PDF-ikonPrintikon

Aviær influenza

Fugleinfluenza er en smitsom sygdom hos fugle, som er forårsaget af influenza A-virus.

Fugleinfluenzavirus kan smitte mange forskellige arter af fugle, men især svømmefuglene er hyppigt ramt, og derfor kaldes de den naturlige vært for fugleinfluenza. Fugleinfluenza blandt vilde fugle er ofte en mild infektion. Derimod kan fugleinfluenzavirus medføre alvorlig sygdom hos især tamfugle som kalkuner og høns.

Influenzavirus inddeles derfor efter deres sygdomsfremkaldende egenskaber i høns i enten lavpatogene (ingen eller milde symptomer) eller højpatogene (svære symptomer med op til 100 % dødelighed). Hidtil er det kun subtyperne H5 og H7, som har givet anledning til højpatogen fugleinfluenza hos fugle.

Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker, og hovedsageligt kun mennesker, som har haft nær kontakt med syge fugle eller fjerkræ. Ofte ses milde infektioner hos mennesker, fx i form af øjenbetændelse blandt folk der har erhvervsmæssig smitteudsættelse fra en hønseflok, men særlige typer af fugleinfluenza virus kan dog give alvorlig sygdom hos mennesker.

Haner

Mennesker kan blive smittet med fugleinfluenza ved tæt kontakt til syge fugle/fjerkræ.

Eksempelvis har influenza A H5N1 siden 2003 forekommet endemisk med relativ stabil forekomst i flere lande i Asien og Ægypten, hvor den forårsager tilbagevendende udbrud i fjerkræsbesætninger. Der ses også sporadiske tilfælde blandt mennesker, der har haft tæt kontakt med sygt fjerkræ. Dødeligheden blandt mennesker er 50-60 %.

Siden 2013 er der set tilfælde af fugleinfluenza A H7N9 blandt mennesker i Kina. Dette er et lavpatogent virus og i modsætning til Influenza A H5N1, har disse mennesker ikke haft kontakt til sygt fjerkræ, men har typisk haft kontakt med fjerkræ, fx ved besøg på fjerkræsmarkeder. Dødeligheden er ca. 40 %.

I Danmark blev der i 2006 påvist højpatogen H5N1 i både vilde fugle og en fjerkræsbesætning. Hvis der påvises H5 eller H7 fugleinfluenza hos fjerkræ, slås besætningerne ned. Der er i Danmark ikke rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker.

Den international forekomst af fugleinfluenza hos mennesker kan følges på WHO's hjemmeside

Den international forekomst af fugleinfluenza hos fugle kan følges på www.oie.int



Symptomer Ikon symptomer

Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er typisk 1-2 dage.

Hvilke symptomer man får, og hvor alvorlige de er, afhænger af subtypen. Symptomerne kan variere fra øjenbetændelse (H6N1, H7N2, H7N3, H7N7 og H10N7), milde luftvejsinfektioner (H7N2, H7N3, H7N7, H9N2, og H10N7) til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med høj dødelighed (H5N1, H7N9 og H10N8).

Årsag

Influenza A er et Orthomyxovirus. Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen. Der kendes aktuelt 18 H-undertyper (H1–H18) og 11 N-undertyper (N1–N11), H17N10 og H18N11 er dog kun fundet i flagermus. I fugle er alle 16 H og 9 N fundet i forskellige kombinationer. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7.

Smitteveje Ikon smitteveje

Fugleinfluenzavirus udskilles fra smittede fugles afføring og fra sekreter fra svælg og luftveje. Andre dyr kan smittes ved direkte eller indirekte kontakt med de smittede fugle eller deres miljø. Vilde fugle kan være raske bærere af virus og dermed medvirke til geografisk spredning af fugleinfluenzavirus.

Smitte til mennesker kan ske ved tæt kontakt til syge fugle/fjerkræ. Der er set enkelte eksempler på person-person smitte, men fugleinfluenza smitter ikke effektivt imellem mennesker.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Der er udviklet en vaccine mod influenza A H5N1, der er afprøvet på mennesker og godkendt til anvendelse i tilfælde af en pandemi, dvs en verdensomspændende influenzaepidemi forårsaget af et nyt influenzavirus. Man forestiller sig, at dette vil kunne ske såfremt influenza A H5N1 ændrer sig således, at det kan smitte effektivt fra menneske til menneske.

I Danmark slås besætninger, der får påvist H5 eller H7 fugleinfluenza, ned, uanset om der er tale om høj eller lavpatogene virus.
Ved kendt udbrud af fugleinfluenza frarådes man at have ubeskyttet kontakt til levende fjerkræ.

Influenzavirus ødelægges af sæbe. For at undgå at man overfører smitte til sig selv eller andre via hænderne, er det derfor vigtigt med grundig håndvask med sæbe efter mulig berøring med smittede fugle og deres efterladenskaber, herunder støv og fjer. Håndsprit (70 % - 85 %) kan også bruges og bør foretrækkes, hvis det er tilgængeligt.

Rejsende til lande med udbrud af fugleinfluenza skal undgå kontakt med fjerkræ og fugle og deres afsondringer, for eksempel på markeder og lignende.

Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ eller andet kød, idet virus ødelægges ved opvarmning. Kødet skal således gennemsteges/koges. Dette gælder også for æg.

Personer, der er i særlig risiko for at blive smittet med fugleinfluenza,  fx personale der skal slå fjerkræsbesætninger med fugleinfluenza ned, vil få forebyggende behandling med antivirale midler og vil anvende værnemidler i forbindelse med sanering af en besætning.

Behandling Ikon behandling

Der kan behandles med antivirale midler, der også kan anvendes til behandling af sæsoninfluenza hos mennesker. Undersøgelser tyder på, at influenza A H5N1 og Influenza A H7N9 er følsomme for antivirale midler som oseltamivir (Tamiflu®) og zanamivir (Relenza®).

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Fødevarestyrelsen følger nøje med i, hvor der er udbrud af fugleinfluenza i dyrebestande.

Tilfælde med fugleinfluenza hos mennesker skal anmeldes telefonisk til embedslægen samt skriftligt på formular 1515 til både embedslægen og Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut.

Forskning

Mølbak K, Trykker H, Mellergaard S, Glismann S. Avian influenza in Denmark, March-June 2006: public health aspects. Eurosurveillance, Volume 11, Issue 24, 15 June 2006

Diagnostik

Patienter, der har haft kontakt med fjerkræsbesætninger eller fugle, der har fået påvist fugleinfluenza, bør undersøges ved symptomer.

Patienter med svære nedre luftvejsinfektioner (lungebetændelse påvist ved røntgen og akut respiratorisk distress syndrom (ARDS)), der indenfor 10 dage før symptomdebut har haft ophold i lande, hvor der cirkulerer fugleinfluenza, der kan forårsage alvorlig luftvejsinfektion hos mennesker, bør undersøges for influenza. Aktuelt drejer det sig om Kina, Vietnam, Cambodia, Bangladesh, Indonesien og Ægypten.

Prøver, der er positive for influenza A, eller prøver som er negative for influenza A, men hvor klinikken tyder på influenzainfektion, skal sendes til SSI, der hurtigt kan skelne mellem influenza A(H7N9), influenza A (H5N1) eller andre fugleinfluenzavirus og vanlig sæsoninfluenza. Se SSI´s instruks for hasteprøver.

Undersøgelsen kan laves på podning fra øjensekret eller svælg.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 26. oktober 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.