Uge 11 - 2012

Kønsforskelle for anmeldelsespligtige sygdomme 2001-2011

Kønsforskelle for anmeldelsespligtige sygdomme 2001-2011

Kønnet er en ofte overset parameter i infektionsepidemiologi. Her beskrives kønsforskelle for udvalgte anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, opdelt på smittevej.

Tabel 1 viser kønsforskellen som en ratio mellem det kumulerede antal nye tilfælde pr. 105 mænd/kvinder, totalt og pr. aldersgruppe for perioden 2001-2011.


Blod- og seksuelt overførte sygdomme

Syfilis

Antallet af syfilistilfælde har vær et stigende de seneste år, EPI-NYT 35a/11. Den 1. januar 2010 blev syfilisscreening indført i den generelle screening af gravide, EPI-NYT 27-33/10. Til trods herfor var antallet af syfilistilfælde markant højere blandt mænd i alle aldersgrupper, og nye tilfælde blev diagnosticeret primært blandt mænd, der har sex med mænd (83% i 2010).

Gonoré
Antallet af gonorétilfælde har været stigende indtil 2010, EPI-NYT 34a/11. Der var markant flere tilfælde blandt mænd. I 2010 var 43% af de smittede mænd, der har sex med mænd. Antallet af heteroseksuelt smittede mænd har også været stigende over perioden.

Klamydia
Antallet af påviste klamydiatilfælde har været stagnerende de seneste år, EPI-NYT 36/11. Modsat syfilis og gonoré var antallet af klamydiatilfælde betragteligt højere blandt voksne kvinder. Kvinder rutinetestes hyppigere end mænd, bl.a. i forbindelse med præventionsrådgivning.

Hepatitis B, akut og kronisk
Akut hepatitis B forekom med en overhyppighed blandt 25-64-årige mænd. Dette er i kontrast til antallet af anmeldte kroniske hepatitis B-tilfælde i samme aldersgruppe. Fra 2005 har undersøgelse for kronisk hepatitis B været en del af den generelle screening af gravide, EPI-NYT 41/05 (pdf). Kønsforskellen i antal anmeldte kroniske hepatitis B-tilfælde kan være et udtryk for den intensiverede screening. Akut hepatitis B diagnosticeres ofte blandt mænd, der har sex med mænd (19% i 2010).


Luftbårne sygdomme

Mæslinger

Der var en overhyppighed blandt drenge < 1 år og 25-64- årige mænd. Første MFR-vaccination tilbydes i 15-måneders alderen, så for spædbørn kan det udelukkes, at forskellen kan tilskrives forskellig vaccinationsdækning. Det skal bemærkes, at observationerne bygger på små tal.

Meningokoksygdom, type B og C
Kønsforskellene varierer over aldersgrupperne, men for meningokoksygdom forårsaget af både N. meningitidis type B og C sås en betydelig overhyppighed blandt drenge < 1 år. Det skal også her bemærkes, at der er tale om meget få tilfælde.

Tuberkulose
Tuberkuloseforekomsten har været svagt stigende i de seneste år, EPI-NYT 50/11. Kønsfordelingen viser en overhyppighed blandt drenge < 1 år og blandt voksne mænd > 24 år.


Vand- og fødevarebårne sygdomme

Tarmpatogene bakterier

Campylobacter- og salmonella-infektioner var hyppigt forekommende og erhvervet primært gennem indtag af kontaminerede fødevarer. Begge infektioner var generelt lidt hyppigere blandt mænd. Verocytotoksin producerende E. coli (VTEC)-infektion forekom hyppigere blandt 25-64-årige kvinder end blandt mænd i samme aldersgruppe. Shigella-infektion erhverves især ved udlandsrejser samt gennem importerede fødevarer. Der sås en overhyppighed blandt 5-64-årige kvinder, hvilket især kan tilskrives et stort udbrud forårsaget af babymajs, EPI-NYT 35/07 (pdf). 

Akut hepatitis A
Akut hepatitis A-infektion erhverves primært via rejser til endemiske områder samt ved udbrud i Danmark. Den øgede hyppighed blandt 25-64-årige mænd skyldes overvejende et dansk udbrud blandt mænd, der har sex med mænd, EPI-NYT 52/04 (pdf).

Kommentar
Kønsforskelle i sygdomsmønstre kan forklares ved forskelle i risikofaktorer, sygdomsadfærd, som fx kontakt til sundhedsvæsenet samt ved biologiske forhold. For de præsenterede sygdomme kan forskelle i risikofaktorer forklare den observerede kønsforskel for syfilis, gonoré samt akut hepatitis A og B. Forskelle i fødevarepræferencer (kød vs. grøntsager) og hygiejne kan sandsynligvis forklare kønsforskellen for de fødevarebårne sygdomme. Testhyppighed kan medvirke til at forklare kønsforskellene observeret for bl.a. klamydia. Hvorvidt også biologi spiller en rolle for kønsforskellen er et interessant, men ikke klart udforsket område. For de luftbårne sygdomme er det sandsynligt, at biologiske forhold spiller en rolle.
(B. Søborg, S. Ethelberg, K. Mølbak, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

14. marts 2012