Habilitet på SSI

Det er vigtigt, at Statens Serum Institut (SSI) i alle sine roller er og fremstår saglig, fagligt uafhængig og upartisk. Derfor har SSI fælles retningslinjer for habilitet, som gælder for alle medarbejdere og eksterne, der udfører opgaver for SSI.

Retningslinjerne sætter rammerne for anvendelsen af forvaltningslovens habilitetsregler på SSI og skal bidrage til, at mulige interessekonflikter identificeres og håndteres ensartet. De beskriver blandt andet ansvar og procedurer for vurdering af habilitet, brug af habilitetserklæringer samt forhold som bibeskæftigelse, nære relationer og samarbejde med eksterne aktører, hvor der kan være risiko for interessekonflikter.

Et område, der kræver særlig opmærksomhed, er SSI’s samarbejde med private virksomheder. SSI samarbejder med en bred kreds af offentlige og private aktører som led i instituttets forskning, rådgivning og øvrige opgaver. Samarbejde med private virksomheder kan være væsentligt for SSI’s opgavevaretagelse, men stiller samtidig særlige krav til blandt andet faglig uafhængighed, gennemsigtighed og ligebehandling. Samarbejder med private virksomheder skal derfor vurderes konkret og godkendes på relevant ledelsesniveau.

Habilitetserklæringer

Som en del af arbejdet med at sikre åbenhed om mulige interessekonflikter anvender SSI habilitetserklæringer.

Habilitetserklæringer udfyldes af:

  • SSI's direktion samt afdelings- og funktionschefer
  • medlemmer af relevante arbejdsgrupper, udvalg og råd, som er nedsat af SSI
  • eksterne konsulenter, når de varetager opgaver eller yder rådgivning af væsentlig betydning for SSI.

SSI offentliggør habilitetserklæringer for direktionen samt for relevante eksterne medlemmer af arbejdsgrupper, udvalg og råd.

Direktionen

Henrik Ullum (pdf) (Administrerende direktør)

Ole Jensen (pdf) (Vicedirektør)

Anne-Marie Vangsted (pdf) (Faglig direktør, Biobank, Medfødte Sygdomme & Vaccineberedskab)

Tyra Grove Krause (pdf) (Faglig direktør, Epidemiologisk Infektionsberedskab)

Christian Østergaard Andersen (pdf) (Faglig direktør, Diagnostisk Infektionsberedskab)

Institutrådet

Camilla Stoltenberg (pdf) (Koncernchef, Forskningsinstituttet NORCE)

Bente Merete Stallknecht (pdf) (Dekan, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet)

Erik Jylling (pdf) (Koncerndirektør, Region Hovedstaden)

Peder Søgaard-Pedersen (pdf) (Branchedirektør, Dansk Industri)

Frederik Trier Møller (pdf) (Overlæge, Statens Serum Institut, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Karen Juhl (pdf) (Laborant, Statens Serum Institut, Bakterier, Parasitter og Svampe)

Mikkel Lyndrup (pdf) (Sektionsleder, Statens Serum Institut, Direktionssekretariatet)

Charlotte Sværke Jørgensen (pdf) (Sektionsleder, Statens Serum Institut, Virologi og Mikrobiologisk Beredskab)