Alle syfilisserologiske analysemetoder kan både give sandt positive og falsk positive resultater.
Sandt positive resultater kan henføres til infektion med patogene treponemer (T. pallidum, subspecies pallidum (syfilis), T. pallidum, subspecies pertenue (yaws), T. pallidum subspecies endemicum (bejel) og T. carateum (pinta)).
Falsk positive resultater er antistoffund, der ikke kan henføres til infektion med patogene treponemer og derfor henføres til andre årsager. De kaldes undertiden biologisk falsk positive (BFP).
Principielt er den første opgave ved ethvert positivt fund at vurdere om det er sandt eller falsk positivt.
Falsk positive fund: Har kun praktisk betydning ved at vanskeliggøre serologisk diagnostik af treponeminfektioner. Kan dog undertiden føre til opdagelse af anden sygdom, fx autoimmun sygdom. Er sjældnere hos mænd end hos kvinder. Er lige hyppige hos kvindelige bloddonorer og hos raske gravide kvinder. Graviditet er således ikke i sig selv årsag. Påvises ofte kun med én metode. Påvises kun meget sjældent med analysemetoder fra både den ikke-treponemale og den treponemale metodegruppe. Falsk positive fund i serum med ikke-treponemale metoder inddeles i akut type (varighed < 6 måneder, oftest kun få uger) og kronisk type (varighed >6 måneder, ofte talrige år).
Akut type: Langt hyppigst. Reaktiviteten kan have alle styrker, men er oftest minimal.
Kronisk type: Sjælden. Ved opdagelsen er det sædvanligt, at reaktiviteten kun påvises med én metode, og at styrken er svag. Gennem årene bliver reaktiviteten almindeligvis påviselig med flere metoder, og styrken bølger op og ned med stigende tendens.
Adskillelse af sandt og falsk positive fund: Vanskelighed forekommer sædvanligvis kun ved positive nyfund. Dersom prøven analyseres med fuld undersøgelse for syfilis (R-nr. 322), reduceres problemet til de fundkombinationer, der både kan ses ved treponeminfektioner og andre tilstande.
De vigtigste er: Positivt fund af minimal styrke ved enten WR eller RPR kombineret med negative fund ved begge de treponemale metoder. Kan være begyndende reaktivitet ved nyligt erhvervet syfilis. Hvis der ikke nyligt er givet antibiotika og heller ikke gives antibiotika under observationen, kan serologisk afklaring opnås gennem undersøgelse af en ny prøve udtaget (2-)4 uger senere. Omprøven er da moderat/stærkt positiv ved alle metoder, hvis patienten har syfilis. Er der givet antibiotika, er omprøven negativ ved alle metoder, hvis patienten havde syfilis, men det samme kan ses, hvis fundet i første prøve var falsk positivt.
Positivt fund af minimal styrke ved AF-M kombineret med negative fund ved alle de andre metoder. Muligheder og fremgangsmåde som ovenfor.
Positivt fund ved AF-G og negativt fund ved alle de andre metoder kan ses efter behandling af treponeminfektion, men også ved andre tilstande, fx borreliose. Afklaring må søges gennem anamnese og undersøgelser for andre sygdomme. I tvivlstilfælde kan rådgivning fås ved henvendelse til laboratoriet.
Sandt positive fund: Syfilisserologi kan ikke benyttes til adskillelse af syfilis, yaws, bejel og pinta. Adskillelsen baseres på geografisk og anden anamnese og evt. kliniske symptomer. I Danmark forekommer kun sjældne, importerede tilfælde af de sidstnævnte tre sygdomme.
FUND I SERUM VED ERHVERVET SYFILIS
Første infektion, ubehandlet:
Syfilis-
stadium |
WR |
RPR |
AF-G |
AF-M |
| Inkubation |
0 |
0 |
0 |
0 |
Primært
1. halvdel |
0 |
0 |
0 |
0-3 |
Primært
2. halvdel |
1-10 |
0-8 |
0->14 |
2->14 |
Sekundært og
tidlig latensfase |
8-15 |
4-256 |
6->14 |
>14-0 |
| Sen latensfase |
9-1 |
16-2 |
9-3 |
0 |
| Sen neurosyfilis |
>15 |
>256 |
>16 |
0 |
I primærstadiet begynder alle metoderne at give positive resultater, men påvisning af treponemer i sårsekret eller af T. pallidum ved specifik PCR (
R-nr. 677) er værdifulde metoder, som ofte er positive ca. 2 uger før der udvikles påvisbare antistoffer Alle kombinationer af negative og svagt positive fund kan ses. Konsekutive prøver fra patienten viser stigning for de viste antistoffer i løbet af få uger.
I sekundærstadiet og den tidlige latensfase stiger reaktiviteterne i de første uger og ændres derefter næsten ikke, om end AF-M gradvist falder i latensfasen. De højeste værdier ses ved svær klinisk sygdom.
I den sene latensfase aftager reaktiviteterne langsomt gennem mange år. Muligvis kan de ophøre spontant for WR og RPR. I senstadiet med kliniske symptomer giver WR, RPR og AF-G formentlig altid positive fund, men erfaringerne omfatter kun få tilfælde uden neurosyfilis. Ved neurosyfilis ses altid positive fund, oftest stærke.
Første infektion, sufficient behandlet: Hvis der behandles inden positive fund kan påvises, kan reaktiviteter udeblive, eller de kan fremkomme og få dage senere ophøre uden yderligere behandling. Behandles efter at reaktiviteterne er begyndt, aftager de hurtigere desto tidligere behandlingen er givet. WR bliver først negativ. WR og RPR bliver negative 1-3 måneder efter behandling i 2. halvdel af primærstadiet, 3-6 måneder efter behandling i sekundærstadiet eller den tidlige latensfase, op til nogle år efter behandling i den sene latensfase eller det sene symptomatiske stadium. AF-G kan blive negativ få måneder efter meget tidlig behandling, men forbliver oftest positiv i >10 år.
Første infektion, insufficient behandlet:
Hvis der behandles inden positive fund kan påvises, forsinkes antistoffernes fremkomst i uger - måneder. Behandles i 2. halvdel af primærstadiet, sekundærstadiet eller den tidlige latensfase kan
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.