Helicobacter pylori infektion

Mavesår

Mavesår og mavekatar skyldes ofte en infektion, som forårsages af bakterien Helicobacter pylori (H.pylori).

Infektionen kan vise sig på mange måder. De fleste smittede har ingen symptomer (asymptomatiske bærere). Blandt den gruppe med symptomer strækker sygdomsspektret sig fra kronisk gastritis (mavekatar) til et egentligt mavesår eller sår på tolvfingertarmen, som er de hyppigste diagnoser. Blandt patienter med mavekræft (adenocarcinom og MALT-lymfom) er der påvist en sammenhæng med kronisk H.pylori infektion. Det er imidlertid en relativt lille andel af de H.pylori inficerede patienter der udvikler mavekræft. Symptomerne på de kliniske tilstande er uspecifikke og varierer fra almen utilpashed, ondt i maven, kvalme, løs afføring til opkastning med blod i svære tilfælde.

H.pylori forekommer over hele verden. Det anslås at 60% af verdens befolkning er smittet. Ca. 20% af den danske befolkning er eller har været smittet med H.pylori. På grund af et kohortefænomen er hyppigheden højere med stigende alder og meget få danske børn er i dag smittet.

Hos patienter med sår i mavesækken (ulcus ventriculi) findes H.pylori hos mere end 60%. Ved sår på tolvfingertarmen (ulcus duodeni) findes tilsvarende mere end 95% positive for H.pylori.
Ved cancer ventriculi (mavekræft) af typen adenocarcinom findes H.pylori hos 95% af patienterne og hos patienter med cancer ventriculi af typen MALT-lymfom hos nær 98%.
H.pylori er en blandt flere risikofaktorer for cancer ventriculi. Ca. 650 mennesker dør årligt af denne sygdom i Danmark.

Smitteveje for H.pylori er ikke helt klarlagt. Smittepresset synes højt i store familier, og tæt kontakt mellem mennesker, fx. mellem forældre og børn, er den bedst beskrevne kendte smittevej. Risikofaktorer er trange boforhold (crowding) og ringe socioøkonomiske forhold. Smitten sker i den tidlige barnealder, og de fleste af de smittede har en livslang bæretilstand.

Diagnostik af H.pylori infektion kan foretages ved:

1. Bestemmelse af antigen fra H.pylori i afføring
   Denne undersøgelse er velegnet til at påvise H.pylori hos den ubehandlede patient samt til at vurdere et behandlingsrespons.
   Hos den ubehandlede patient har analysen en sensitivitet på op til 96%. Der ses nedsat følsomhed af analysen under og i optil 2 uger efter behandling med protonpumpehæmmere og lignende præparater.
   De første 2-4 uger efter vellykket kombinationsbehandling af H.pylori vil man kunne påvise H.pyloriantigen i fæces. Herefter kan man ved ønske om at vurdere behandlingsrespons eller ved mistanke om eventuelt behandlingssvigt benytte analysen.
   Ved gentagen påvisning af H.pylori, der ikke oplagt skyldes manglende compliance, bør det dog overvejes at foretage gastroskopi mhp dyrkning og resistensbestemmelse samt evt. differentialdiagnostik.
   Analysen er velegnet til at undersøge for H.pylori hos børn.
   
2. Bestemmelse af antistoffer mod H.pylori i en blodprøve
   Denne undersøgelse kan hos den voksne immunkompetente med 90% sikkerhed udelukke infektion med H.pylori. Den er ikke egnet til påvisning af en aktuel infektion, da man ser et højt antistofniveau i op til 2 år efter en infektion. Analysens anvendelighed på børn kendes ikke.
   
3. Bestemmelse af H.pylori ved analyse af udåndingsluften
   Nogle steder benyttes en udåndingstest til indirekte bestemmelse af H.pylori. Udåndingsluftens sammensætning undersøges, idet patienten puster i en særlig maskine.
   
4. Kikkertundersøgelse af mave og tolvfingertarm (gastroskopi)
   Ved denne undersøgelse kan den endelig diagnose stilles, og man kan afklare differentialdiagnoser. Man kan ved undersøgelsen udtage en vævsprøve til hurtig, indirekte påvisning af H.pylori samt udtage prøver til dyrkning og resistensbestemmelse af denne. Metoden indebærer et vist ubehag, og dens placering i udredningen af ubehag i maven afhænger af flere faktorer.
   

Behandling rettes mod bakterien. En kombination af antibiotika og en syre-pumpehæmmer er effektiv behandling af infektionen. Såfremt bakterien er helt væk, er det yderst sjældent at man bliver smittet igen. Det er derfor vigtigt at behandling fuldføres. For at sikre vellykket eradikation bør H. pylori test (fæces antigen test eller udåndingstest) foretages 6 uger efter endt behandling. Ved behandlingssvigt er det vigtigt at bestemme bakteriens følsomhed for antibiotika.

Det findes ikke vacciner mod H.pylori.