Endemiske svampe

Disse svampe findes ikke i Danmark, men kan ses hos rejsende, der kommer hjem fra de områder i verden, hvor svampene forekommer naturligt.

Der er i løbet af de seneste 15 år diagnosticeret under 5 af disse infektioner i Danmark. Dvs. de er yderst sjældne.

Symptomer

Symptomerne varierer fra infektioner uden synlige symptomer over lette infektioner (hoste og lidt feber efter inhalation af svampesporer) til alvorlige lungeinfektioner.

Der kan i alvorlige tilfælde ses spredning med blodbanen til organer, knogler og central nervesystem. Dog er dissemineret (dvs. udbredt) infektion sjælden for Blastomyces dermatitidis. Sværhedsgraden afhænger dels af antallet af svampesporer, man er blevet udsat for, dels af personens immunforsvar.

Årsag

De såkaldte dimorfe (”to-formede”) svampe findes i naturen som skimmelsvampe, der ved 37 °C viser sig som gærsvampe. Der findes følgende arter:

  • Histoplasma capsulatum
  • Coccidioides immitis
  • Penicillium marneffei
  • Blastomyces dermatitidis
  • Paracoccidioides brasiliensis
  • Emergomyces pasteurianus og flere andre Emergomyces-arter

Smitteveje

Svampene findes i naturen i visse geografiske egne som illustreret nedenfor:

Dimorphic fungal infections: Endemic areas

Der er ikke risiko for person til person-smitte.

Forebyggelse

Undgå ophold i endemiske områder med kendt højt sporetal (fx visse flagermusegrotter og områder med meget byggeri og støv).

Behandling

Alvorlige infektioner behandles med et amphotericin B præparat. Mildere infektioner behandles med et azolpræparat, afhængig af svampearten.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Dyrkning for de endemiske svampe skal med undtagelse af Penicillium marneffei foregå på speciallaboratorium for at undgå smitterisiko for laboratoriepersonale, og mistanken bør derfor angives på rekvisitionen.

Emergomycose blev første gang diagnosticeret i 2994 hos en italiensk patient med fremskreden hiv-infektion. Siden da er den diagnosticeret på fire kontinenter og er den hyppigste dismorfeinfektion i eksempelvis Sydafrika. 

Diagnostik

Penicillium marneffei infektion diagnosticeres ved bloddyrkning og ved Aspergillus galactomannan antigen undersøgelse i serum (blodprøve i tørglas), idet P. marneffei har samme galactomannan antigen i sin cellevæg som Aspergillus.

Histoplasmose og coccodioidomycose kan påvises ved antistof påvisning (blodprøve). Desuden kan histoplasmose diagnosticeres ved Aspergillus galactomannan antigen undersøgelse i serum (blodprøve i tørglas), idet svampen har samme galactomannan antigen i sin cellevæg som Aspergillus.

Emergomycose kan påvises ved PCR (ITS-sekventering) af vævsbiopsi fra afficeret væv. Der findes ikke specielle antigen eller antistoftests for denne svamp.

 

Diagnostiske undersøgelser

Coccidioides antistof (R-nr. 394)
Aspergillus (galactomannan antigen) (R-nr. 062)
Gær- og skimmelsvampe (Candida og Aspergillus) (påvisning og identifikation) (R-nr. 051)
Histoplasma antistof (R-nr. 395)