Meningokoksygdom
Meningokoksygdom (MS) er betegnelsen for meningitis og/eller blodforgiftning med bakterien Neisseria meningitidis (meningokokker).
MS forekommer overalt i verden og hos personer i alle aldre, men ses hyppigst blandt børn,teenagere og yngre voksne. I 2022 blev der anmeldt 16 tilfælde i Danmark. På basis af polysakkarid (kulhydrat, sukkerstof) i bakteriens kapsel kan meningokokker inddeles i grupper: A, B, C, W, X, Y, Z og 29E.
I Europa og USA forekommer MS hyppigst om vinteren og foråret. Forekomsten er faldende i Danmark, hovedsageligt fordi der har været et fald i MS forårsaget af gruppe B. Gruppe B er dog fortsat en af de hyppigste årsager til MS i Danmark.
Den højeste forekomst af MS er i Afrika. Det drejer sig om det såkaldte meningitisbælte, som omfatter en række lande syd for Sahara og strækker sig fra Senegal i vest til Etiopien i øst. Her er der hvert år epidemier i tørtiden.
Se overvågningsdata for meningokoksygdom i Danmark.
Se infografikken "Meningokoksygdom i Danmark".
Symptomer
Meningitis
Meningokokmeningitis kan udvikle sig i løbet af få timer. Der vil typisk være kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger samt høj feber (39-40 °C). Ofte er der ét eller flere af følgende faresignaler: Nakkestivhed, dvs. det er vanskeligt og smertefuldt at bøje fremover i nakken, påvirket almentilstand og sløret bevidsthedsniveau.
Blodforgiftning
Hvis der er meningokokker i blodet, kan der opstå petekkier (småblødninger i huden på størrelse med et knappenålshoved), blødninger i indre organer (fx binyrerne) og ledbetændelse. Man kan kende en petekkie på, at den ikke forsvinder, hvis man trykker på den med en gennemsigtig genstand. Meningokoksygdom kan optræde med atypisk præsentation, fx med mave-tarm-symptomer, især diarré.
Årsag
De vigtigste sygdomme, der kan forårsages af meningokokker, er meningitis og blodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller samtidigt og kaldes under ét MS.
Smitteveje
Meningokokker smitter ved direkte kontakt og ved dråbespredning fra næsesvælg. Meningokokker kan optræde som rask bærertilstand i næsesvælget (nasopharynx) hos 5–40 %, hvorfra de kan spredes i kroppen og forårsage sygdom. Færre end 1 % af bærere vil udvikle meningokoksygdom.
Inkubationstiden er 2-10 dage, hyppigst 3-4 dage. Man kan smitte, så længe man har meningokokker i næsesvælget. Der er dog som hovedregel ingen grund til at forsøge at lede efter eller behandle personer, der er raske bærere.
Forebyggelse
Nære kontakter til patienter med mistænkt eller påvist MS tilbydes forebyggende behandling (profylakse) med antibiotika og eventuelt vaccination. Der skal ikke først foretages undersøgelse, for at se om de er bærere, og der skal heller ikke kontrolundersøges efter behandling eller vaccination.
Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage før sygdomsdebut eller er "kyssekæreste" med patienten.
Hvem, der tilbydes forebyggende behandling, afgøres af overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), som også kan vælge at udvide personkredsen efter en konkret vurdering.
Det er ligeledes overlæge i STPS, som træffer beslutning om og iværksætter information til vagtlæger, institutioner mv.
Der er i Danmark forskellige vacciner mod meningokokker. Nogle vacciner er rettet mod gruppe A, C, W og Y, og to er rettet mod gruppe B. Når der er foretaget gruppebestemmelse af de påviste meningokokker, kan overlæge i STPS tage stilling til vaccination af personer, der har haft kontakt med et tilfælde.
Ved rejser til lande i perioder hvor der er høj forekomst af MS, anbefales vaccination mod meningokokker af gruppe A, C, W og Y.
Vaccination mod meningokokker indgår ikke i det danske vaccinationsprogram. Man kan vælge selv at betale for vaccination mod meningokoksygdom.
Behandling
Der gives høje doser penicillin via indsprøjtning. I Danmark er meningokokkerne næsten altid fuldt følsomme for penicillin, mens der i visse andre lande forekommer resistens.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Meldepligt
Meningokoksygdom (MS) anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) samt elektronisk via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).
Vaccination
Der er registreret to vacciner til beskyttelse mod MS af gruppe A, C, W og Y, Nimenrix® og Menveo®, og to vacciner til beskyttelse mod MS af gruppe B, Trumenba® og Bexsero®.
Se vaccineleksikonet for flere detaljer om vaccinerne.
For information om, hvorvidt vaccinerne kan bruges som postekspositionsprofylakse til nære kontakter til smittede med meningokoksygdom, se invasiv meningokoksygdom, postekspositionsprofylakse.
Diagnostik
Ved mistanke om MS tages blodprøver med henblik på dyrkning for meningokokker. Desuden udføres lumbalpunktur. Spinalvæsken undersøges med mikroskopi og dyrkning. Desuden tælles mængden og arten af leukocytter, og der foretages måling af sukker- og proteinkoncentration.
Især hvis der er påbegyndt antibiotikabehandling inden prøvetagning, kan mikroskopi og dyrkning være uden sikre tegn på bakterier. I disse situationer kan diagnosen ofte stilles ved PCR (dvs. metoder baseret på DNA-forstærkning) og undertiden ved at måle meningokokantistoffer i blodet; disse udvikles dog først i anden sygdomsuge.
Der bør desuden tages en svælgpodning med henblik på undersøgelse for meningokokker. Hvis der er hudblødninger (petekkier) kan en af disse sendes til undersøgelse.
Statens Serum Institut foretager gruppebestemmelse med PCR af indsendte meningokokisolater og efterfølgende genotypebestemmelse med helgenomsekventering (WGS). Herved kan det vurderes, om meningokokisolater fra forskellige patienter er beslægtede, dvs. om der muligvis foreligger smittekæder. Hvis der ikke foreligger et isolat, dvs. positive dyrkninger, kan der ikke foretages WGS, men i reglen kan man foretage PCR-baseret gruppebestemmelse ud fra dyrkningsnegativt materiale.