose (hovedsaglig lungebetændelse) kan behandles med antibiotika, primært med tetracyclin (doxycyclin), alternativt vælges makrolid for behandling af børn og gravide. 

Der behandles i 10-14 dage, efter der ikke længere er feber.

Diagnostik

Diagnosen kan stilles tidligt i sygdomsforløbet ved påvisning af C. psittaci i sekret fra nedre luftveje ved PCR-teknik. Prøven skal tages så tidligt i forløbet som muligt. Mange patienter har i den tidlige sygdomsfase kun tør hoste, i disse tilfælde kan en podning anvendes. Det er dog vigtigt med god kontakt til slimhinden, så der kommer cellemateriale med. Sensitiviteten for podninger er generelt ikke så god som ved anvendelse af sekret fra nedre luftveje. Herudover er det muligt at påvise antistoffer i blodprøver, men der går 2-3 uger eller længere, før analyserne bliver positive. I Danmark dyrkes der ikke for C. psittaci fra prøver fra mennesker (klasse 3 organisme).

Meldepligt

Ornitose er anmeldelsespligtig ved klinisk diagnose med epidemiologisk støtte og/eller mikrobiologisk verifikation. Ornitose skal anmeldes via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). NAT (f.eks. PCR) positive prøver skal indsendes til SSI til Chlamydia psittaci overvågning (R-nr. 10886)

Diagnostiske undersøgelser

Ornitose (psittakose) antistof (R-nr. 371)
Pneumoni, atypisk (DNA) (sekret fra nedre luftveje) (R-nr. 1860)
Atypisk pneumoni antistof mod Chlamydia (CKT), Legionella (LAT) og Mycoplasma pneumoniae (MPT og KAT) (R-nr. 372)
Chlamydia antistof (CKT) (R-nr. 311)
Chlamydia psittaci (DNA) (R-nr. 115)