Aviær influenza hos mennesker

Fugleinfluenza er en smitsom sygdom hos fugle, som er forårsaget af influenza A-virus.

Fugleinfluenzavirus kan smitte mange forskellige arter af fugle, men især svømmefuglene er hyppigt ramt, og derfor kaldes de den naturlige vært for fugleinfluenza. Fugleinfluenza blandt vilde fugle er ofte en mild infektion. Derimod kan fugleinfluenzavirus medføre alvorlig sygdom hos især tamfugle som kalkuner og høns.

Influenzavirus inddeles derfor efter deres sygdomsfremkaldende egenskaber i høns i enten lavpatogene (ingen eller milde symptomer) eller højpatogene (svære symptomer med op til 100 % dødelighed). Hidtil er det kun subtyperne H5 og H7, som har givet anledning til højpatogen fugleinfluenza hos fugle.

Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker og hovedsageligt kun mennesker, som har haft nærkontakt med syge fugle eller fjerkræ. Ofte ses kun milde eller ingen symptomer hos mennesker, fx i form af øjenbetændelse blandt folk, der har erhvervsmæssig smitteudsættelse fra en hønseflok, men særlige varianter af fugleinfluenzavirus kan dog give alvorlig sygdom hos mennesker.

Eksempelvis er influenza A H5N1 siden 2003 forekommet endemisk med relativt stabil forekomst i flere lande i Asien og Ægypten, hvor den forårsager tilbagevendende udbrud i fjerkræbesætninger. Der ses også sporadiske tilfælde blandt mennesker, der har haft tæt kontakt med sygt fjerkræ. Dødeligheden blandt mennesker er 50-60 %.

Siden 2013 er der set tilfælde af fugleinfluenza A H7N9 blandt mennesker i Kina. Dette virus findes både i en lavpatogen og en højpatogen version med smitte i fjerkræ. Dødeligheden hos mennesker er ca. 40 %, og smitte kan næsten altid korreleres med kontakt til fjerkræ, fx fjerkræbesætninger og markeder med levende fjerkræ.

Vilde fugle er værter for fugleinfluenza, og lavpatogene virus med subtyperne H5 og H7 er naturligt forekommende i vilde fugle i Danmark. Udbrud med højpatogene H5- og H7-virus er i Danmark set i 2006 (A H5N1), 2016-17 (A H5N8), 2018 (A H5N6), og siden 2020 har der været flere fund i vilde fugle og udbrud i fjerkræbesætninger med H5-virus med forskellige N-subtyper. Mere information om udbrud hos fugle kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Danske fjerkræbesætninger er normalt fri for H5- og H7-fugleinfluenza, men hvis der påvises H5- eller H7-fugleinfluenzavirus hos fjerkræ, slås besætningerne ned. Dette har også været tilfældet i udbruddene, der har forekommet i årene 2020-2022.

Der er ikke rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker i Danmark.

Siden 2014 er der rapporteret om enkelte humane sygdomstilfælde i Kina med influenza A-virus og subtypen H5N6. Der er tale om en anden variant af H5N6 end den, der blev påvist i vilde fugle i Danmark i 2018. I de seneste udbrud af H5-virus i fugle er der observeret enkelte tilfælde hos mennesker, hvor virus er påvist efter nær kontakt til fugle. Blandt andet et tilfælde i England, USA og i Rusland. I alle tilfældene udviste personerne ingen eller kun meget milde symptomer.

Den internationale forekomst af fugleinfluenza hos mennesker kan følges på WHO's hjemmeside

Den internationale forekomst af fugleinfluenza hos fugle kan følges på www.oie.int.

Symptomer

Inkubationstiden hos mennesker, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er typisk 1-2 dage.

Hvilke symptomer man får, og hvor alvorlige de er, afhænger af subtypen. Symptomerne kan variere fra øjenbetændelse, milde luftvejsinfektioner til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med høj dødelighed.

Årsag

Influenza A er et Orthomyxovirus. Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen på overfladen. Der kendes aktuelt 18 H-subtyper (H1–H18) og 11 N-subtypertyper (N1–N11). H17N10 og H18N11 er dog kun fundet i flagermus. I fugle er alle 16 H-subtyper og 9 N-subtyper fundet i forskellige kombinationer. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i subtyperne H5 og H7.

Smitteveje

Fugleinfluenzavirus udskilles fra smittede fugles afføring og fra sekreter fra svælg og luftveje. Fugleinfluenzasmitte er som udgangspunkt ikke luftbåren, men smitter mellem fugle hovedsagligt ved små dråber eller partikler fra luftvejssekreter eller afføring.

Andre dyr kan smittes ved direkte eller indirekte kontakt med de smittede fugle eller deres miljø. Vilde fugle kan være raske bærere af virus og dermed medvirke til geografisk spredning af fugleinfluenzavirus.

Smitte til mennesker kan ske ved tæt kontakt til syge fugle/fjerkræ. Der er set enkelte eksempler på person til person-smitte, men fugleinfluenza smitter ikke effektivt imellem mennesker.


Forebyggelse

Der er udviklet en vaccine mod influenza A H5N1, der er afprøvet på mennesker og godkendt til anvendelse i tilfælde af en pandemi, dvs. en verdensomspændende influenzaepidemi forårsaget af et nyt influenzavirus. Man forestiller sig, at dette vil kunne ske såfremt influenza A H5N1 ændrer sig således, at det kan smitte effektivt fra menneske til menneske.

I Danmark slås besætninger ned, der får påvist H5- eller H7-fugleinfluenza, uanset om der er tale om høj- eller lavpatogene virus.

Ved kendt udbrud af fugleinfluenza frarådes man at have ubeskyttet kontakt til levende fjerkræ.

Influenzavirus ødelægges af sæbe. For at undgå at man overfører smitte til sig selv eller andre via hænderne, er det derfor vigtigt med grundig håndvask med sæbe efter mulig berøring med smittede fugle og deres efterladenskaber, herunder støv og fjer. Håndsprit (70-85 %) kan også bruges og bør foretrækkes, hvis det er tilgængeligt.

Rejsende til lande med udbrud af fugleinfluenza skal undgå kontakt med fjerkræ og fugle og deres afsondringer, for eksempel på markeder og lignende.
Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ eller andet kød, idet virus ødelægges ved opvarmning. Kødet skal således gennemsteges/koges. Dette gælder også for æg.

Personer, der er i særlig risiko for at blive smittet med fugleinfluenza, fx personale, der skal slå fjerkræbesætninger med fugleinfluenza ned, kan få forebyggende behandling med antivirale midler og vil anvende værnemidler i forbindelse med sanering af en besætning.


Behandling

Der kan behandles med antivirale midler, der også kan anvendes til behandling af sæsoninfluenza hos mennesker. Undersøgelser tyder på, at influenza A H5N1 og Influenza A H7N9 er følsomme for antivirale midler som oseltamivir (Tamiflu®) og zanamivir (Relenza®).

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Fødevarestyrelsen følger nøje med i, hvor der er udbrud af fugleinfluenza i dyrebestande.

Tilfælde med fugleinfluenza hos mennesker skal anmeldes telefonisk til embedslægen samt elektronisk på formular SEI2 til både embedslægen og Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut.

Forskning

Pohlmann, A., King, J., Fusaro, A., Zecchin, B., Banyard, A. C., Brown, I. H., Byrne, A., Beerens, N., Liang, Y., Heutink, R., Harders, F., James, J., Reid, S. M., Hansen, R., Lewis, N. S., Hjulsager, C., Larsen, L. E., Zohari, S., Anderson, K., Bröjer, C., … Harder, T. (2022). Has Epizootic Become Enzootic? Evidence for a Fundamental Change in the Infection Dynamics of Highly Pathogenic Avian Influenza in Europe, 2021. mBio, e0060922. Advance online publication. https://doi.org/10.1128/mbio.00609-22

Liang, Y., Nissen, J. N., Krog, J. S., Breum, S. Ø., Trebbien, R., Larsen, L. E., & Hjulsager, C. K. (2021). Novel Clade 2.3.4.4b Highly Pathogenic Avian Influenza A H5N8 and H5N5 Viruses in Denmark, 2020. Viruses, 13(5), 886. https://doi.org/10.3390/v13050886

Liang, Y., Krog, J. S., Ryt-Hansen, P., Pedersen, A. G., Kvisgaard, L. K., Holm, E., Nielsen, P. D., Hammer, A. S., Madsen, J. J., Thorup, K., Larsen, L. E., & Hjulsager, C. K. (2021). Molecular Characterization of Highly Pathogenic Avian Influenza Viruses H5N6 Detected in Denmark in 2018-2019. Viruses, 13(6), 1052. https://doi.org/10.3390/v13061052

Mølbak K, Trykker H, Mellergaard S, Glismann S. Avian influenza in Denmark, March-June 2006: public health aspects. Eurosurveillance, Volume 11, Issue 24, 15 June 2006.

Diagnostik

Patienter, der har haft kontakt med fjerkræbesætninger eller fugle, der har fået påvist fugleinfluenza, bør undersøges ved symptomer.
Patienter med svære nedre luftvejsinfektioner (lungebetændelse påvist ved røntgen og akut respiratorisk distress syndrom (ARDS)), der indenfor 10 dage før symptomdebut har haft ophold i lande, hvor der cirkulerer fugleinfluenza, der kan forårsage alvorlig luftvejsinfektion hos mennesker, bør undersøges for influenza. Aktuelt drejer det sig om Kina, Vietnam, Cambodia, Bangladesh, Indonesien og Ægypten.

Prøver, der er positive for influenza A eller prøver, som er negative for influenza A, men hvor klinikken tyder på influenzainfektion skal sendes til SSI, der hurtigt kan skelne mellem influenza A (H7N9), influenza A (H5N1) eller andre fugleinfluenzavirus og vanlig sæsoninfluenza. Se SSI's instruks for hasteprøver.

Undersøgelsen kan laves på podning fra øjensekret eller svælg.

 

 

Diagnostiske undersøgelser

Zoonotisk influenza (inkl. fugle- og svineinfluenza) (PCR) (R-nr. 641)
Influenzavirus (subtypning) (R-nr. 639)