Ved toxoplasmose giver metoden sædvanligvis positivt IgM og IgG resultat fra henholdsvis ca. 1-3 og 2-5 uger efter smitte. IgM resultatet vedbliver at findes positivt i op til 5-12 måneder, hos nogle endda længere. IgG resultatet findes positivt resten af livet. I den indledende analyse kan der forekomme falsk positive IgM resultater. Derfor udføres der 2 stk uafhængige IgM analyser. I sjældne tilfælde ses falsk positivt IgM resultat ved fx mononukleose og ved de såkaldte "naturlige" IgM antistoffer, hvis nærmere natur er uafklaret.
Tolkning IgG: IU/mL negativ < 4; 4 ≤ gråzone < 8; Positiv ≥ 8.
Tolkning IgM: Arbitrære enheder negativ < 0,55; 0,55 ≤ gråzone < 0,65; Positiv ≥ 0,65.
ELISA for IgM: Positivt resultat tyder på nylig infektion.
Tolkning ELISA IgM: AU/ negativ < 8; 8 ≤ gråzone < 11; Positiv ≥11.
ELISA IgM: Den benyttede metode til påvisning af specifikke IgM antistoffer benyttes som en supplerende metode til påvisning af IgM antistoffer. Kombinationen af de 2 stk IgM metoder er bl.a. værdifuld ved undersøgelse af nyfødt barn for medfødt toxoplasmose. Resultatet findes sædvanligvis positivt i 18-24 uger efter akut infektion, men hos enkelte patienter er det positivt i adskillige år.
Det ses ikke sjældent at gravide har målbare IgM antistoffer også uden nysmitte, i disse tilfælde er en aviditetsundersøgelse vigtigt til tidsfastsættelse af smitte tidspunkt.
Aviditet af Toxoplasma-specifikke IgG antistoffer: Analysen udføres på alle prøver med en IgG værdi på >15 IU. Lav-avide antistoffer kan i ca. 30% af tilfældene ses måneder efter akut infektion, hvorimod høj-avide antistoffer betyder at personen er smittet minimum 4 måneder før prøvetagning.
Tolkning aviditet: Lav < 0,20; 0,20 ≤ moderat <0,30; Høj ≥ 0,30.
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.