PDF-ikonPrintikon

Diarré

Diarré er ikke en sygdom, men et symptom. Diarré, der ikke er kronisk, men opstår akut, vil oftest skyldes en infektion. Der er en lang række forskellige bakterier, virus og parasitter, der kan give diarré. 

Ondt i maven

Ved en akut mave-tarminfektion, har man typisk også andre symptomer end diarré, fx opkastninger, mavesmerter og feber.

I de fleste tilfælde vil diarré gå over af sig selv i løbet af nogle dage. Har man diarré i mere end en uge, eller kommer der blod med ud, bør man søge læge. Såfremt man er påvirket af diarré-sygdommen fx med meget høj feber eller tegn på væskemangel, bør lægen også kontaktes.

Væskemangel (dehydrering) er særlig kritisk for spædbørn, og i udviklingslandene er dehydrering som følge af diarré stadig en af de vigtigste årsager til den høje børnedødelighed.

Symptomer Ikon symptomer

Diarré defineres ofte som flere end tre tynde afføringer i døgnet eller et fæcesvolumen > 200g. Afføringer kan være vandige, slimede, grønlige og/eller blodige. Langvarig diarré defineres ofte som diarré i mere end to uger.

Har man en akut mave-tarminfektion, har man typisk også andre symptomer. Disse kan være opkastninger, mavesmerter, feber og generelt ubehag/sygdomsfølelse.

Årsag

Diarré kan skyldes både virus, bakterier og parasitter. De vigtigste er anført herunder:

Virus: Norovirus (roskildesyge), rotavirus, adenovirus, astrovirus, sapovirus.

Bakterier: Campylobacter, Salmonella, diarréfremkaldende E. coli, Yersinia enterocolitica og Shigella sonnei er alle eksempler på bakterier, der giver en tarminfektion og leder til diarré. Clostridium difficile diarré ses især hos patienter med anden sygdom end mave-tarminfektion der er i behandling med antibiotika.

Andre bakterier kan vokse i mad og danne et enterotoksin og giver ’madforgiftninger’, dvs. hurtigt opstået, men mere kortvarig diarré. Det drejer sig om: Staphylococcus aureus, Clostridium perfringens og Bacillus cereus. Rejserelaterede bakterielle gastroenteritter kan skyldes de samme bakterier, men dertil også E. coli typer, der normalt ikke ses i Danmark (især de enterotoksigene E. coli, ETEC) samt mere alvorligere infektioner som Salmonella Typhi og S. Paratyphi, Shigella dysenteriae, Sh. boydii, Sh. flexneri, og Vibrio cholerae.

Parasitter (protozoer) er sjældne i Danmark og ses især hjembragt fra områder med lav hygiejne. Vigtigst er Giardia lamblia og Entamoeba histolytica og Cryptosporidium.

Herudover kan man også få diarré af andre årsager:

Kemiske toksiner i visse planter (fx. svampe) og frugtsorter, skaldyr, tropiske fisk, kontaminerede fødemidler, sprøjtemidler, tungmetaller (fx. bly, cadmium, kviksølv).

Antibiotikainduceret diarré kan fremkaldes af næsten alle antibiotika. Væsentligst i denne forbindelse er som nævnt C. difficile associeret diarré.

Diarré kan også skyldes andre sygdomme eller være medicininduceret. Dette ses ved en lang række farmaka, fx. laksantia, antacida, antibiotika, cytostatika, digoxin eller anthelmintika. Endvidere efter stråleterapi. Diarré kan også skyldes forhold i den ikke-somatiske del af spektret. Man kan bl.a. få diarré af nervøsitet, fx før en eksamen.

Smitteveje Ikon smitteveje

De fleste af virussygdommene smitter let fra person-til-person. Norovirus, der formentlig er den hyppigste årsag til akut diarré-sygdom i Danmark, smitter også i nogen situationer via mad i kantiner, restauranter etc. De bakterier, der fremkalder diarré, smitter langt overvejende via fødevarer.

Campylobacter, som er den hyppigste årsag til bakteriel diarré i Danmark, findes tit i kyllingekød. Man mener især, at kødsaft fra den endnu rå kylling, der drypper over på anden mad, der derefter spises uden at blive varmet op, er en væsentlig smittekilde. Så vær omhyggelig i håndteringen af kyllingekødet indtil det kommer i gryden/ovnen/panden.

Smitte via drikkevand er en tredje vigtig smittevej. I Danmark har vi en god drikkevandskvalitet og smitte via vand er sjælden, men det gælder ikke nødvendigvis i alle andre lande i Europa, og i udviklingslandene er smitte via forurenet drikkevand meget hyppigt forekommende.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

God håndhygiejne kan i et vist omfang forebygge spredning af virussygdommene. Når det kommer til de infektioner, der overføres med maden, kan man som privatperson sørge for at have en god køkkenhygiejne (fx ved at passe på at kødsaft fra råt kød ikke kommer over på spiseklare madvarer) og være forsigtig, når man er ude at rejse. Specielt er det mange steder i Asien og Afrika, hvor man bør  drikke vand fra flaske og spise måltider, der serveres gennemkogte eller gennemstegte og stadig er rygende varme.

Ved udlandsrejse med børn under primitive forhold anbefales det at medtage breve med sukker/salt blanding (fx Revolyt rehydreringsvæske der kan købes på apoteket). Dermed kan man forebygge/behandle dehydrering såfremt ens barn får diarré.

Der findes vacciner mod: rotavirus, kolera og tyfus. De øvrige diarréfremkaldende mikroorganismer kan man ikke vaccinere imod.

Behandling Ikon behandling

Diarré, der skyldes en akut infektion eller madforgiftning, er som oftest selvlimiterende, dvs går over af sig selv. Man skal huske at drikke rigeligt. Det er særligt børn og ældre der skal være opmærksom på at drikke rigeligt. Udover rent vand drik gerne sodavand og frugtjuice, der indeholder sukker, og suppe, der indeholder salte. Små børn skal gerne få sukker/salt blanding (se foroven).

 I almindelighed er det ikke tilrådeligt at behandle med antibiotika, der ofte ikke forkorter sygdomsperioden, men derimod giver risiko for udvikling af bærertilstand og resistens. Dog kan antibiotika overvejes hos medtagne, svækkede eller ældre patienter. Behandling bør om muligt vente til der foreligger resultat af dyrkninger.

Campylobacter-infektion behandles om nødvendigt med makrolidantibiotika. C. difficile behandles om nødvendigt med peroral metronidazol eller peroral vancomycin.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnosen stilles ved påvisning af bakterier, virus eller parasitter – ved dyrkning, PCR eller evt mikroskopi – som oftest i afføring, men ellers i blod eller andet prøvemateriale. I nogle situationer kan antistof-analyse også være relevant.

Meldepligt

Laboratorie-verificerede infektioner med bakterielle tarm-patogener anmeldes fra de kliniske mikrobiologiske afdelinger til SSI. Der er også individuel meldepligt via blanket 1515 i en række situationer, herunder: Mistanke om levnedsmiddel- eller vandbåren sygdom, shigella-infektionen, kolera, S. Typhi- eller Paratyhpi-infektion, infektion med VTEC samt HUS.

Forskning

Der forskes løbende i en række aspekter af betydning for de enkelte sygdomme – herunder sygdomsbyrde, smitteveje, patogene mekanismer og optimering af diagnostik og overvågningsværktøjer. Forekomsten af infektiøs gastroenterit i befolkningen blev estimeret ved et tværsnitsinterviewstudium udført i 2009. Man fandt at hver dansker i snit blev ramt af en episode af akut diarré/opkastning 1,4 gange pr år, hyppigst i de yngre aldersgrupper. 
Burden of acute gastrointestinal illness in Denmark 2009: a population-based telephone survey. Müller L, Korsgaard H, Ethelberg S. Epidemiol Infect. 2012 Feb;140(2):290-8. doi: 10.1017/S0950268811000471. Epub 2011 Apr 7.

 

 

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 9. august 2017