Bilharziose

Når larver af schistosomer gennemtrænger huden, kan der opstå kløe. Efter 3-6 uger kan der optræde allergiske reaktioner samt feber (Katayamafeber), hoste og diarré. Efter dette stadie er symptomerne forskellige afhængig af, hvilken type man er blevet inficeret med. Symptomerne kommer i reglen lang tid efter smitten.

Ved infektion med S. haematobium er symptomerne typisk svie ved vandladning, blodig urin og påvirkning af nyrerne. Ved infektioner med S. mansoni og S. japonicum ses diarré og eventuelt sygdom i lever og lunger. Der kan optræde en del forskellige komplikationer senere i livet, fx på grund af udbredt infektion i underlivet eller i sjældne tilfælde symptomer fra nervesystemet.

Infektionen skyldes en blodikte (en fladorm), som i larvestadiet kan inficere mennesket. Larven trænger ind gennem huden, når værten – i dette tilfælde et menneske – opholder sig i ferskvand, hvor larverne findes frit i vandet. Efter larven har trængt ind gennem huden, bliver den spredt med blod og lymfe til primært leveren og siden til blodkarrene omkring blære eller tarm. Der frigiver den æg, som borer sig igennem organerne og bliver udskildt med urin eller afføring afhængig af Schistosoma-art og -lokalisation.

Mikroskopiske ikteæg bliver udskildt med urin eller afføring fra inficerede individer. Kun i ferskvand bliver æggene udklækket til frie larver, som derefter inficerer bestemte sneglearter (mellemvært). I disse bliver der udviklet myriader af larver, som bliver udskillet i vandet og kan gennemtrænge menneskets hud i forbindelse med ophold i vandet.

Bilharziose er zoonotisk, dvs. at sygdommen smitter mellem dyr og mennesker og med reservoir blandt andet i mange typer af pattedyr. Der sker ikke smitte direkte mellem mennesker.

Man bør undgå ophold (badning) i ferskvand i de områder af verden, hvor bilharziose forekommer, fx Afrika og Asien. I Danmark kan badning i ferskvand føre til en forbigående betændelse i huden, cercariel dermatitis, hvis man bliver eksponeret for larver af fugleschistosomer.

Tabletbehandling med praziquantel er relativt effektivt mod samtlige typer af schistosomiasis. Det er en specialistopgave. Der kan dog ses behandlingssvigt i op til 15 % af patienter, der ikke er immune. Antihistaminer kan blive anvendet mod cercariel dermatitis.

Referencer

The immunofluorescence antibody test (IFAT) for the diagnosis of schistosomiasis used in a non-endemic area. Tarp B, Black FT, Petersen E. Trop Med Int Health. 2000 Mar;5(3):185-91.

The schistosoma-specific antibody response after treatment in non-immune travellers. Duus LM, Christensen AV, Navntoft D, Tarp B, Nielsen HV, Petersen E. Scand J Infect Dis. 2009;41(4):285-90.

Schistosomiasis presenting in travellers: a 15 year observational study at the Hospital for Tropical Diseases, London. Coltart CE, Chew A, Storrar N, Armstrong M, Suff N, Morris L, Chiodini PL, Whitty CJ4. Trans R Soc Trop Med Hyg. 2015 Mar;109(3):214-20.

Human schistosomiasis. Colley DG, Bustinduy AL, Secor WE, King CH. Lancet. 2014 Jun 28;383(9936):2253-64. 

Adventure tourism and schistomiasis: serology and clinical findings in a group of Danish students after white-water rafting in Uganda. Röser D, Bjerrum S, Helleberg M, Nielsen HV, David KP, Thybo S, Stensvold CR. JMM Case Rep. 2018 5(4):e005141. Doi: 10.1099/jmmcr.0.005141.

Diagnostik

Der bliver foretaget undersøgelse af fæces- eller urinprøver afhængigt af karakteren af symptomerne. Man kan i nogle tilfælde finde de karakteristiske æg ved mikroskopi. PCR bliver anvendt i stigende grad til påvisning af specifikt DNA på såvel fæces som urin, men også andre materialer. I rejserelaterede tilfælde kan der ofte ikke blive påvist æg efter formodet infektion, Dette skyldes formentligt infektion med kun et mindre antal larver. Ofte kan der kun påvises antistoffer og ikke æg hos rejsende. Det kan tage op til 3 måneder efter eksposition og smitte før der udvikles målbare antistoffer.

Cercariel dermatitis er en diagnose, der bliver stillet primært på baggrund af klinik og anamnese (eksposition).

Diagnostiske undersøgelser

Schistosoma (DNA) (R-nr. 1001)
Schistosoma antistof (R-nr. 389)
Schistosoma (mikroskopi) (R-nr. 081)
Parasit (Cyste+Ormeæg+Orme) (R-nr. 071)

Diagnostiske undersøgelser

Parasit (Cyste+Ormeæg+Orme) (R-nr. 071)
Schistosoma (DNA) (R-nr. 1001)
Schistosoma (mikroskopi) (R-nr. 081)
Schistosoma antistof (R-nr. 389)