Uge 1 - 2012

Smitsomme sygdomme 2011

Smitsomme sygdomme 2011

Spirer og andre grøntsager som kilde til fødevarebårne infektioner

Det hidtil alvorligste udbrud af verocytotoxin-producerende Escherichia coli (VTEC)-infektion fandt sted i maj/juni 2011. Ifølge Robert Koch Instituttet omfattede udbruddet 909 tilfælde af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), yderligere 3070 VTEC-tilfælde og i alt 55 dødsfald. De fleste tilfælde var fra Nordtyskland, men der var rejserelaterede tilfælde i 15 andre lande.
I Danmark blev 26 tilfælde registreret, heraf ti med HUS, EPI-NYT 27-33/11.

Uafhængigt af udbruddet i Tyskland var der i juni et udbrud i Frankrig forårsaget af den samme bakterie. Gennem et omfattende og kompliceret smitteopsporingsarbejde blev friske bukkehornsspirer udpeget som kilde til udbruddene i begge lande. Frøene, som var brugt til spireproduktion, var importeret fra en bestemt producent i Egypten. Spirerne var ofte blevet anvendt som pynt og i sandwiches, hvilket betød, at mange patienter ikke havde bemærket, at de havde indtaget dem. Statens Serum Instituts indsats i udbrudsarbejdet var af stor betydning, bl.a. i forhold til at karakterisere bakterien, bestemme inkubationstid og finde smittekilden.

Udbrudsstammen, VTEC O104:H4, adskiller sig fra de fleste VTEC-stammer, idet dens oprindelse er en særlig gruppe af diaréfremkaldende E. coli, enteroaggregative E. coli. Bakterien har desuden optaget gener for produktion af verocytotoksin samt antibiotikaresistens. Sandsynligvis førte disse genetiske egenskaber til, at stammen var mere virulent end andre hyppigt forekommende VTEC-stammer.

Grøntsagsspirer er en velkendt smittekilde til fødevarebårne udbrud. Det forventes, at der fremover stadig vil forekomme udbrud relateret til friske grøntsager, krydderurter, spirer og bær. Et yderligere eksempel herpå var et udbrud af Salmonella Strathcona i september-oktober 2011. I alt 40 danskere blev syge på grund af importerede tomater. Den øgede betydning af frugt og grønt som smittekilde skyldes, at der året rundt fra alle dele af verden importeres grøntsager, som ofte spises uden forudgående varmebehandling. Samtidig er forekomsten af fødevarebårne bakterier i animalske produkter såsom kød og æg generelt faldende.

Mæslinger

I 2011 blev der rapporteret om høj forekomst af mæslinger i mange europæiske lande, heriblandt Frankrig, Spanien, Tyskland, England og Schweiz. I Danmark blev anmeldt i alt 83 tilfælde. De fleste tilfælde var fra Region Hovedstaden (56) og Region Sjælland (22), EPI-NYT 24 og 35b/11.
I Danmark blev udbruddet det største i de seneste 15 år, hvilket afspejler, at for mange børn, unge og yngre voksne ikke er blevet MFR-vaccineret.
Situationen i 2011 viser, at det selv i Vesteuropa vil blive en stor udfordring af opnå WHOs erklærede mål om eliminering af mæslinger senest i 2015.
Vaccination er en enkel og sikker metode, hvormed sygdomme, der kan have alvorlige følger, kan forebygges. Det er derfor vigtigt, at alle i sundhedssektoren optræder som advokater for børnevaccinationsprogrammet.

Ændring i meningokoksygdomsepidemiologi

Når tallene er endelig opgjort, forventes ca. 45 tilfælde af meningokoksygdom (MS) forårsaget af Neisseria meningitidis gruppe C anmeldt i 2011.
I 2010 blev der anmeldt 26 tilfælde, EPI-NYT 37/11, og i perioden 2000-2009 var det årlige antal tilfælde af MS forårsaget af gruppe C gennemsnitligt 20. Udviklingen svarer til en stigning af gruppe C MS på godt 70% på blot et enkelt år. Den største stigning findes hos børn under 2 år. Den aktuelle udvikling i meningokok gruppe C sygdom kan ikke tilskrives udbrud, idet alle de anmeldte tilfælde er sporadiske tilfælde. Samtidig med stigningen i gruppe C tilfælde er antal af tilfælde forårsaget af gruppe B MS det laveste siden overvågningen startede i 1980.

Meningokoksygdom er en alvorlig smitsom sygdom. Den manifesterer sig oftest som meningitis, sepsis eller begge. I 2011 er der indtil videre registreret fire dødsfald blandt voksne efter MS forårsaget af gruppe C, svarende til en dødelighed på 10%, hvilket er sammenligneligt med dødeligheden for de anmeldte tilfælde af gruppe C sygdom i perioden 2000-2010 (9%).
Med ændringen i meningokoksygdommens epidemiologi bliver 2011 det første år siden overvågningen startede i 1980, hvor der findes flere tilfælde forårsa-get af meningokok gruppe C end gruppe B tilfælde.

Typefordelingen af meningokokker overvåges af referencelaboratoriet på SSI. I 2011 var ca. 70% af gruppe C af fænotypen 2A; P1.2, P1.2,5, P1.5 og genotypen 5,2: F3-3. Denne type har været kendt i Danmark længe, men kun med få tilfælde årligt. Typen, som er kendt for at være forbundet med en øget risiko for død efter MS, er nu den mest almindelige. For flere lande i EU var det netop en stigning i forekomsten af invasiv MS forårsaget af denne hyperinvasive og virulente type, der var årsagen til indførelse af et vaccinationsprogram mod meningokok C. Med stigningen i gruppe C sygdom nærmer Danmark sig det niveau, som førte til indførelse af vaccination mod meningokokker gruppe C i børnevaccinationsprogrammet i flere lande, heriblandt Holland, England, Irland, Island og Spanien. I de lande, hvor vaccinen er indført, har man observeret et betydeligt fald i incidensen af MS forårsaget af gruppe C kort tid efter indførelsen.

Antibiotikaresistens

De fleste læger (og patienter) vil anse det som en selvfølge, at bakterielle infektioner effektivt kan behandles med antibiotika. Såfremt bakterierne udvikler resistens, forventes det, at der kan findes alternative og lige så effektive midler. Dette er desværre ikke længere en selvfølge. Især med spredning af carpapenemase-producerende gram-negative bakterier er vi på vej til at miste nogle af de kritisk vigtige antibiotika, EPI-NYT 44/11. Denne udvikling kan og skal vendes. I forbindelse med, at Danmark nu har EU-formandskabet, er kampen mod antibiotikaresistens et fokusområde. Der vil bl.a. blive arbejdet for indsamling af bedre data vedrørende antibiotikaforbrug og resistens, rationel brug af antibiotika og reduktion af brug af kritisk vigtige antibiotika til mennesker og dyr. Det er regeringens ønske at bidrage til en konkret og tværfaglig politik på området.

Med denne optimistiske forventning ønsker Epidemiologisk afdeling EPI-NYTs læsere et godt nytår.

(K. Mølbak, Epidemiologisk afdeling)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf) 

4. januar 2012