Eksposition og formodning om infektion med Schistosoma spp., bilharziose, schistosomiasis.
Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning
Et af følgende prøvematerialer:
Blod uden tilsætning 5 mL
Serum 2 mL
Prøvetagning tidligst 2-3 uger efter mulig eksposition. Det kan dog tage op til 2-3 måneder før serokonvertering finder sted efter infektion. Undersøgelsen kan være relevant mange år efter mulig eksposition. Voksne ormes levetid i mennesket er op til 30 år, sædvanligt 4-9 år.
Rekvirering
Undersøgelsen kan rekvireres i WebReq under laboratoriet Statens Serum Institut eller på blanket nr. 11 "Svampe og parasitter" (mørk orange kant).
Diagnose eller kliniske symptomer, geografisk anamnese og tidspunkt for evt. eksposition ønskes anført.
Svar
ELISA testen svares ud i arb.enh. med tilhørende tolkning: > 11,0 positiv; 9,0-11,0 gråzone; < 9,0 negativ
Immunblot svares ud som: positiv, inkonklussiv eller negativ.
Svartid
Svar afsendes ca. 1 uge efter prøvens modtagelse.
Hastesvar: Ved begrundet anmodning, fx ved formodning om Katayamafeber, fremskyndes undersøgelsen og resultatet udtelefoneres. Skriftligt svar følger.
Bemærkning
Antistoffer kan tidligst påvises fra mellem 2 og 16 uger efter eksposition. Æg i urin eller fæces ses tidligst ca. 9 uger efter eksposition.
Undersøgelsen kan være til hjælp ved afgørelse af, om det er relevant at søge efter æg.
Undersøgelsen letter bestemmelsen af ekspositionstidspunkt og dermed beslutning om evt. behandling.