Gonorre - opgørelse over sygdomsforekomst 2025

Gonorré - årsopgørelse 2025

Den nationale overvågning af gonorré på Statens Serum Institut (SSI) er baseret på dataudtræk fra Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) samt kliniske anmeldelser via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), se nedenfor. I MiBa foreligger data vedrørende resultater opnået ved dyrkning og/eller PCR eller anden nukleinsyreamplifikationsteknik (NAT), idet alle klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er) i Danmark udfører kombineret NAT for gonokokker og Chlamydia trachomatis.

Hvis der findes gentagne positive prøver hos samme person, defineres et nyt gonorrétilfælde ved, at der er flere end 21 dage mellem de positive fund. En negativ undersøgelsesepisode er også defineret ved flere end 21 dage mellem negative fund. Overvågningen af laboratoriepåvist gonorré suppleres med resistensbestemmelse af gonokokisolater indsendt til Afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe (BPS), Infektionsberedskabet på SSI, eller dyrket dér fra primærprøver indsendt af Region Hovedstaden eller Region Midtjylland.

Ud over den laboratoriebaserede overvågning er det lovpligtigt for den behandlende læge at anmelde alle gonorrétilfælde til Meldesystemet for Infektiøse Sygdomme (MIS), Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (AIF), SSI. Siden 2022 foregår dette elektronisk via SEI2. Det kliniske anmeldelsessystem efterspørger oplysninger, som ikke fremgår af laboratoriedata, fx smittemåde, seksuel orientering, smitteland og hiv-status.

I 2025 blev 5.134 tilfælde af gonorré registreret i MiBa fordelt på 343.224 undersøgelsesepisoder. Dette var et fald på 6 % i antal undersøgelsesepisoder fra 2024 til 2025 og en 3 % stigning i antal tilfælde af gonorré, hvilket resulterede i en positivrate på 1,5 %, 0,1 procentpoint højere end 2024. Anmeldeprocenten steg lidt igen fra 2024 til 2025, fra 79 % til 81 %. Tallene for 2025 angående undersøgelsesepisoder og antal tilfælde er meget sammenlignelige med de forrige år. Ligeledes er der for klamydia set stabilt antal tilfælde de seneste år, siden den voldsomme stigning i 2022.

Køn, smittemåde, herkomst og smitteland

I 12 tilfælde blev der anmeldt smitte mellem to kvinder (otte i 2024). Der var 27 tilfælde blandt gravide kvinder (17 i 2024), som blev diagnosticeret og anmeldt i 2025. Der blev i 2025 anmeldt 51 tilfælde af gonorré blandt sexarbejdere (37 i 2024). Der var anmeldt syv tilfælde blandt transkønnede personer (11 i 2024). Herkomst var angivet i 4.154 anmeldelser i 2025, hvoraf 71 % var født i Danmark og 29 % i udlandet.

I 2025 forelå information om, hvor gonorré var erhvervet, for 4.013 episoder (78 %), hvor 8 % var anmeldt som værende erhvervet i udlandet (10 % i 2024). I 2025 var 338 tilfælde anmeldt som værende erhvervet i udlandet, fordelt på 53 lande, hvoraf de fleste var erhvervet i Spanien, Tyskland, Thailand, Sverige og Storbritannien. En større andel af gonorréepisoder blandt mænd var erhvervet i udlandet (10 %) sammenlignet med kvinder (5 %). Opdelt på seksuel orientering var 9 % af tilfældene blandt MSK erhvervet i udlandet, mens det for MSM var 10 %.

Det totale antal af episoder af laboratoriepåviste gonorrétilfælde blandt mænd var praktisk talt uændret fra 2024 til 2025, tabel 2. Blandt personer i aldersgruppen 20-29-årige sås et fald blandt både mænd og kvinder. Blandt mænd sås stigninger blandt >35-årige, hvorimod der blandt kvinder var et fald i varierende grad blandt >40-årige. For både mænd og kvinder sås en stigning i aldersgruppen 15-19-årige i 2025 sammenlignet med 2024. I 2025 udgjorde mænd 73 % af de registrerede gonorréepisoder, hvilket er en stigning på to procentpoint fra 2024.

I 2025 var der et fortsat fald i testaktiviteten blandt både mænd og kvinder, tabel 3, men kvinder blev fortsat testet mere end to gange hyppigere end mænd. Sammen med dette fald i testaktivitet sås en stigning i positivraten (med undtagelse af 20-25-årige og >40-årige kvinder). Den højeste testaktivitet var igen i 2025 blandt de 20-24-årige, hvor der blandt kvinder blev udført 34.166 undersøgelser pr. 100.000 indbyggere og blandt mænd 12.821 undersøgelser pr. 100.000 indbyggere. Overordnet sås ingen bemærkelsesværdig ændring fra 2024 til 2025 i positivraten for kvinder, hvor den hos mænd steg fra 3,0 % til 3,4 %, tabel 3. Positivraten blandt mænd steg i alle aldersgrupper ældre end 24 år.

I 2025 sås en lille stigning i incidensen af gonorré blandt 15-19-årige. Blandt begge køn sås et lille fald i incidensen af gonorré blandt de 20-24-årige, hvor der for de 25-29-årige sås et uændret mønster fra 2024, figur 2. Den højeste incidens pr. 100.000 blev observeret blandt de hhv. 19- og 26-årige kvinder og mænd.

Gonorré blandt børn

Der blev i 2025 registreret 13 tilfælde blandt personer under 15 år (ti i 2024). Flere af tilfældene var øjeninfektioner hos 0-årige som følge af smitte fra mor under fødslen.

Hiv og PrEP-behandling blandt gonorrésmittede

I 2025 var hiv-status oplyst for 64 % af alle anmeldte tilfælde (54 % i 2024). Blandt de 2.676 anmeldte tilfælde med kendt hiv-status i 2025 var 9 % blandt personer med kendt hiv, <0,1 % blandt personer med ny-diagnosticeret hiv og 91 % blandt hiv-negative personer. I 2025 var 63 % af de anmeldte hiv-negative MSM i PrEP-behandling (60 % i 2024).

I 2025 sås en praktisk talt uændret overordnet incidensrate for både mænd og kvinder, sammenlignet med 2024, tabel 4. I Region Midtjylland og Nordjylland sås et fald blandt kvinder, hvorimod faldet kun sås i Region Nordjylland blandt mænd, og et uændret mønster sås i Region Midtjylland. Der sås et fald i incidensraten på Bornholm i 2025 sammenlignet med 2024 for både mænd og kvinder, hvorimod der på Fyn sås en større stigning for både mænd og kvinder. Der sås en overordnet stigning i mand/kvinde-ratio af incidens pr. 100.000 indbyggere på landsplan. Den højeste incidensrate var igen for både mænd og kvinder i København by på henholdsvis 433 og 80 tilfælde pr. 100.000 indbyggere i 2025.

På tværs af hele landet sås en lille reduktion i testaktivitet for både mænd og kvinder, sammenlignet med 2024, tabel 5. Samtidigt med et fald i testaktivitet sås en stigende positivrate i 2025 i forhold til 2024 blandt mænd, hvorimod positivraten blandt kvinder var uændret. Den højeste positivrate blandt mænd sås i København by, 5,1 %, og på Vest- og Sydsjælland blandt kvinder, 0,9 %.

Gonorré i særlige anatomiske lokalisationer

I 2025 blev gonorré, udover de sædvanlige anatomiske lokalisationer (urogenitalt, anorektalt samt svælg), påvist i 20 tilfælde fra øjne, ledvæske samt blod. I 2024, blev der påvist gonorré i 25 tilfælde, udover de sædvanlige anatomiske lokalisationer.

Resistens blandt Neisseria gonorrhoeae

I 2025 blev 1.894 N. gonorrhoeae (NG)-isolater fordelt på 1.812 episoder undersøgt på SSI som del af den nationale resistensovervågning (2.006 isolater fordelt på 1.802 episoder i 2024). De isolater som havde en tilhørende anmeldelse i MIS senest 60 dage efter prøvetagningen kunne kobles med oplysning om smittekilde og seksuel orientering, hvilket var tilfældet for 1.547 isolater. NG-isolaterne bliver testet med bestemmelse af MIC (mindste hæmmende koncentration) på SSI, og EUCAST breakpoints blev anvendt til at skelne mellem resistens og følsomhed. Der bliver testet for resistens over for azithromycin, ceftriaxon og ciprofloxacin. Isolater der er intermediært resistente over for ciprofloxacin behandles i denne rapport som værende resistente.

I 2025 sås ingen ændring i antallet af gonorrétilfælde med et modtaget isolat, figur 3, hvilket stemte overens med den uændrede forekomst af gonorréepisoder. Som beskrevet tidligere sås fortsat et fald i andelen af isolater, som kommer fra kvinder. Azithromycinresistensraten, som fra 2023 til 2024 faldt fra 6 % til 3,6 %, steg igen i 2025 til 8,9 %. Ciprofloxacinresistensraten faldt fra 60 % til 54 %.

Der blev i 2025 påvist ceftriaxonresistente (CR) gonokokker i uretralpodning fra to mænd, der var smittet i Sydøstasien. Mindste hæmmende koncentration (MIC) for ceftriaxon var 0,19 mg/L og 0,25 mg/L (øverste grænse for fuld følsomhed er 0,125 mg/L).

Der var udført svælg- og rektalpodning hos den ene patient, og i rektalpodningen blev påvist gonokok-DNA.

Der er desuden i januar 2026 påvist CR gonokokker (MIC = 0,19 mg/L) i uretralpodning hos en mand, der også var smittet i Sydøstasien.

Alle tre patienter blev behandlet med ceftriaxon.

Helgenomsekventering af de tre gonokokstammer har vist, at de ikke er beslægtede. Der er ikke konstateret tegn til spredning i Danmark af de pågældende gonokokker.

De tre tilfælde viser, at CR gonokokker kan importeres til Danmark fra Sydøstasien, ligesom det er sket i en række andre lande i EU. Der var også et tilfælde i 2017.

SSI har tidligere foreslået, EPI-NYT 41/2025, at standarddosis af ceftriaxon ved behandling af gonorré bør øges fra 500 mg til 1000 mg. SSI vurderer, at risikoen for resistensudvikling blandt andre bakteriearter er minimal, eftersom det er et begrænset antal personer, der vil få fordoblet en éngangsdosis.

Det er yderst vigtigt, at mikrobiologisk undersøgelse for gonokokker er komplet, dvs. at den ikke kun omfatter uretra, men også prøvetagning fra svælg og rektum. Gonorré i disse lokalisationer er som hovedregel asymptomatisk, og desuden er svælggonorré vanskeligere at behandle end gonorré andre steder. Ved behandlingskontrol bør der også udføres komplet prøvetagning.

I 2025 sås et fald i antal gonorréepisoder forårsaget af ciprofloxacinresistente gonokokker hos MSK samt hos kvinder, hvorimod tallet var uændret blandt MSM, dog sås et relativt fald for alle grupper, figur 3, tabel 6A og tabel 6B. Den tidligere nævnte stigning i azithromycinresistensraten, figur 3, medvirker til den store stigning i antal isolater, som udviste resistens over for azithromycin og samtidigt stigning i antal isolater, hvor både ciprofloxacin- og azithromycinresistens sås. Der sås dermed i 2025 en stigning i antallet af isolater som udviste resistens for azithromycin samtidigt med ciprofloxacin på baggrund af den stigende azithromycinresistens, der blev observeret. Blandt MSM sås samtidigt en stigning i andelen af isolater, hvor hverken azithromycin- eller ciprofloxacinresistens sås, tabel 6A og tabel 6B.

I 2025 sås et lignende fald i antallet af ciprofloxacinresistente gonokokisolater blandt tilfælde erhvervet i Danmark samt udlandet. Der sås i begge grupper stigninger i antallet af azithromycinresistente gonokokisolater, hvilket afspejler sig i stigningen af gonokokisolater, som udviste resistens over for både ciprofloxacin og azithromycin. Der sås en generel stigning i antallet af gonokokisolater, som var følsomme for både ciprofloxacin og azithromycin, tabel 7A og tabel 7B.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 35b/2026.