PDF-ikonPrintikon

Det danske børnevaccinationsprogram

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme. 
Piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft.

OBS! Midlertidig ændring af børnevaccinationsprogrammet
 
Fra medio februar 2016 vil børn, der begynder på børnevaccinationsprogrammet blive vaccineret med en vaccine, der - udover beskyttelse mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion - også beskytter mod hepatitis B.
 
I ”Tema om midlertidig ændring af børnevaccinationsprogrammet” er baggrunden for ændringerne og konsekvenserne nærmere beskrevet.

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod disse de ni (og for piger ti) sygdomme:

  1. Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
  2. Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
  3. Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn.
  4. Polio, der kan medføre blivende lammelser.
  5. Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
  6. Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
  7. Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse.
  8. Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.
  9. Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
  10. Livmoderhalskræft (Human papillomvirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.

Her findes en oversigt over sygdomsforekomsten før og efter indførelsen af vaccination i Danmark.

Vaccinationsprogrammet virker, når tilstrækkeligt mange bliver vaccinerede

Et vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flok-immunitet. Selvom mange af sygdommene synes at være under kontrol i Danmark (fx difteri og polio), forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte fx i forbindelse med rejser.

Uden vaccinationer ville der med få års mellemrum opstå epidemier med difteri og polio, hvor mange tusinde ville blive syge. Med hensyn til meningitis forårsaget af haemophilus influenzae type b eller pneumokokker vil der kun være få, der får sygdommen, men da der er tale om en yderst alvorlig infektion med risiko for død eller varige mén, tilbydes alle børn vaccination mod disse typer af meningitis, der er hyppige i barnealderen.

I Danmark er vaccinationstilslutningen generelt høj, men særligt når det gælder mæslinger så er der flere, som skal vaccineres for at opnå en tilstrækkelig høj flok-immunitet.

Barn med mæslinger

Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom og viser sig bl.a. ved høj feber og rødt udslæt på kroppen.

Elimination af mæslinger

Verdenssundhedsorganisationen WHO - og dermed også Danmark - har som mål at "eliminere" mæslinger i Europa. Elimination indebærer, at der højst påvises ét tilfælde pr. million indbyggere pr. år. I Danmark vil det svare til højst 5-6 tilfælde årligt. Da mæslinger er en ekstremt smitsom virus, kan dette kun opnås ved at have en vaccinationstilslutning til 2 MFR-vaccinationer på mindst 95 %.

Mæslinger har i perioder været forsvundet helt fra Danmark, men sygdommen dukker fortsat op i form af større eller mindre udbrud. Dette skyldes, at vaccinationstilslutningen gennem årene ikke har været så høj, som det er nødvendigt, hvis sygdommen skal elimineres.

Sidst redigeret 11. marts 2016