Afdeling for Data Science og AI i sundhed

Data Science og AI i sundhed

Kontakt

Data Science og AI i sundhed
T. 3268 3967 @. aii@ssi.dk

 

Formål

Data science i sundhed anvender data, metoder og værktøjer til at forbedre befolkningens sundhed. Området omfatter matematik, statistik, epidemiologi og machine learning for at styrke forståelsen af sygdomme og understøtte sundhedsvæsenet.

Opgaver

Afdelingen for Data Science og AI i Sundhed på Statens Serum Institut er en del af Sektionen for Epidemiologisk Infektionsberedskab. Afdelingens arbejde fokuserer på:

  • At forstå årsager, udbredelse og sygdomsbyrde ved infektionssygdomme
  • At identificere befolkningsgrupper med forhøjet risiko
  • Vaccinesikkerhed og -effektivitet
  • Anvendelse af og resistens over for antimikrobielle lægemidler

Disse aktiviteter understøtter evidensbaserede beslutninger inden for forebyggelse, overvågning og respons.

  • Ud over anvendt forskning udvikler afdelingen arbejdsgange, datapipelines og metoder, der understøtter effektive og reproducerbare analyser og formidling af sundhedsdata.
  • Arbejdet med kunstig intelligens (AI) fokuserer på prædiktive modeller, der kan understøtte beslutningstagning i det danske sundhedsvæsen, herunder risikostratificering, tidlige varslingssystemer og prioriteringsværktøjer.

Afdelingen har en veletableret tradition for videnskabeligt samarbejde med nationale og internationale interessenter. Dette omfatter partnerskaber med europæiske og globale folkesundhedsorganisationer og regulative myndigheder, herunder Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Global Vaccine Data Network samt folkesundhedsinstitutter i Europa.

Afdelingen omfatter ca. 25 medarbejdere, herunder data scientists, biostatistikere, epidemiologer, læger og administrativt personale.

Anders Peter Hviid

Kontakt

Anders Peter Hviid, Afdelingschef, Professor, Epidemiologisk Forskning / Data Science & AI i sundhed
T. 32683967 @. aii@ssi.dk