Uge 27-33 - 2011

VTEC O104-udbrud i Tyskland

VTEC O104-udbrud i Tyskland

Det største kendte udbrud af verocytotoxinproducerende Escherichia coli (VTEC)-infektion i Europa fandt sted i Tyskland fra maj til juni 2011.
Ifølge WHO blev i alt rapporteret 908 tilfælde med hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), yderligere 3.168 VTEC-tilfælde og i alt 50 dødsfald, tabel 1.
I Tyskland var der blandt HUS- og VTEC-tilfælde en overvægt af voksne kvinder.

Kilden til udbruddet formodedes i første omgang at være friske tomater, agurker eller salat, men siden blev friske bukkehornsspirer fra én tysk producent udpeget som kilde. Bukkehornsfrøene var importeret fra Egypten. Spirerne var ofte blevet brugt som pynt og i sandwich, hvilket betød, at mange patienter ikke havde bemærket, at de havde spist dem.

Udbruddet var primært afgrænset til Nordtyskland og med rejserelaterede tilfælde i 13 andre europæiske lande, inklusiv Danmark.

Sidst i juni opstod dog et mindre, lokalt udbrud i Frankrig, som også kunne kobles til de samme bukkehornsspirer, men uafhængigt af det tyske udbrud.

VTEC O104

VTEC-stammen som forårsagede udbruddet, VTEC O104:H4, er på flere måder anderledes end andre kendte stammer. Den indeholder virulens- og antibiotikaresistensgener, der ikke normalt ses hos VTEC-stammer, og Statens Serum Institut har bl.a. været med til at vise, at udbrudsstammen grundlæggende tilhører gruppen af såkaldte enteroaggregative E. coli.

Det er en mulighed, at disse nye genetiske egenskaber har medført, at stammen er mere virulent end andre hyppigt forekommende VTEC-stammer, og at dette bidrog til udbruddets alvorlige forløb.

Udredningen i Danmark

De tyske myndigheder udsendte den 22. maj gennem EU's varslingsnetværk en meddelelse om, at de havde set et øget antal VTEC-tilfælde.

Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen igangsatte en udredning med det formål hurtigt at informere borgere og sundhedspersonale om mulig VTEC-smitte. Endvidere blev aktiv opsporing af VTEC-tilfælde iværksat for at afdække, om der eventuelt også var tale om et udbrud med udspring i Danmark.

Et udbrudstilfælde blev defineret som 1) konfirmeret infektion med VTEC O104 eller 2) en konfirmeret infektion med VTEC, der var vtx2-positiv og eae-negativ OG rejse til Tyskland i maj måned eller 3) klinisk HUS OG rejse til Tyskland i maj måned eller 4) klinisk HUS eller blodig diaré OG epidemiologisk kontakt til patienter fra en af de tre første kategorier.

I perioden 25. maj til 15. juli blev rapporteret i alt 26 danske tilfælde; 13 kvinder og 13 mænd i alderen 6 til 81 år. Tyve tilfælde var indlagt, og ti udviklede HUS. Der var ingen dødsfald blandt de danske tilfælde.

Interviews med de danske VTEC-tilfælde viste, at 23 var smittet i forbindelse med rejse i Tyskland, og at eksponeringen for flertallets vedkommende var afgrænset til få forskellige steder, figur 1.

Otte af de danske tilfælde havde besøgt den samme restaurant i Slesvig som del af fem forskellige, uafhængige selskaber. For to af disse selskaber blev gennemført en kohorteundersøgelse, med det formål at udpege en specifik madvare eller et specifikt måltid, der kunne være årsag til sygdommen.

Undersøgelsen kunne ikke entydigt påvise en fælles smittekilde men pegede på, at inkubationstiden for udbrudsstammen var længere end normalt for VTEC-infektion (8 dage mod normalt 2-4 dage).

Information om de danske tilfældes besøg i Tyskland blev videregivet til og anvendt af de tyske myndigheder ved tilbagesporing af fødevarer, herunder spirer.
De resterende tre tilfælde var smittet i Danmark; to sekundært fra andre tilfælde, mens den mulige smittevej ikke kunne påvises for det tredje tilfælde.

Kommentar

Spirer har tidligere været kilde til fødevarebårne udbrud, men i mindre omfang.

Dette usædvanligt alvorlige udbrud er et eksempel på, at fødevaresikkerhed kan have stor betydning for folkesundheden og viser vigtigheden af løbende overvågning af fødevarebårne sygdomme og udbrudshåndtering.

Den danske indsats vidnede om et godt og intensivt samarbejde mellem de klinisk mikrobiologiske afdelinger, infektionsmedicinske afdelinger, Embedslæger og Statens Serum Institut.
(L. Müller, S. Ethelberg, C. Kjelsø, K. Mølbak, Epidemiologisk afdeling, F. Scheutz, E.M. Nielsen, AMOF)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf) 

17. august 2011