Luftvejsinfektioner - virale

Mange forskellige luftvejsvirus kan være årsag til såvel øvre som nedre luftvejsinfektioner. Symptomerne kan variere fra milde forkølelser til svære nedre luftvejsinfektioner.

De fleste luftvejsinfektioner, især i de øvre luftveje, har et mildt forløb og går over af sig selv uden behandling. De fleste mennesker bliver forkølet eller får en anden mild luftvejsinfektion hvert år. Flere luftvejsvirus udviser sæsonvariation med hyppig forekomst i vinterhalvåret.

Luftvejsvirus ændrer sig over tid. Nye typer opstår, og nogle af de nye kan være alvorlige. Indtil videre er det kun i udlandet, at der er set alvorlige nedre luftvejsinfektioner som følge af fx fugleinfluenza, Svær akut respiratorisk syndrom coronavirus (SARS-CoV) og Middle East Respiratory Syndrom coronavirus (MERS-CoV).

Symptomer

Alle luftvejsvirus kan forårsage såvel øvre som nedre luftvejsinfektion.

Forkølelse

Man kan være smittet uden at få symptomer, men hos de fleste starter sygdommen med forkølelsessymptomer, som snue med næseflåd og nysen, ondt i halsen ofte ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og eventuelt let temperaturforhøjelse. Oftest efterfølges tilstanden i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.

Nedre luftvejsinfektioner, især lungebetændelse (pneumoni), kan have et sværere forløb. Nedre luftvejsinfektioner er mere tilbøjelige til at forårsage feber, besværet vejrtrækning (dyspnø) eller brystsmerter end øvre luftvejsinfektioner.

Akut bronkiolitis

Sygdommen kan resultere i bronkiolitis hos småbørn, hvilket er en hyppig årsag til lægekonsultation og indlæggelse. Sygdommen viser sig ved hoste og besværet vejrtrækning (tachypnø dvs. hurtig respiration, hvæsen, indtrækninger mellem ribbenene, i maven og over kravebenet, som viser at barnet kæmper for at få vejret).

Akut bronkitis

Hos større børn og voksne kan virus forårsage akut bronkitis med hoste og eventuelt sekret og slim hostet op fra lunger. Astma kan forværres i forbindelse med akut viral luftvejsinfektion. Akut bronkitis-episoder ses ofte hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Viral lungebetændelse (pneumoni)

Viral lungebetændelse forekommer relativt sjældent ved infektion med luftvejsvirus, men kan opstå særligt hos i forvejen svækkede patienter, fx patienter med kroniske lungesygdomme eller patienter i cancerkemoterapi.

Human mastadenovirus kan være årsag til svær lungebetændelse, især hos patienter med nedsat immunforsvar. Sådanne infektioner påvirker samtidig leveren, fx leverbetændelse.

Enterovirus og parechovirus kan give luftvejssymptomer i varierende omfang og alvorlighed. Begge virusgrupper er endvidere blandt de hyppigste årsager til viral meningitis (hjernehindebetændelse). Dette kan særligt hos nyfødte og helt små børn, give anledning til et langvarigt og alvorligt sygdomsforløb.

Influenza

Et særligt vigtigt luftvejsvirus er influenzavirus, som er beskrevet særskilt her.

Årsag

Mange forskellige luftvejsvirus kan være årsag til såvel øvre som nedre luftvejsinfektioner.

Virus  Sæsonforekomst 
Influenza A og B Vinter
Influenza C Vinter
Orthopneumovirus (tidligere respiratorisk syncytial virus)  Vinter
Human metapneumovirus Vinter
Human respirovirus 1 og 3, human orthorubulavirus 2 og 4 (tidligere parainfluenzavirus)  Forår/efterår
Human coronavirus (229E, OC43, NL63, HKU1) Hele året
Human mastadenovirus A-G (tidligere adenovirus) Hele året
Rhinovirus Hele året
Entero- og parechovirus Hele året
Primate bocaparvovirus (tidligere bocavirus) Hele året
Human polyomavirus 3 og 4 (tidligere KI og WU)  -

Smitteveje

Luftvejsvirus smitter ved indirekte kontakt (sekret på hænder) og i mindre omfang ved dråbeinfektion.

Tiden fra smitte til symptomer varierer afhængigt af virus, men for de mest almindelige luftvejsvirus vil der typisk gå 1-2 dage. Man er som oftest smittefarlig, imens man har symptomer, men flere virus kan også smitte før sygdommen bryder ud (i den sidste del af inkubationstiden).

Forebyggelse

Håndhygiejne er vigtig for at forebygge smitte. Ved nys eller host anbefales brug af engangslommetørklæde frem for hænder, eller til nøds albuen for at hindre smitte. Undgå tæt kontakt med syge personer. Forebyggelse af influenza, se influenza

Risikoen for luftvejsinfektioner kan i øvrigt reduceres ved bl.a. regelmæssigt at vaske overflader og legetøj mv. med vand og sæbe (eksempelvis i daginstitutioner) og ved at lade børn lege ude, så de ikke er så tæt sammen dagen igennem.

Behandling

Der findes ikke nogen specifik behandling af de fleste luftvejsvirusinfektioner, og antibiotika er som regel ikke anbefalet. Behandling af influenzavirusinfektioner er dog muligt.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Ukomplicerede luftvejsinfektioner kræver normalt ikke laboratoriediagnostik. Diagnostik af ukompliceret bronkiolitis hos småbørn kræver heller ikke laboratoriediagnostik, idet fundet normalt ikke vil have behandlingsmæssig konsekvens.

Det kan være relevant at søge at påvise luftvejsvirus hos særligt syge patienter. PCR-diagnostik er tilrettelagt i to forskellige "luftvejspakker", hvor der undersøges for de almindelige luftvejsvirus i luftvejspakken (influenzavirus type A og B, respiratorisk syncytial virus, human metapneumovirus, human respirovirus 1 og 3, human orthorubulavirus 2 og 4 (tidligere parainfluenzavirus), human mastadenovirus A-G (tidligere adenovirus), human coronavirus OC43, 229E, NL63, HKU1, rhinovirus, enterovirus og parechovirus og for de mere specielle luftvejsvirus i luftvejspakken (influenzavirus type C, primate bocaparvovirus (tidligere bocavirus), human polyomavirus 3 og 4 (tidligere KI og WU).

De enkelte luftvejsvirus PCR-analyser kan bestilles for sig. Ved samtidig bestilling af 2 eller flere analyser i den almindelige luftvejsviruspakke analyseres hele pakken.

Ved mistanke om svær enterovirus/parechovirusinfektion med symptomer på viral meningitis, kan spinalvæske undersøges ved PCR.

Human mastadenovirusinfektion hos immunsvækkede kan være ret alvorligt og kræve behandling, hvorfor infektion hos disse patientgrupper kan/bør følges kvantitativt ved adenovirus kvantitativ PCR .

Specialdiagnostik for zoonotiske fugle- og svineinfluenza og MERS-coronavirus kan udføres efter specialistvurdering.


Diagnostiske undersøgelser

Human coronavirus 229E, OC43, NL63, HKU1 (RNA) (R-nr. 2058)
Luftvejsvirus, pakke (influenza- (A, B), RSV (A, B), metapneumo-, parainfluenza- type 1, 2, 3, 4, adeno-, corona- OC43, 229E, NL63, HKU1, rhinovirus, entero, parechovirus) (PCR) (R-nr. 680)