Leptospirose

Inkubationstiden, dvs. tiden fra smitte til start af symptomer, er typisk 5 til 14 dage, men kan variere fra 2 til 30 dage).

Symptomerne på leptospirose er især i starten ofte ukarakteristiske og kan minde om influenza. Ofte ses høj feber, hovedpine, muskelsmerter (særligt i læg og lænd), små blodudtrængninger under huden og rødsprængte øjne (conjunctivae).

De fleste vil ikke blive alvorligt syge af infektionen, men i nogle tilfælde vil patienten udvikle en langt mere alvorlig sygdom kaldet Weils sygdom. Ved Weils sygdom ses relativt hurtigt opstået multiorgansvigt, hvor særligt funktionen af lever, nyre og blodets koagulationssystem er påvirket. Ved røntgenbillede af lungerne kan der ses forandringer. På verdensplan er dødeligheden for patienter med Weils sygdom 5-15% uden behandling.

Andre sygdomstegn er symptomer på meningitis, hjertehindebetændelse (peri-/myocardit), kronisk infektion i nyrer og sjældent kronisk betændelse i øjets regnbuehinde og årehinde (uveit).

Leptospirose er en zoonose, der skyldes infektion med bakterier af arten Leptospira.

Mange dyrearter (inklusiv køer og grise, især gnavere) kan være smittet med Leptospirabakterier, og kan dermed udgøre et reservoir. De fleste alvorlige tilfælde af leptospirose skyldes smitte fra gnavere som mus og rotter. Inficerede dyr udskiller bakterien i stort antal med urinen. Smitte til mennesker forekommer enten via direkte kontakt med urin fra inficerede pattedyr, navnlig rotter og mus, eller indirekte fx via kontakt til ferskvand i åer i byområder eller lignende, der er forurenet med inficeret urin. Ligeledes i forbindelse med oprydningsarbejde efter skybrud og oversvømmelser (hvor vand fra kloakker er steget op i kælderen) er der i Danmark set tilfælde af og dødsfald som resultat af leptospirose.

Særlig høj risiko forekommer i troperne/subtroperne og især i regntiden og ved ekstrem sport udøvelse.

Bakterien trænger ind i blodbanen gennem små sår og revner i huden, evt. via revner der er opstået efter lang tids udsættelse for vand ("vaskekonefingre").

Urinen fra patienter, der lider af leptospirose, skal betragtes som smittefarlig. Inden for fem dage efter påbegyndt behandling med relevant antibiotikum anses urinen ikke længere for at være smittefarlig.

Leptospirose forebygges ved rottebekæmpelse og konsekvent anvendelse af personlige værnemidler ved arbejde i åer i byer, dambrug og kloakker. Medarbejderne bør desuden altid informeres om risikoen for leptospirose.

Man bør undgå ubeskyttet kontakt med fersk overfladevand i områder, hvor dette kan være forurenet med urin fra dyr, særligt i troperne og efter store mængder nedbør.

Man bør beskytte sig med vandtæt beklædning og briller ved arbejde i kældre eller andre oversvømmede områder, som er blandet op med kloakvand.

Forebyggende medicin kan overvejes til personer, der i områder med høj risiko for Leptospira udsættes for særlig stor risiko for smitte fx i forbindelse med rafting eller arbejde i fersk overfladevand eller med dyr.

Der findes ingen vaccine til brug for mennesker.

Leptospirose kan behandles med antibiotika. Før antibiotikabehandling indledes, kan Leptospira påvises i urin og blodprøver i den første uge af sygdomsforløbet og herefter kun i urinen i de næste par uger.

Bedst effekt opnås, hvis behandlingen indledes inden for de første 4 sygdomsdøgn. I forbindelse med første dosis af antibiotikabehandlingen er der risiko for at udvikle Jarisch-herxheimer-reaktion, som er en forværring af symptomer efter første dosis antibiotika.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved PCR og/eller ved påvisning af antistoffer mod bakterien.

DNA bestemmelse

Da leptospirose ofte først mistænkes efter et par dages sygdom, og efter at behandling med antibiotika er påbegyndt, kan det i en del tilfælde være vanskeligt at få prøver, der er anvendelige til diagnostisk PCR.

På hospitaler vil man i de fleste tilfælde udtage bloddyrkningskolber fra patienter før behandling med antibiotika påbegyndes. Disse prøver er meget velegnede til PCR for Leptospira-arter. Da bloddyrkninger normalt inkuberes i mindst 5 dage på den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling, vil det ofte være muligt at udtage en delprøve af disse kolber til diagnostisk PCR for Leptospira.

Et negativt PCR-resultat udelukker ikke leptospirose og bør altid suppleres med undersøgelse for antistoffer.

Antistofmåling

Der udtages en referenceserumprøve så tidligt som muligt i sygdomsforløbet og resultatet af denne antistofbestemmelse sammenlignes med en måling på en fornyet blodprøve, der normalt udtages på 10.–14. sygdomsdag. Et diagnostisk resultat kan tidligst forventes fra 7. sygdomsdag. Måling af antistoffer er fortsat den mest følsomme metode til diagnostik af leptospirose.

Før antibiotikabehandling indledes, kan Leptospira påvises i urin og blodprøver i den første uge af sygdomsforløbet og herefter kun i urinen i de næste par uger.

Dyrkning

Bakterien kan dyrkes fra urin og blod men dette kræver specifik medium og erfarent personale . Prøven skal opbevares i stuetemperatur må ikke køles under forsendelse.

Forebyggelse

Medicinsk profylakse kan overvejes til personer, der i endemiske områder udsættes for særlig stor risiko for smitte.
Doxycyklin p.o 200 mg x 1 ugentlig er vist at kunne reducere forekomsten af klinisk leptospirose. Det er derfor forventeligt, at malariaforebyggelse med tablet doxycyklin 100 mg x 1 dagligt vil reducere risikoen for leptospirose betydeligt, men dette er ikke undersøgt. 

Behandling

Leptospirose kan behandles med de fleste former for betalaktamantibiotika (fx. penicilliner) og som alternativ til denne behandling anvendes almindeligvis doxycyklin. Bedst effekt opnås, hvis behandlingen indledes inden for de første 4 sygdomsdøgn. I forbindelse med første dosis af antibiotikabehandlingen er der risiko for at udvikle Jarisch-herxheimer-reaktion.

Meldepligt

Ifølge BEK nr 1260 af 27/10/2023 skal human leptospirose skriftlig anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut Sygdomsovervågning (ssi.dk)

Diagnostiske undersøgelser

Leptospira (DNA) (R-nr. 065)
Leptospira species (DNA og dyrkning) (R-nr. 1350)