Bakteriel meningitis

Bakteriel meningitis, som er en af de mest frygtede infektioner, er betegnelsen for betændelse med bakterier i hjernehinderne. Det årlige antal af disse infektioner er svagt faldende.

Der blev i 2014 anmeldt 128 tilfælde, hvilket svarer til 2 tilfælde pr. 100.000 indbyggere om året.

Både andre bakterier samt mange virus og mere sjældent svampe kan være årsag til meningitis. De bakterier, der hyppigst giver meningitis, er pneumokokker og meningokokker. Meningitis kan ramme alle mennesker, men ses især hos børn og unge, ældre og svækkede personer og kan i løbet af få timer udvikle sig til en livstruende infektion.

Se overvågningsdata for forekomsten af bakteriel meningitis i Danmark:
Meningokoksygdom
Pneumokokmeningitis
Hæmophilus influenzae meningitis (Hib-meningitis)
Andre meningitis

Symptomer

Meningitis kan udvikle sig i løbet af få timer. Man vil typisk få kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger samt høj feber (39 - 40 °C). Desuden vil der ofte være ét eller flere af følgende faresignaler:

  1. Nakkestivhed, dvs. det er vanskeligt og smertefuldt for patienten at bøje fremover i nakken
  2. småblødninger i huden på størrelse med et knappenålshoved (petekkier), der ikke forsvinder, når man trykker på dem
  3. påvirket alméntilstand eller
  4. sløret bevidsthedsniveau.

Det er ofte umuligt at vurdere på symptomerne alene, om patientens meningitis er forårsaget af bakterier eller virus.

Årsag

Bakteriel meningitis, dvs. en betændelsestilstand i hjernens beskyttende hinder, kan skyldes en række forskellige bakterier. De bakterier, der hyppigst giver meningitis, er pneumokokker og meningokokker. Meningitis kan ramme alle mennesker, men ses især hos børn og unge, ældre og svækkede personer og kan i løbet af få timer udvikle sig til en livstruende infektion.

Hæmophilus influenzae type b (Hib) var tidligere en hyppig årsag til bakteriel meningitis hos børn. Efter at vaccination med Hib blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1997 er Hib meningitis blevet en sjælden sygdom. Også antallet af tilfælde med pneumokok-meningitis er faldene efter vaccine blev indført i 2007.

Andre årsager til bakteriel meningitis er andre typer af Hæmophilus influenzae, listeria, streptokokker, stafylokokker og enterokokker.

Smitteveje

De bakterier, der forårsager hjernehindebetændelse, findes ofte naturligt på slimhinder i luftvejene. Som led i andre betændelsestilstande, som fx. mellemørebetændelse, eller tilsyneladende tilfældigt kan bakterier trænge over i blodet og derfra videre ind i hjernehinderne og dér etablere betændelse. Endvidere kan bakterier og virus i visse tilfælde trænge direkte fra næsen ind i hjernehinderne via små åbninger i næsesvælget, der fx kan skyldes et tidligere kraniebrud.

Både meningokokker og pneumokokker er bakterier, der ofte findes naturligt i næsen uden at give symptomer, og som kan overføres fra person til person ved dråbesmitte efter nys eller hoste eller ved direkte fysisk kontakt. Det er som hovedregel ikke noget farligt ved på den måde at blive rask bærer af disse bakterier.

Forebyggelse

Der er i det danske børnevaccinationsprogram indført vaccination mod visse typer af pneumokokker og Haemophilus influenzae type b.

Desuden er der tilgængelige vacciner mod meningokokker, men disse anvendes ikke rutinemæssigt i børnevaccinationsprogrammet.
Er der påvist tilfælde af meningokoksygdom vil personer, der har haft husstandslignende kontakt med patienten blive tilbudt forebyggende behandling. I mange situationer vil denne behandling desuden blive fulgt op med vaccination.

Behandling

Ved mistanke om meningitis vil behandling med antibiotika (indsprøjtning) blive iværksat hurtigt. Behandlingen vil være så bred, at den dækker de fleste slags bakterier. Når man har påvist bakterier eller virus i rygmarvsvæske eller blod, vil behandlingen rettes ind mod det specifikke fund.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Tilfælde af bakteriel meningitis skal straks anmeldes telefonisk til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted. Skriftlig anmeldelse på formular 1515 til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi.

Diagnostik

Ved mistanke om meningitis tages blodprøver med henblik på dyrkning for bakterier. Desuden udføres lumbalpunktur. Spinalvæsken undersøges med mikroskopi og dyrkning. Desuden tælles mængden og arten af hvide blodlegemer (leukocytter), og der måles sukker- og proteinkoncentration. Især hvis der er påbegyndt antibiotikabehandling inden prøvetagning, kan mikroskopi og dyrkning være uden sikre tegn på bakterier. I disse situationer kan diagnosen ofte stilles ved PCR (dvs. metoder baseret på DNA-forstærkning). Denne metode anvendes også til undersøgelse for virus.

Ved mistanke om infektion med meningokokker måles meningokokantistoffer i blodet; disse udvikles dog først i anden sygdomsuge. Der bør desuden tages en svælgpodning med henblik på undersøgelse for meningokokker, og en petekkie kan undersøges med dyrkning.

 

Diagnostiske undersøgelser

Haemophilus influenzae type b antistof (Hib) (R-nr. 313)
Meningitis, pneumo/meningokok (DNA) (R-nr. 108)
Herpes Simplex virus (HSV) og Varicella Zoster virus (VZV) Encephalitis test (DNA og intrathekal syntese af IgG antistof) (R-nr. 239)