Dermatofytose

Dermatofytose er fællesbetegnelsen for svampeinfektionerne ringorm, tinea og hud-neglesvamp. Dermatofytter (hudsvampe) er skimmelsvampe med særlig evne til at invadere keratinholdigt væv som hud, hår og negle.

Disse infektioner er ufarlige, men kan være generende, og kræver - for hår og negleinfektions vedkommende - tabletbehandling i flere uger.

Hudsvampeinfektioner ses både i Danmark og udlandet med stigende hyppighed. Også neglesvampeinfektioner ses med stigende hyppighed og optræder hos ca. 2-5 % af befolkningen.

Visse hudsvampearter har mennesket som naturlig vært (antropofile), nogle har dyr som vært (zoofile), og endelig er der en gruppe, der findes i jord og plantedele (geofile).

Symptomer

Neglesvamp forårsaget af hudsvampearter viser sig som en fortykkelse af neglen, misfarvning og eventuelt ømhed. I nogle tilfælde løsnes neglen og ødelægges.

Svamp i huden viser sig oftest som runde og skællende områder, eventuelt med små blærer i randzonen og efter nogen tid med opheling i centrum (heraf betegnelsen ringorm).

Svamp i hovedbunden kan vise sig på to måder. Ved den ene type ses én til flere cm store, bare pletter med afknækkede hår og beskeden betændelsesreaktion. Der kan eventuelt være let rødme og skællen. Denne type ses hyppigst hos børn inficeret med Microsporum canis. Den anden type er præget af en markant betændelsesreaktion, rødme og hævelse eventuelt med væske, pus eller bylder. Overgange mellem disse to former findes.

Årsag

Hudsvampe findes ikke på normal hud, i hår eller negle, hvorfor påvisning af disse i prøver taget fra det ramte område er ensbetydende med infektion.

Svampeinfektioner i negle ses især hos ældre og hyppigst i tånegle. Infektionerne skyldes oftest Tricophyton T. rubrum efterfulgt af T. interdigitale (tidligere T. mentagrophytes). De øvrige hudsvampearter ses mere sjældent. Under særlige omstændigheder kan candida-svampe forårsage neglesvamp, fx hvis man har hænderne meget i vand eller har medfødt mannanbindende lectin mangel.

Svampeinfektioner i hårbund ses især hos børn, og skyldes i Danmark helt overvejende to hudsvampearter Microsporum (M.) canis og T. violaceum. Sjældnere ses infektion med T. interdigitale, T. verrucosum eller med en af de eksotiske hudsvampe, der er udbredt i andre dele af verden som T. tonsurans eller M. audouinii.

Smitteveje

Følgende dyr er hyppig smittekilde til hudsvampeinfektioner:

  • Katte: M. canis
  • Hund: M. canis
  • Kalve: T. verrucosum
  • Heste: T. equinum
  • Gnavere: T. mentagrophytes var. mentagrophytes

Herudover sker smitte hyppigst fra menneske til menneske, bl.a. i vådrum eller med hårbørster. Visse eksotiske dermatofytter som M. audouinii, T. violaceum og T. tonsurans overføres særlig hyppigt fra menneske til menneske og kan give anledning til småepidemier i familier og daginstitutioner.

Forebyggelse

Smitteopsporing bør ske ud fra artsidentifikation. Behandling af fodsvamp i tide forebygger neglesvamp. Lokalbehandling med svampemiddel-shampoo nedbringer risikoen for smitte.

Svampesporer tåler varme op til 55 °C, hvorfor vask ved højere temperaturer er nødvendig for at fjerne sporer fra eksempelvis strømper og huer.

Behandling

Der findes en række midler med virkning på svampe. De enkelte svampemidler virker på forskellige svampe. Derfor er det vigtigt at kende svampearten.

Svampeinfektioner i hårbund og negle kræver systemisk tablet behandling eventuelt suppleret med lokalbehandling (shampoo, cremer eller neglelak) indeholdende svampemidler. Valg af præparat afhænger af, hvilken svamp der er påvist.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Da andre negle- og hovedbundssygdomme kan ligne dermatofytose, da der ved enhver behandling er risiko for bivirkninger, og da korrekt diagnose er nødvendig for smitteopsporing og valg af svampemiddel, er mykologisk verificering obligatorisk før påbegyndelse af systemisk svampebehandling.

Diagnostik

Statens Serum Institut (SSI) har udviklet en hurtig 5 timers test til diagnostik af hudsvampeinfektion, som i dag kan udføres på landets mikrobiologiske afdelinger. Desuden har SSI videreudviklet testen, så der på få dage kan opnås endelig information ikke bare om, hvorvidt der er en infektion, men også præcis, hvilken hudsvampeart der er tale om.

Meldepligt

Der er ikke meldepligt for disse infektioner, men embedslægen bør informeres ved tilfælde at antropofile infektioner hos børn i daginstitutioner, hvor smitteopsporing kan være relevant.

Diagnostiske undersøgelser

Dermatofytter i hår/hårbund (DNA) (R-nr. 042)
Dermatofytter i negle (DNA) (R-nr. 047)
Dermatofytter og Malassezia (mikroskopi og dyrkning) (R-nr. 059)
Dermatofytter i hud (DNA) (R-nr. 041)