Chikungunya - importerede tilfælde 2010-2025

Importerede tilfælde af Chikungunya i Danmark, 2010-2025

Chikungunya er en myggeoverført virussygdom, der forekommer i tropiske og subtropiske områder og globalt har vist stigende udbredelse siden 00’erne. I Danmark ses sygdommen udelukkende som importeret infektion blandt rejsende og forekommer relativt sjældent, med i alt 30 bekræftede tilfælde i perioden 2010–2025. Forekomsten er præget af episodiske stigninger, senest i 2025, hvor der blev påvist ni bekræftede tilfælde hos danske rejsende. Sygdommen er oftest asymptomatisk, men kan give langvarige og svære ledsmerter.

Chikungunya har siden november 2023 været anmeldelsespligtig fra landets diagnostiske laboratorier til Statens Serum Institut (SSI), som overvåger forekomsten. I denne opgørelse beskrives antallet af importerede chikungunyatilfælde i perioden 2010-2025, og den tilgængelige rejseinformation.

Chikungunya

Chikungunya er en myggeoverført virussygdom forårsaget af chikungunyavirus (CHIKV). Navnet stammer fra kimakonde-sproget i det sydlige Tanzania og betyder “det, som bøjer op”, hvilket refererer til den karakteristiske forkrøblede kropsholdning hos patienter med udtalte ledsmerter. CHIKV cirkulerer i tropiske og subtropiske områder og blev første gang identificeret ved et udbrud i Tanzania i 1952.

Siden et større udbrud i Kenya i 2004 er forekomsten af chikungunya steget, og sygdommen er blevet mere udbredt globalt. Virus overføres til mennesker via stik fra myggene Aedes aegypti og Aedes albopictus (asiatisk tigermyg). Ændrede klimatiske og miljømæssige forhold samt urbanisering har bidraget til spredning af vektorerne til nye geografiske områder og dermed øget risiko for lokal transmission, også i ikke-endemiske områder som Europa hvor tigermyggen ses i stigende omfang. Her vil udbrud være betinget af smitte til myg fra rejsende hjemvendt fra endemiske områder. Der er ikke kendte vektorer for CHIKV i Danmark.

Hos symptomatiske personer opstår sygdommen typisk 2–12 dage efter stik fra en inficeret myg. Symptomerne omfatter pludseligt indsættende feber, udtalte ledsmerter, muskelømhed, hovedpine, kvalme, træthed og udslæt. Ledsmerterne er ofte invaliderende og varer som regel i dage til uger, men kan i nogle tilfælde persistere i måneder eller år. Uden de karakteristiske ledsmerter kan sygdomsforløbet være mildt og i nogle tilfælde forblive udiagnosticeret. De fleste patienter restituerer fuldstændigt, men der er rapporteret komplikationer fra øjne, hjerte og centralnervesystem. Personer i yderpunkterne af aldersspektret har øget risiko for alvorlig sygdom, herunder nyfødte smittet perinatalt samt ældre med komorbiditet.

Der findes ingen specifik antiviral behandling mod chikungunya, og behandlingen er primært symptomatisk. Svære tilfælde kan kræve hospitalsindlæggelse med understøttende behandling. For mere information henvises i øvrigt til SSI’s sygdomsleksikon. For rejsende til områder med forekomst af chikungunya er forebyggelse vigtig, og består hovedsagelig i at undgå myggestik. I Danmark er chikungunyavaccinerne Ixchiq og Vimkunya godkendt.

Laboratoriediagnostik og case-definition

Laboratoriediagnostisk kan en akut chikungunyainfektion påvises ved flere metoder. I de første sygdomsdage kan diagnosen stilles ved påvisning af viralt RNA ved RT-PCR. Påvisning af CHIKV-IgM og CHIKV-IgG i en blodprøve indikerer aktuel eller nylig infektion, men antistoffer kan være fraværende i de første dage af sygdommen. Den serologiske diagnose bør derfor, om muligt, bekræftes ved undersøgelse af parrede blodprøver for at påvise titerstigning eller serokonversion.

I denne opgørelse er et ”bekræftet tilfælde” defineret i henhold til ECDC’s case-definition som påvisning af CHIKV-RNA i en klinisk prøve eller påvisning af CHIKV-IgM bekræftet ved neutralisationstest eller en 4-fold titerstigning i parrede blodprøver. Da den falsk-positive rate for førnævnte undersøgelser er lav, kan disse laboratorieresultater stå alene uden detaljerede oplysninger om patientens symptomer og rejseanamnese.

Et ”sandsynligt tilfælde” rapporteres ved påvisning af CHIKV-IgM i en blodprøve. Der kan dog være tale om falsk-positive IgM-prøveresultater. Derudover skal der for sandsynlige tilfælde foreligge oplysninger om febersygdom samt dokumentation for ophold i et område med aktuel forekomst af chikungunya inden for to uger før symptomdebut. På grund af de mulige falsk-positive IgM prøveresultater, og fordi Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) ikke indeholder informationer om symptomer og kun i begrænset omfang indeholder rejseinformationer, indgår alene de bekræftede tilfælde af chikungunya i denne opgørelse.

Antallet af importerede tilfælde af chikungunya i Danmark, 2010-2025

I perioden 2010–2025 er der registreret i alt 30 bekræftede tilfælde af chikungunya i Danmark. Forekomsten af rejserelateret chikungunya i Danmark fremgår af figur 1. I perioden har der i gennemsnit været under to bekræftede tilfælde årligt, men variererende fra nul til ni tilfælde pr. år. Til orientering har der i perioden været 57 sandsynlige tilfælde med et årligt gennemsnit på under fire tilfælde. Da disse tilfælde er usikre, beskrives de ikke nærmere.

For antallet af bekræftede tilfælde ses episodiske toppe i 2014, 2019 og 2025 med henholdsvis tre, otte og ni tilfælde.

I perioden 2020–2022 sås et fald i forekomsten, hvilket afspejler reduceret rejseaktivitet under covid-19-pandemien.

Det reelle antal danske rejsende, som smittes med CHIKV, vurderes at være højere end det registrerede antal. Dette skyldes bl.a. underrapportering af milde eller asymptomatiske infektioner, samt tilfælde, hvor sygdomsforløbet er afsluttet før hjemkomst til Danmark og derfor ikke diagnosticeres eller registreres i det danske sundhedsvæsen.

Rejseaktivitet, alder- og kønsfordeling blandt smittede

Rejseaktivitet registreres ikke systematisk i MiBa i forbindelse med testning for chikungunyavirus, men kan angives som fritekst i rekvisitioner fra klinikere. Samlet set foreligger der rejseoplysninger for 18 ud af 30 bekræftede tilfælde. I alle disse tilfælde er der angivet rejse til destinationer uden for Europa. Såfremt der for samme patient er angivet flere rejsedestinationer, er første angivne land blevet registreret som smitteland. Den geografiske fordeling af tilfælde med kendte rejseoplysninger fremgår af figur 2. Af bekræftede tilfælde med rejseoplysninger er flest tilfælde relateret til rejse i Cuba, hvor der i perioden har været fire tilfælde, som alle er registreret i 2025.

Fordelt på verdensdel er Asien den hyppigste smitteregion med i alt ni registrerede tilfælde i perioden på 16 år. Der er registreret fem tilfælde fra Syd- og Mellemamerika og tre fra Afrika, figur 2.

Fordelingen af laboratoriebekræftede chikungunyatilfælde efter alder og køn viser, at størstedelen af tilfældene forekommer blandt voksne i de erhvervsaktive aldersgrupper imellem 25–44 og 45-64 år. For gruppen 25-44 er der en overvægt af mænd, med i alt tre tilfælde blandt kvinder og 10 blandt mænd. I de andre grupper ses overordnet en ligelig kønsfordeling, figur 4. For begge køn gælder, at der ikke er registreret tilfælde blandt personer under 24 år. Dette kan afspejle mildere symptomer hos børn og yngre voksne, men de observerede alders- og kønsfordelinger afspejler sandsynligvis også forskelle i rejseaktivitet til chikungunya-endemiske områder.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 36/2026.