Blastocystis bærertilstand

Ved fund af den encellede tarmparasit, Blastocystis (hominis), i en afføringsprøve taler man om Blastocystis bærertilstand. Det menes, at over en milliard mennesker er bærere, og for langt hovedparten af disse mennesker er der ikke noget unormalt ved dette fund.

I Danmark er det sandsynligvis 20-30 % af befolkningen, der er bærere af Blastocystis. Det vides ikke, om parasitten kan forårsage sygdom.

Hos en person med mave-tarm symptomer er det vanskeligt at finde ud af om Blastocystis er årsag til disse symptomer. Det skyldes, at der er endnu ikke er fundet metoder, som kan vise, i hvilke situationer parasitten kan give anledning til sygdom, og hvornår den ikke gør det. Derfor er det også svært, at identificere de personer, som evt. kan have gavn af behandling. Dertil kommer, at der ikke er sikkerhed for effekt af den behandling, som man i dag kan tilbyde.

Symptomer

De fleste Blastocystis-bærere vil sandsynligvis ikke opleve symptomer fra mave eller tarm. Nogle kan dog opleve symptomer som fx vekslende afføringsmønster, mavesmerter og lignende.

Blastocystis omfatter mindst sytten subtyper (ST), som sandsynligvis er selvstændige arter, hvoraf ni er påvist hos mennesker. Det er endnu ikke afklaret, om der er forskel på subtypernes evne til at forårsage sygdom. Det står dog klart, at der er stor geografisk variation i forhold til subtype forekomst. Der er nyere undersøgelser der peger på, at parasitten faktisk forekommer hyppigere hos raske personer end patienter med funktionelle tarmlidelser (irritabel tyktarmsyndrom) og inflammatorisk tarmsygdom. Dermed er det muligt, at parasitten som oftest er en del af den normale tarmflora, mens nogle subtyper (eller specifikke stammer) dog kan være årsag til mave-tarmsymptomer.

Årsag

Blastocystis er en mikroskopisk, encellet tarm-parasit, som hovedsageligt findes i tyktarmen. I visse geografiske regioner, fx i Afrika syd for Sahara, er bærertilstand uhyre hyppig.

Subtyperne ST1–ST4 udgør formentlig ca. 90-95 % af al bærertilstand i Europa. ST4 er stort set udelukkende påvist i Europa, hvor den er meget hyppig.

Smitteveje

Parasitten overføres fæko-oralt via et cyste-stadie.

I de dele af verden hvor de sanitære forhold er dårlige, er det sandsynligt at langt de fleste mennesker og dyr er smittede. Der er dokumentation for, at smitte til mennesker sker fra andre mennesker, men i de tilfælde hvor fx ST6, ST7 eller ST8 påvises, er det sandsynligt, at der er overført smitte fra dyr.

Kronisk bærertilstand er almindelig, og selvom der påvises Blastocystis i afføringen efter udenlandsrejse, kan parasitten meget vel have været til stede allerede inden afrejse.

Forebyggelse

Der findes ingen behandling af Blastocystis som med sikkerhed virker. Visse typer af behandling med flere stoffer samtidig vil dog i nogle tilfælde have effekt. Inden eventuel behandling er det vigtigt at få udelukket, om symptomerne kan skyldes andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller andre tarmlidelser.

Behandling

Behandling

Der er ikke grundlag for rutinemæssig behandling af Blastocystis. Behandling bør kun iværksættes ved mistanke om infektion og vil i reglen være en specialistopgave. Behandling kan således overvejes i tilfælde, hvor Blastocystis, efter udelukkelse af andre patogener (sygdomsfremkaldende mikroorganismer), er den eneste tænkelige årsag til mave-/tarmsymptomer.

Der savnes erfaring, men det tyder på, at parasitten kun sjældent kan behandles med metronidazol alene. Derimod ses af og til effekt af trimethoprim-sulfamethoxazol (co-trimoxazol), eller paromomycin (Humatin eller Gabbroral) i kombination med høj-dosis metronidazol.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Behandling

Der er ikke grundlag for rutinemæssig behandling af Blastocystis. Behandling bør kun iværksættes ved mistanke om infektion og vil i reglen være en specialistopgave. Behandling kan således overvejes i tilfælde, hvor Blastocystis, efter udelukkelse af andre patogener (sygdomsfremkaldende mikroorganismer), er den eneste tænkelige årsag til mave-/tarmsymptomer.

Der savnes erfaring, men det tyder på, at parasitten kun sjældent kan behandles med metronidazol alene. Derimod ses af og til effekt af trimethoprim-sulfamethoxazol (co-trimoxazol), eller paromomycin (Humatin eller Gabbroral) i kombination med høj-dosis metronidazol.

Forskning

På Statens Serum Institut har man i nu over 10 år forsket i parasittens indvirkning på sundhed og sygdom.

Blastocystis omfatter ikke mindre end 17 arter, de såkaldte ’subtyper’, hvoraf ni er blevet påvist hos mennesker. Der er blevet udviklet præcise værktøjer til påvisning og molekylær karakteristik af Blastocystis fra syge og raske.

Der er undersøgelser der viser, at visse subtyper oftere er forbundet med udvikling af symptomer end andre, men ofte har det ikke været muligt at bekræfte disse fund i andre studier. Der forskes p.t. især i samspillet mellem Blastocystis og tarm-bakterier, bl.a. for at undersøge, om Blastocystis er forbundet med bestemte bakterier eller bakterie-funktioner.

Der forskes også i de forskellige subtypes mulige forskelle i klinisk betydning. Igangværende analyse af Blastocystis’ arvemasse ventes at kunne afsløre, om der er forskelle i virulensfaktorer blandt subtyperne og hvorvidt værts-faktorer kan have en betydning for den kliniske præsentation af bærertilstand.

Der forskes endvidere i anvendelsen af Blastocystis som biomarkør.

Referencer

Development and evaluation of a genus-specific, probe-based, internal-process-controlled real-time PCR assay for sensitive and specific detection of Blastocystis spp. Stensvold CR, Ahmed UN, Andersen LO, Nielsen HV. J Clin Microbiol. 2012 Jun;50(6):1847-51.

Comparison of sequencing (barcode region) and sequence-tagged-site PCR for Blastocystis subtyping. Stensvold CR. J Clin Microbiol. 2013 Jan;51(1):190-4.

The prevalence of intestinal parasites is not greater among individuals with irritable bowel syndrome: a population-based case-control study. Krogsgaard LR, Engsbro AL, Stensvold CR, Nielsen HV, Bytzer P. Clin Gastroenterol Hepatol. 2015 Mar;13(3):507-513.e2.

The microbial eukaryote Blastocystis is a prevalent and diverse member of the healthy human gut microbiota. Scanlan PD, Stensvold CR, Rajilić-Stojanović M, Heilig HG, De Vos WM, O'Toole PW, Cotter PD. FEMS Microbiol Ecol. 2014 Oct;90(1):326-30.

Recent developments in Blastocystis research. Clark CG1, van der Giezen M, Alfellani MA, Stensvold CR. Adv Parasitol. 2013;82:1-32.

Diagnostik

Blastocystis påvises med størst følsomhed vha. real-time PCR, som desuden muliggør, at fæces-DNAer som er fundet positive kan subtypes ved hjælp af PCR og Sanger-sekvensering. Dog har subtypning endnu kun begrænset klinisk relevans. Mikroskopi har forholdsvis lav følsomhed, medmindre man bruger farvning af fæces fikseret i fx natrium acetat formalin (SAF) umiddelbart efter kvittering. Dyrkning har en relativ høj følsomhed og patientstammer kan vedligeholdes i laboratoriet i ugevis. På SSI anvendes endvidere mikrobiom-analyse (R1008), som med stor følsomhed ikke blot påviser parasitten i patientprøver men også samtidig subtyper den påviste stamme.

 

Diagnostiske undersøgelser

Parasit (Cyste+Ormeæg+Orme) (R-nr. 071)
Blastocystis (dyrkning) (R-nr. 097)
Blastocystis sp. subtype (DNA) (R-nr. 1048)
Blastocystis (DNA) (R-nr. 1045)
Gastroenteritis rejsediarré. Tarmpatogene bakterier, parasitter og virus i fæces (R-nr. 194)
Gastroenteritis. Persisterende diarré. Tarmpatogene bakterier, parasitter og virus i fæces (R-nr. 193)