Blastocystis bærertilstand

Ved fund af den encellede tarmparasit Blastocystis i en afføringsprøve taler man om Blastocystis bærertilstand. Det menes, at over en milliard mennesker er bærere og det skønnes at hovedparten af disse mennesker er asymptomatiske bærere.

Senest redigeret den 28. november 2023

I Danmark er det sandsynligvis 20-30% af befolkningen, der er bærere af Blastocystis.

Det er uvist, om parasitten kan forårsage sygdom. Hos en person med mave-tarm-symptomer er det vanskeligt at finde ud af, om Blastocystis er årsag til disse symptomer. Det skyldes, at der endnu ikke er fundet metoder, som kan vise, i hvilke situationer parasitten kan give anledning til sygdom, og hvornår den ikke gør det. Derfor er det også svært at identificere de personer, som evt. kan have gavn af behandling. Dertil kommer, at der ikke er sikkerhed for effekt af den behandling, som man i dag kan tilbyde.

Symptomer

De fleste Blastocystis-bærere vil sandsynligvis ikke opleve symptomer fra mave eller tarm. Nogle kan dog opleve symptomer som fx vekslende afføringsmønster, mavesmerter og lignende.

Blastocystis omfatter mindst 40 subtyper (ST), som sandsynligvis er selvstændige arter, hvoraf fire (ST1-ST4) oftest påvises hos mennesker. Det er endnu ikke afklaret, om der er forskel på subtypernes evne til at forårsage sygdom. Det står dog klart, at der er stor geografisk variation i forhold til subtypeforekomst. Der er nyere undersøgelser, der peger på, at parasitten forekommer hyppigere hos raske personer end patienter med funktionelle tarmlidelser (irritabel tyktarmsyndrom) og inflammatorisk tarmsygdom. Dermed er det muligt, at parasitten som oftest er en del af den normale tarmflora, mens nogle subtyper (eller specifikke stammer) måske kan være årsag til mave-tarm-symptomer.

Årsag

Blastocystis er en mikroskopisk, encellet tarmparasit, som hovedsageligt findes i blind- og tyktarmen. I visse geografiske regioner, fx i Afrika syd for Sahara, er bærertilstand uhyre hyppig.

Subtyperne ST1–ST4 udgør formentlig ca. 90-95% af al bærertilstand i Europa. ST4 er stort set udelukkende påvist i Europa, hvor den er meget hyppig.

Smitteveje

Parasitten overføres fæko-oralt via et cystestadie.

I de dele af verden hvor de sanitære forhold er dårlige, er det sandsynligt, at langt de fleste mennesker og dyr er bærere. Der er dokumentation for, at smitte til mennesker sker fra andre mennesker, men i de tilfælde hvor fx ST6, ST7 eller ST8 påvises, er det sandsynligt, at der er overført smitte fra dyr, herunder fugle og rotter.

Kronisk bærertilstand er almindelig, og selvom der påvises Blastocystis i afføringen efter udenlandsrejse, kan parasitten meget vel have været til stede allerede inden afrejse.

Forebyggelse

Behandling

Særligt for sundhedsfagligt personale

Behandling

Der er ikke grundlag for rutinemæssig behandling af Blastocystis. Behandling bør kun iværksættes ved mistanke om infektion og vil i reglen være en specialistopgave. Behandling kan således overvejes i tilfælde, hvor Blastocystis, efter udelukkelse af andre patogener (sygdomsfremkaldende mikroorganismer), er den eneste tænkelige årsag til mave-/tarm-symptomer.

Der savnes erfaring, men det tyder på, at parasitten kun sjældent kan behandles med metronidazol alene. Derimod ses af og til effekt af trimethoprim-sulfamethoxazol (co-trimoxazol), eller paromomycin (Humatin eller Gabbroral) i kombination med højdosis metronidazol.

Forskning

På Statens Serum Institut har man i næsten 20 år forsket i parasittens indvirkning på sundhed og sygdom.

Blastocystis omfatter adskillige arter – de såkaldte 'subtyper' – hvoraf flere er blevet påvist hos mennesker. Der er blevet udviklet præcise værktøjer til påvisning og molekylær karakteristik af Blastocystis fra syge og raske.

Der er undersøgelser, der viser, at visse subtyper oftere er forbundet med udvikling af symptomer end andre, men ofte har det ikke været muligt at bekræfte disse fund i andre studier. Der forskes p.t. især i samspillet mellem Blastocystis og tarmbakterier, bl.a. for at undersøge om Blastocystis er forbundet med bestemte bakterier eller bakteriefunktioner.

Der forskes også i de forskellige subtypers mulige forskelle i klinisk betydning. Igangværende analyse af Blastocystis' arvemasse ventes at kunne afsløre, om der er forskelle i virulensfaktorer blandt subtyperne, og hvorvidt værtsfaktorer kan have en betydning for den kliniske præsentation af bærertilstand.

Der forskes endvidere i anvendelsen af Blastocystis som biomarkør.

Referencer

Development and evaluation of a genus-specific, probe-based, internal-process-controlled real-time PCR assay for sensitive and specific detection of Blastocystis spp. Stensvold CR, Ahmed UN, Andersen LO, Nielsen HV. J Clin Microbiol. 2012 Jun;50(6):1847-51.

Comparison of sequencing (barcode region) and sequence-tagged-site PCR for Blastocystis subtyping. Stensvold CR. J Clin Microbiol. 2013 Jan;51(1):190-4.

The prevalence of intestinal parasites is not greater among individuals with irritable bowel syndrome: a population-based case-control study. Krogsgaard LR, Engsbro AL, Stensvold CR, Nielsen HV, Bytzer P. Clin Gastroenterol Hepatol. 2015 Mar;13(3):507-513.e2.

The microbial eukaryote Blastocystis is a prevalent and diverse member of the healthy human gut microbiota. Scanlan PD, Stensvold CR, Rajilić-Stojanović M, Heilig HG, De Vos WM, O'Toole PW, Cotter PD. FEMS Microbiol Ecol. 2014 Oct;90(1):326-30.

Recent developments in Blastocystis research. Clark CG1, van der Giezen M, Alfellani MA, Stensvold CR. Adv Parasitol. 2013;82:1-32.

Stool Microbiota Diversity Analysis of Blastocystis-Positive and Blastocystis-Negative Individuals. Stensvold CR, Sørland BA, Berg RPKD, Andersen LO, van der Giezen M, Bowtell JL, El-Badry AA, Belkessa S, Kurt Ö, Nielsen HV. Microorganisms. 2022 Jan 31;10(2):326. doi: 10.3390/microorganisms10020326. PMID: 35208781; PMCID: PMC8878401.

Associations between Gut Microbiota and Common Luminal Intestinal Parasites. Stensvold CR, van der Giezen M. Trends Parasitol. 2018 May;34(5):369-377. doi: 10.1016/j.pt.2018.02.004. Epub 2018 Mar 19. PMID: 29567298.

Diagnostik

Blastocystis påvises med størst følsomhed vha. real-time PCR, som desuden muliggør, at fæces-DNA'er, som er fundet positive, kan subtypes ved hjælp af PCR og Sanger-sekvensering. Dog har subtypning endnu kun begrænset klinisk relevans. Mikroskopi har forholdsvis lav følsomhed, medmindre man bruger farvning af fæces fikseret i fx natrium acetat formalin (SAF) umiddelbart efter kvittering. Dyrkning har en relativt høj følsomhed og patientstammer kan vedligeholdes i laboratoriet i ugevis.

Diagnostiske undersøgelser

Parasit (Cyste+Ormeæg+Orme) (R-nr. 071)
Blastocystis (dyrkning) (R-nr. 097)
Blastocystis sp. subtype (DNA) (R-nr. 1048)
Blastocystis (DNA) (R-nr. 1045)