Pneumokoksygdom

Pneumokokmeningitis, Pneumokokblodforgiftning

Pneumokokker er det danske navn for bakteriearten Streptococcus pneumoniae.

De alvorligste sygdomme, der forårsages af pneumokokker, er pneumokokmeningitis og pneumokokblodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller samtidigt og kaldes undet ét invasiv pneumokoksygdom.

Pneumokokker er den hyppigste årsag til bakteriel hjernehindebetændelse i Danmark.

Blandt de mindre alvorlige lidelser er akut otitis media og bihulebetændelse, som pneumokokker er en hyppig bakteriel årsag til. Pneumokokker er også en hyppig årsag til lungebetændelse.

Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg som en såkaldt bærertilstand hos raske mennesker i alle aldre og overalt i verden. Bærerhyppigheden er størst hos børn, især dem der passes i daginstitution. Den er også høj hos voksne og ældre, der opholder sig sammen med mindre børn. En bærertilstand kan føre til spredning af bakterierne i kroppen og forårsage sygdom. Visse personer har forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom, fx. personer uden milt.

Den højeste forekomst af invasiv pneumokoksygdom findes hos børn under 2 år samt hos ældre over 64 år. Incidensen for børn under 2 år var i perioden 2000 - 2005 ca. 50 tilfælde pr. 100.000 pr. år, hvilket er ca. 2½ gang hyppigere end i den samlede befolkning. Invasiv pneumokoksygdom er sjælden blandt større børn og voksne. Incidensen for ældre over 64 år var i samme periode ca. 70 pr. 100.000 pr. år.

Bakterierne kan spredes fra person til person ved dråbespredning efter nys og hoste eller ved direkte kontakt. Inkubationstid er ukendt, men antages at være 1 - 4 dage. Man kan smitte så længe man er bærer af pneumokokker.

Pneumokokker kan påvises i patientprøver ved hjælp af mikroskopi, dyrkning, PCR og ved påvisning af specifikt kapselantigen. Der findes i alt 91 forskellige pneumokoktyper, der adskiller sig fra hinanden ved den kemiske sammensætning af bakteriekapslen. Der er fremstillet antistoffer hos kaniner (pneumokoksera) rettet mod hver af de 91 typer, hvilket gør det muligt at typebestemme de pneumokokker, der påvises i patientmateriale.

I Danmark er de fleste pneumokokker følsomme for penicillin, mens der i en række andre lande forekommer resistens. At være bærer betyder ikke i sig selv, at der er indikation for behandling.

Som et led i monitoreringen af effekten af pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet er der laboratoriemeldepligt til Statens Serum Institut for al invasiv pneumokoksygdom.

I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. skal tilfælde af pneumokokmeningitis straks anmeldes telefonisk til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted. Skriftlig anmeldelse på blanket 1515 til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til Statens Serum Institut, Epidemiologisk Afdeling. Derudover har Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling hjemmel til at indhente yderligere kliniske oplysninger på alle tilfælde af pneumoksygdom hos børn < 5 år.

Der findes flere forskellige vacciner mod pneumokokker.

Vaccination med konjugeret pneumokokvaccine har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden oktober 2007. Den vaccine der for tiden anvendes i Danmark indeholder 13 af de i alt 91 pneumokoktyper. I en opgørelse foretaget før vaccination mod pneumokokker blev indført i Danmark anslog man, at denne vaccine ville forhindre 9 ud af 10 tilfælde af invasiv pneumokoksygdom hos børn under 5 år.

Den anden vaccine er en polysakkaridvaccine, og indeholder kapselmateriale fra 23 pneumokoktyper. Vaccinen er ikke virksom hos børn under 2 år, men anbefales til børn over 2 år med særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom  samt til raske personer over 64 år, hvor den dækker 9 ud af 10 af alle tilfælde af invasiv pneumokoksygdom.

Til personer i særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom ydes klausuleret tilskud til vaccination med 23-valent pneumokokvaccine.

Særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom Personer med:

• udført/planlagt splenektomi, organtransplantation, cochleaimplanation
• manglende miltfunktion (fx efter stråling) 
• likvorlækage
• tidligere invasiv pneumokoksygdom
• immunsuppression (fx ved hiv-infektion eller lymfom)

Desuden personer under 18 år med: 

• cyanotiske hjertesygdomme
• hjerteinsufficiens
• palliativ operation for hjertesygdom
• hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
• kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose)
• hypodynamisk respirationsinsuffisiens
• nefrotisk syndrom
• immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID
• SCID

Det er muligt at måle pneumokokantistoffer i blodet rettet mod de forskellige pneumokoktyper. Denne analyse anvendes til at belyse, om en person med særlig risiko for pneumokokinfektion er beskyttet før eller efter vaccination, og/eller om der er behov for revaccination på et senere tidspunkt.

SSI er involveret i følgende forsknings- og samarbejdsprojekter omkring pneumokker:

• Karakterisering af nye pneumokok serotyper og test af nye metoder til serotype bestemmelse
• Test af antigener med ELISA og Luminex
• OPA test til bestemmelse af aktive antistoffer