Konfirmatorisk test ved IgM positiv serologi. Udredning af anæmi/pancytopeni hos immunkompromitteret patient. Undersøgelse for virus i blod (evt. leverbiopsi) ved formodning om parvovirus B19 hepatitis. I amnionvæske (evt. fosterblod) ved hydrops foetalis. I føtalt væv efter abort eller dødfødsel. Undersøgelse for virus i spinalvæske ved formodning om parvovirus meningitis (meget sjælden).
Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning
Et af følgende prøvematerialer:
EDTA-blod 3-6 mL eller serum (EDTA-blod foretrækkes til PCR analyser, da virusmængden kan være nedsat i serum)
Spinalvæske 0,5 mL
Knoglemarv i virustransportmedium (VTM) eller 1-2 mL sterilt isotont saltvand
Amnionvæske i rør uden tilsætning
Analysen kan udføres på andre prøvematerialer - dog med forbehold for svaret.
Prøvetagning tidligst muligt i sygdomsforløbet ved akut diagnostik. Gentaget med intervaller ved monitorering af kronisk infektion.
Rekvirering
Undersøgelsen kan rekvireres i WebReq under laboratoriet Statens Serum Institut eller på blanket nr. 2 "Virus" (blå kant).
Emballering, opbevaring og forsendelse
Prøven sendes med almindelig post eller taxa ved hasteprøver (efter aftale på telefon 4033 6379).
Svar
Påvist
Ikke påvist
Svartid
Undersøgelsen udføres på alle hverdage.
Tolkning og reference-værdier/interval
Positivt resultat ses ved en aktuel infektion. Dog kan virus påvises ved PCR i flere måneder efter den akutte infektion og efter at IgM er blevet negativ. Positivt resultat for amnionvæske, knoglemarv og spinalvæske påviser virus disse steder. Negativt resultat udelukker med stor sandsynlighed parvovirus B19 som årsag.
Bemærkning
Undersøgelsen Parvovirus B19: Antistof (IgM og IgG) bør foretages samtidig med PCR undersøgelsen.
Prøven undersøges for specifikt DNA fra parvovirus B19 ved real-time PCR.
Target: VP1/VP2 gen
IVDR risikoklasse: B In house komponent: Mastemix (primere og prober) Internt reference nummer: R-nr. 233
Komponenten opfylder generelle krav til sikkerhed og ydeevne.
Synonym
Parvo-PCR
Akkreditering
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.
På følgende prøvematerialer: Serum, plasma, spinalvæske.