PDF-ikonPrintikon

Leptospirose

Leptospirose skyldes infektion med bakterier af arten Leptospira. Leptospirose er en såkaldt zoonose, dvs. en sygdom der smitter mellem dyr og mennesker.

Leptospira-arter findes hos dyr over hele verden. Leptospirose hos mennesker er imidlertid sjældent diagnosticeret i Vesteuropa og Danmark. Det vurderes, at der er over 500.000 alvorlige humane tilfælde af leptospirose på verdensplan, overvejende i fattige områder af troperne og subtroperne. Der rapporteres regelmæssigt om store udbrud især i forbindelse med regntiden.

Rotter

Rotter, der er inficerede med Leptospira, udskiller bakterien i urinen. Mennesker, der får kontakt med urin fra rotter eller mus, fx i et vandløb, risikerer derfor at blive smittet.

I Danmark diagnosticeres der mellem 10 og 30 tilfælde af leptospirose årligt, fortrinsvis hos personer der er erhvervsmæssigt udsat for smitte fra rotte- eller museurin. Det er eksempelvis personer, der arbejder i åer, ferskvandsfiskeri, dambrug, renovation eller kloakker. Tilfælde findes også hos personer, der har svømmet eller roet i åer, der løber gennem byområder, eller på anden måde har direkte eller indirekte kontakt med urin fra rotter eller mus.

Hos rejsende ses leptospirose oftest hos personer, der har haft kontakt til ferskvand eller dyr i troperne/subtroperne fx i forbindelse med rafting eller lignende aktivitet. Et svensk studie har vist, at leptospirose er en relativt hyppig, men ofte overset årsag til feber hos rejsende hjemvendt fra troperne.

Synonym: Weils sygdom, som er en særlig alvorlig manifestation er med icterus (gulsot), nyresvigt, lungebetændelse og øget blødningstendens.

Se overvågningsdata for leptospirose i Danmark.

Symptomer Ikon symptomer

Inkubationstiden, dvs. tiden fra smitte til start af symptomer, er typisk 5 til 14 dage, men kan varierer fra 2 til 30 dage).

Symptomerne på leptospirose er især i starten ofte ukarakteristiske og kan minde om influenza. Ofte ses høj feber, hovedpine, muskelsmerter (særligt i læg og lænd) og rødsprængte øjne (conjunctivae).

De fleste vil ikke blive alvorligt syge af infektionen, men i nogle tilfælde vil patienten udvikle en langt mere alvorlig sygdom kaldet Weils sygdom. Ved Weils sygdom ses relativt hurtigt opstået multiorgansvigt, hvor særligt funktionen af lever, nyre og blodets koagulationssystem er påvirket. Ved røntgenbillede af lungerne kan der ses forandringer. Dødeligheden for patienter med Weils sygdom er 5-15 % uden behandling. På verdensplan er dødeligheden for patienter med Weils sygdom 5-15 % uden behandling.

Andre sygdomstegn er symptomer på meningitis, hjertehindebetændelse (peri-/myocardit), kronisk infektion i nyrer og sjældent kronisk betændelse i øjets regnbuehinde og årehinde (uveit).

Årsag

Leptospirose er en zoonose, der skyldes infektion med bakterier af arten Leptospira.

Smitteveje Ikon smitteveje

De fleste større dyrearter kan være smittet med Leptospira-bakterier, og kan dermed udgøre et reservoir. De fleste alvorlige tilfælde af leptospirose skyldes smitte fra gnavere som mus og rotter. Inficerede dyr udskiller bakterien i stort antal med urinen. Smitte til mennesket forekommer enten via direkte kontakt med urin fra inficeret pattedyr, navnlig rotter og mus, eller indirekte fx via kontakt til ferskvand i åer i byområder eller lignende, der er forurenet med inficeret urin.

I forbindelse med oprydningsarbejde efter skybrud (hvor vand fra kloakker er steget op i kælderen) er der i Danmark set enkelte tilfælde af leptospirose.

Særlig høj risiko forekommer i troperne/subtroperne og især i regntiden.

Bakterien trænger ind i blodbanen gennem små sår og revner i huden, evt. via revner der er opstået efter lang tids udsættelse for vand (”vaskekonefingre”).

Urinen fra patienter, der lider af leptospirose, skal betragtes som smittefarlig. Inden for fem dage efter påbegyndt behandling med relevant antibiotikum anses urinen ikke mere for at være smittefarlig.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Leptospirose forebygges ved rottebekæmpelse og konsekvent anvendelse af personlige værnemidler ved arbejde i åer i byer, dambrug og kloakker. Medarbejderne bør desuden altid informeres om risikoen for leptospirose.

Man bør undgå ubeskyttet kontakt med fersk overfladevand i område, hvor dette kan være forurenet med urin fra dyr, særligt i troperne og efter store mængder nedbør.

Man bør beskytte sig med vandtæt beklædning og briller ved arbejde i kældre eller andre oversvømmede områder, som er blandet op med kloakvand.

Forebyggende medicin kan overvejes til personer, der i områder med høj risiko for Leptospira udsættes for særlig stor risiko for smitte fx. i forbindelse med rafting eller arbejde i fersk overfladevand eller med dyr.

Der findes ingen vaccine til brug for mennesker.

Behandling Ikon behandling

Leptospirose kan behandles med antibiotika. Før antibiotikabehandling indledes, kan Leptospira påvises i urin og blodprøver i den første uge af sygdomsforløbet og herefter kun i urinen i de næste par uger.

Bedst effekt opnås, hvis behandlingen indledes inden for de første 4 sygdomsdøgn. I forbindelse med første dosis af antibiotikabehandlingen er der risiko for at udvikle Jarisch-herxheimer reaktion, som er en forværring af symptomer efter første dosis antibiotika.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnosen stilles ved PCR og/eller ved påvisning af antistoffer mod bakterien.

Da leptospirose ofte først mistænkes efter et par dages sygdom, og efter at behandling med antibiotika er påbegyndt, kan det i en del tilfælde være vanskeligt at få prøver, der er anvendelige til diagnostisk PCR.

På hospitaler vil man i de fleste tilfælde udtage bloddyrkningskolber fra patienter før behandling med antibiotika påbegyndes. Disse prøver er meget velegnede til PCR for Leptospira-arter. Da bloddyrkninger normalt inkuberes i mindst 5 dage på den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling, vil det ofte være muligt at udtage en delprøve af disse kolber til diagnostisk PCR.

Et negativt PCR resultat udelukker ikke leptospirose og bør altid suppleres med undersøgelse for antistoffer.

Der udtages en referenceserumprøve så tidligt som muligt i sygdomsforløbet og resultatet af denne antistofbestemmelse sammenlignes med en måling på en fornyet blodprøve, der normalt udtages på 10. – 14. sygdomsdag. Et diagnostisk resultat kan tidligst forventes fra 7. sygdomsdag. Måling af antistoffer er fortsat den mest følsomme metode til diagnostik af leptospirose.

Før antibiotikabehandling indledes, kan Leptospira påvises i urin og blodprøver i den første uge af sygdomsforløbet og herefter kun i urinen i de næste par uger.

Forebyggelse

Medicinsk profylakse kan overvejes til personer, der i endemiske områder udsættes for særlig stor risiko for smitte.
Doxycyklin p.o 200 mg x 1 ugentlig er vist at kunne reducere forekomsten af klinisk leptospirose. Det er derfor forventeligt, at malariaforebyggelse med tablet doxycyklin 100 mg x 1 dagligt vil reducere risikoen for leptospirose betydeligt, men dette er ikke undersøgt. 

Behandling

Leptospirose kan behandles med de fleste former for betalaktamantibiotika (fx. penicilliner) og som alternativ til denne behandling anvendes almindeligvis doxycyklin. Bedst effekt opnås, hvis behandlingen indledes inden for de første 4 sygdomsdøgn. I forbindelse med første dosis af antibiotikabehandlingen er der risiko for at udvikle Jarisch-herxheimer reaktion.

Meldepligt

Leptospirose er en individuelt anmeldelsespligtig sygdom. Til anmeldelse anvendes formular 1515, og anmeldelse sendes til Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi samt til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted.

Forskning

På Statens Serum Institut forskes der i udvikling af nye og forbedrede metoder til diagnostik af leptospirose. Derudover undersøges det i samarbejde med Glostrup Hospital om Leptospira har betydning for udvikling af multipel sklerose og i samarbejde med Glostrup Hospital og Københavns Universitet om Leptospira i Danmark har betydning for sygdommen kronisk uveitis.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 29. februar 2016